Hvad bruger vi biblioteket til?

Et af redskaberne til at vurdere kommunernes biblioteker og deres virksomhed på er den årlige biblioteksstatistik; den udkommer hvert år i juli. Hidtil varetaget af Styrelsen for Bibliotek og Medier men fra i år overgivet til Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk). Det giver både fordele og ulemper for brugere af statistikken. Fordele bl.a. fordi DS også står for anden kulturstatistik. Ulemper fordi biblioteksområdet nu ikke længere beskrives så grundigt som hidtil. Om DS-statistikken er tilstrækkelig, må de næste par år klargøre. DB følger løbende op på området. Styrelsen oplyser, at man i en årrække forventer at fortsætte de såkaldte Tiårs-oversigter. Den første forventes p.t. offentliggjort i septembernummeret af styrelsens blad Bibliotek og Medier.

 

2010-statistikken viser kun få store udsving i forhold til året før. Den mest markante er stigningen på godt 20% i antallet af udlånstimer. Den hænger sammen de såkaldt åbne (delvist) selvbetjente bibliotekers samlede ugentlige åbningstid på 3.202 timer. Lægges dertil den betjente åbningstid har folkebibliotekerne samlet set åbent 16.415 timer hver eneste uge. Ellers er tendenserne som de senere år. Dels med et gradvist stigende digitalt brug og en mindre nedgang i lån af bøger (førstegangslån). Dels med et fald i antallet af betjeningssteder. Antallet af hovedbiblioteker er naturligvis det samme med 97 hovedbiblioteker (Fanø Kommune har betjeningsoverenskomst med Esbjerg). Herudover findes 353 filialer mod 369 i 2009 og tillige 32 bogbusser mod 33 året før. Hertil kommer 43 betjeningssteder (f.eks. ’bibliotekshjørner’ på posthuse, i brugsen og caféer o.l.). Filialtallet på 353 omfatter også de selvbetjente biblioteker, hvis antal er stigende til 67 i dag.

Af statistikoversigterne for 2010 på de følgende tre sider fremgår det bl.a., at udlån af fysiske materialer alt i alt (bøger og andre fastformsmedier) og inkl. fornyelser var på godt 76 mio. enheder. Biblioteket er meget andet end udlån af bøger, lydbøger, cd’er o.l. Det er også et fysisk rum, hvor man kan deltage i aktiviteter og få service af forskellig art – og tillige et digitalt og virtuelt bibliotek. Der var i 2010 godt 36 mio. besøg på selve bibliotekerne. Dertil kom knap 23. mio. virtuelle besøg på websites og downloads af digitale materialer; sidstnævnte steg til ca. 11,4 mio. downloads mod ca. 7,3 mio. året før og vokser i takt med, at borgerne får kendskab til det moderne bibliotek.

Et Biblioteksbarometer udarbejdes af styrelsen hvert år i tillæg til tallene i statistikken ved bibliotekskonsulent Ulla Kvist. Det ser på konkrete opgaveområder – se www.bibliotekogmedier.dk – og på hvordan bibliotekerne arbejder på nye måder med oplysning, kulturelle aktiviteter, debat og inddragelse. Eksempler er bl.a. de i alt 1.712 afholdte Lær mere om it-kurser i 2010 og de 210 romanklubber, som findes i dag.

 

Ifølge Biblioteksbarometer 2010 er det såkaldt ‘åbne bibliotek’ den nye store attraktion. Et ‘åbent bibliotek’ er et bibliotek, der udover den normale, bemandede åbningstid, har en udvidet åbningstid, hvori borgerne kan betjene sig selv. I dette tidsrum vil bibliotekets brugere kunne låse sig ind i biblioteket ved hjælp af deres lånerkort og benytte sig af bibliotekets tilbud. Hvis der er brug for en bibliotekar, vil denne kunne kontaktes med et opkald til hovedbiblioteket. Attraktionen består i, at der er åbent på alle tider af døgnet, og at disse filialer er velredigerede fra bibliotekspersonalets side.

Der foreligger ikke samlede statistikker og analyser af borgernes brug af dette nye betjeningstilbud. Som tidligere omtalt her i bladet bør disse filialer ikke etableres i spareøjemed men som en forbedring af servicen i lighed med Sønderborg Kommunes biblioteksstrategi, selv om det modsatte synes at være tilfældet flere steder.

DB opfordrer styrelsen til at iværksætte et forskningsprojekt omkring denne model og til at få analyseret dens kvaliteter og evt. ulemper nærmere, herunder borgernes adgang til faglig betjening.
 

I dag fungerer de fysiske biblioteker som både mødested, informations-, oplevelses- og læringssted. På bibliotekerne kan borgerne få vejledning i f.eks. søgning på nettet og brug af offentlige tjenester som borger.dk, men også i brug af bibliotekstjenesterne på nettet – de såkaldte netbiblioteker. Eksempelvis bibliotek.dk (søg, find, download eller reservér og afhent på dit lokale bibliotek), biblioteksvagten.dk (online-læsesal), litteratursiden.dk og det nye børnesite pallesgavebod.dk.

Meget andet end bøger og arrangementer fylder imidlertid bibliotekernes hverdag. Over halvdelen deler hus med andre funktioner, f.eks. turistkontor, kulturhus, advokatvagt, sundhedsplejerske eller sågar togstation, som tilfældet er i Hinnerup (foto). En femtedel varetager borgerservice for kommunen og rigtig mange har partnerskaber med blandt andre lokale foreninger og erhvervsliv, oplyser Styrelsen for Bibliotek og Medier i en pressemeddelelse i juni om Barometer 2010.

 

Danmarks Biblioteksforening bringer igen i år tre oversigter over landets kommuner. Biblioteksudgift pr. indbygger, udlån pr. indbygger og udlån pr. personaleenhed. Statistikken laves for DB af Kirsten Brun, Magistratsafdelingen for Kultur & Borgerservice i Aarhus, og tallene bygger på de officielle 2010-statistikoplysninger fra Danmarks Statistik, juli 2011. Se pdf-version af bladet s.21.23.