Skrevet af
Steen Bording Andersen (A)
Debatten hen over sommeren viser med al tydelighed, at bibliotekerne er en vigtig samfundsinstitution.
Sommerens biblioteksdækning i medierne startede med statistikkerne for 2015. De viste, at bibliotekerne havde øget besøgstallet med et par millioner, at det fysiske udlån fortsat er faldende mens udlånet af både e-bøger og digitale lydbøger er stigende i forhold til året før.
I sektoren er det nok ikke så overraskende. Vi ved nemlig, at biblioteket kan spille en afgørende forskel i menneskers liv. Det viste den nye sommerundersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening da også. Undersøgelsen indikerer klart, at biblioteket medvirker til at skabe mønsterbrydere. 78% af dem, der kommer fra en økonomisk dårligere stillet familie, svarer i undersøgelsen, at biblioteket medvirker til en oplevelse af, at man får kendskab til samfundet. Og 59% fra samme gruppe angiver, at de oplever at blive en del af et fællesskab på biblioteket. Så kan man vist ikke få vist bibliotekets rolle tydeligere – hvis man altså tror på, at viden og det at føle sig som en del af fællesskabet er en vigtig ingrediens i at skabe mønsterbrydere.
Mønsterbryderne oplever motivation mange steder fra, og mange faktorer er givetvis afgørende for at blive mønsterbryder. I den forbindelse er alle små skridt og skub i den rigtige retning vigtige, og her tæller biblioteket helt sikkert med på den positive liste.
Positive nyheder, som dog hurtigt blev overhalet af debat om, hvad det er folk kommer efter. Og at man i København har kasseret bøger i forbindelse med at skabe plads til nye aktiviteter. Krydret med at man også har etableret udlån af værktøj for at tiltrække nye brugere. For mig at se, et lille forsøg i rækken af andre forsøg i det moderne bibliotek for at være relevant i menneskers liv. Dét bibliotekerne har været så gode til, nemlig at udvikle sig, følge med tiden og fortsat være relevant i borgernes liv.
Værktøj eller ej – så handler biblioteket om at blive klogere og tage del. Det findes der mange forskellige metoder, indgange og værktøjer til. Derfor skal biblioteket være der både for sine kernebrugere og for dem, der i dag ikke bruger det.
Undersøgelsen viser også, at bibliotekerne har en stor betydning for uddannelse blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere i Danmark. Hele 70% af indvandrere og efterkommere af indvandrere i Danmark siger nemlig i undersøgelsen, at ”biblioteket har hjulpet mig personligt til at gennemføre skole eller uddannelse”.
Jeg er personligt overbevist om, at bibliotekernes meget målrettede indsats for at hjælpe alle med at opnå viden og derigennem uddannelse vil sætte sig ganske mærkbare spor, både i det nutidige og i kommende generationers uddannelsesniveau. Og i forhold til social integrérbarhed blandt nye danskere.
Måske medierne har større fokus på, at nogle få er utilfredse med at netop deres bibliotek trimmer samlingen og kasserer bøger, men det store flertal, der strømmer til biblioteket, viser, at bibliotekerne følger med udviklingen og er relevante. Også for dem, der måske ikke lige er født med en bog i hånden.
Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 4, 2016.
