Biblioteket er for de fleste mennesker en vigtig del af deres hverdag. Et sted eller en funktion, som mange bruger uden rigtigt at tænke over, at de bruger det. Man bruger det bare, fordi man har brug for det, og fordi det opfylder ens behov.
Det moderne bibliotek har mange former og dækker mange forskellige menneskers behov. Det har udviklet sig meget fra dengang, hvor biblioteket slet og ret var en bogsamling. Litteraturen er stadig en kerne i biblioteket og vil fortsat være det, men som en moderne dannelsesinstitution er det meget mere.
Folkebibliotekerne lever til fulde op til lovens formål “at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.” Men de gør det i dag på mange andre måder end ved blot at stille materialer til rådighed, sådan som der står i loven, at de skal. Det er en rummelig lov, og bibliotekernes virke kan sikkert sagtens rummes inden for den. Men er den dækkende for det, borgerne bruger bibliotekerne til i dag, eller det politikerne forventer ude i kommunerne?
Det var baggrunden for, at vi på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2016 i Horsens stillede to centrale spørgsmål:
– Kan biblioteksloven rumme det moderne bibliotek?
– Kan det moderne bibliotek rummes i biblioteksloven?
Vi fik ikke et entydigt svar, men på topmødet blev det helt klart, at vi skal have debat om det. Både for at have fokus på de stadige besparelser på bibliotekerne og udfordringerne med at kunne udlåne e-bøger, men også for at få gjort opmærksom på de mange andre opgaver, som bibliotekerne løser. Fra integrationsopgaver, borgerservice, undervisning, kulturarrangementer og vejledning til biblioteket som det fysiske rum, hvor borgerne mødes, og hvor der skabes debatter.
Helt overordnet handler det om at fortælle historien om, hvad biblioteket er, og hvorfor det skal prioriteres økonomisk og politisk i stat og kommuner. Det vil i den kommende tid have Danmarks Biblioteksforenings fokus. Vi tager derfor hul på nogle kampagner, hvor vi sætter biblioteket i spil.
Den første kampagne, som vi løftede sløret for på Det Bibliotekspolitiske Topmøde, er #HvadErDansk, hvor vi i kølvandet på kulturministeren Bertel Haarders idé om at lave en Danmarkskanon vil gøre opmærksom på biblioteket som stedet, hvor mennesker mødes og som rammen for den demokratiske debat.
Vi skyder vores kampagne i gang på Folkemødet på Bornholm sammen med kulturministeren, og derefter vil vi sende kampagnematerialer ud til bibliotekerne. Sammen med den kolonihave vi har skabt til lejligheden.
Det er første kampagneelement i den store fortælling om det moderne bibliotek. Den fortælling, som vi i bibliotekerne i fælleskab skal udvikle og sætte på dagsordenen for at skabe den politiske erkendelse af nødvendigheden i at investere i og udvikle vores folkebiblioteker.
Om det så fører til en ny lov eller ej, ved ingen i dag. Det vigtige er at få diskussionen og skabe opmærksomheden.
Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 3, 2016.
