En investering der batter?
Med afsæt i januar-rapporten Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi, udarbejdet på initiativ af Tænketanken Fremtidens Biblioteker af Copenhagen Economics ved økonom Christian Jervelund, debatterede et politisk panel med den radikale rådmand Rabih Azad-Ahmad,Aarhus, Roskildes socialdemokratiske borgmester Joy Mogensen og Venstres rådmand Mads Duedahl, Aalborg, rapportens hovedkonklusioner på Danmarks Biblioteksforenings bibliotekspolitikse topmøde 16. april 2015. Konklusioner, der i januar kvartal 2015 trak mængder af overskrifter og stor mediedebat med deres påvisning af, at biblioteket genererer
et gedigent input til samfundsøkonomien, bl.a. to milliarder af BNP ved at understøtte og styrke børns læsefærdigheder.
Rapporten er, som Jervelund så det, ikke bare et statement om bibliotekernes værdi. Den kan tillige anvendes til at træffe bedre beslutninger, optimere bibliotekets virksomhed og fungere som et første skridt i en kommende proces med en ny strategi for folkebiblioteket – lokalt som nationalt. “Helt på linje med, hvad en privat virksomhed gør, selv om nogle af jer nok hader, at jeg siger det”, lød det fra økonomen.
Topmødets vigtige og intense politiske debat torsdag formiddag fulgte i hælene på et key-noteindlæg af professor Thomas Nordahl om betimeligheden i at måle på kultur og læring og hans konklusion: Ja, det har man pligt til,
men også til at sikre, at denne viden reelt bruges i en konkret indsats. F.eks. omkring læsning, som er helt afgørende – ikke bare for den enkeltes adgang til kulturoplevelser, men også for tilgangen til uddannelse
og dermed deltagelse i samfundets fællesskaber.
Hvorfor spares der hele tiden?
Bibliotekerne er vigtige, og vi kan jo se her, at de har en effekt. Men hvad er det så der sker, når de hele tiden beskæres på økonomien? Er biblioteket blevet så fast en del af vores historie, af samfundet, at vi mener, det sagtens lige kan strække økonomien lidt længere, spurgte mødets ordstyrer, konsulent Kåre Bach Kristiansen.
"Dét handler om de vilkår, der gælder for hele den offentlige sektor for tiden", mente borgmester Joy Mogensen.
Det er ikke nok at fortælle succeshistorierne.Man bliver nødt til at bevise dem, benhårdt. Og det inden folk har mistet lysten til at punge ud.
"Dét er en udfordring", medgav rådmand Mads Duedahl, Aalborg. Kommunerne befinder sig midt i en hardcore diskussion om samfundsmodellen, og her kan biblioteker og kultur blive udfordret, hvis ikke man forstår at fortælle de rigtige historier, og hvad det egentlig er, at bibliotekerne tilfører vores samfund. Af dannelse,
læsning og muligheden for at mestre ens egen hverdag.
"Dét handler i sidste ende om prioriteringer og langsigtet tankegang", fastslog Rabih Azad-Ahmad. Også lokalt. For bibliotekerne skal også ses som en velfærdsydelse. Biblioteker og kultur er en vigtig investering i forhold til at spare samfundet for udgifter i fremtiden. “Her er vi som politikere nødt til at være med til at italesætte den velfærdsværdi, der også ligger i bibliotekerne”, sagde Aarhusrådmanden.
Nye budgetkilder?
Biblioteket løfter i dag flere opgaver i den kommunale verden. Hvorfor finansieres det så kun af midler fra kulturområdet, lød det fra salen. Panelet var enige i, at det var værd at diskutere i konkrete sammenhænge.
“Men det kræver, at I fra bibliotekshold selv spiller jer ind på banen. Og I skal også i det felt kunne dokumentere, at det hele holder. Her skal I være skarpe på, hvad det er, I kan komme med”, fremhævede Joy Mogensen.
Mads Duedahl fortalte fra Aalborg om et ændret fokus fra biblioteket som en samling af bøger og andre materialer til et samlingssted. For her mener man langt fra, at de fysiske rammer bliver irrelevante i en digital kontekst, de bliver bare moderniserede. I kommunens nye Sundheds- og Kulturforvaltning arbejdes der meget med dobbelte kompetencer, noget som biblioteket i høj grad kan være med til. Duedahl efterspurgte evidensbaseret viden om bibliotekets effekt. Selv om han medgav, at ikke alt kan gøres op i regneark, når vi taler om bibliotekets værdi.
Og fra Aarhus tilsluttede Rabih Azad-Ahmad sig dette. I Aarhus er bl.a. medborgercenter-tankegangen noget, man
med stor succes har arbejdet med, også til at løse spørgsmål af sundhedsmæssig værdi. Aarhusrådmanden opfordrede i den sammenhæng til, at borgerne i højere grad inddrages, når det gælder om at vælge og definere nye indsatsområder. Det kunne f.eks. ske med borger-budgetter, hvor borgerne er med til at bestemme, hvor og hvordan bestemte midler skal anvendes.
Visioner, fremtid og livsmestring
Bibliotekerne kan meget mere, men spørgsmålet er, om de skal meget mere, mente økonom Christian Jervelund. Den type beslutninger fandt han skulle tages efter en regulær strategiproces. Som oplæg til en beslutning kunne man lokalt kigge på de nye ting, bibliotekerne flere steder arbejder med, og derefter gå ind og kvalificere beslutningen ved at se på, hvad indsatsen faktisk skaber af reel værdi. Ud fra det kan alt det, som ikke stemmer
overens med det, som biblioteket grundlæggende er stærke til, skæres fra.
Mads Duedahl pegede på det væsentlige i, at det lokalt diskuteres, hvilken retning udviklingen skal tage. I Aalborg har man netop vedtaget en overordnet målsætning for den vej, man vil gå: “Vi vil understøtte borgerne i det, der handler om livsmestringens vej, fordi biblioteket er for alle og en neutral base, hvor rigtig mange borgere kommer. En institution, som er helt unik, og som mange har et specielt forhold til. Her kan vi løfte nogle opgaver, som vi ikke gør i dag.”
"Samtidig med, at bibliotekerne holder fast i det, de er bedst til og ind imellem vover pelsen, handler det også om både at værdisætte biblioteket og at blive ved med at udvikle de styrker, biblioteket har”, lød det fra Roskilde borgmester Joy Mogensen. Forstået sådan, at bibliotekerne selv skal være proaktive i at sætte nye opgaver i det rette perspektiv i forhold til bibliotekets fire grundsten: læring, inspiration, møder og skabelse. “Således at
borgerservice på bibliotekerne bliver ‘mere medborger end myndighed’. At folkeskoleopgaver bliver mere som inspirator end underviser. Og kulturstedsfunktionen mere rammesættende for foreninger o.a. og mere inkubator for en idé end konkurrent til det kommercielle mainstream.”
Demokratiunderstøttelse
“Det, der er vigtigt for mig, er, at vi bliver ved med at fastholde den historiske satsning på bibliotekerne i forhold til, at borgerne, store som små og uanset deres økonomiske, uddannelsesmæssige og etniske baggrund skal have lige og fri adgang til at få oplysning”, påpegede Aarhusrådmand Azad-Ahmad. “At vi rundt omkring i byen har det her neutrale sted for alle borgere”.
– Det handler altså langt fra bare om udlån, downlån og besøgstal alene. "Vigtigt er det at få belyst, hvordanfolkebiblioteket konkret understøtter læse- og it-kompetencer", mente DB’s formand Steen B. Andersen ved debatten. Han ser den økonomiske rapport som en ny grundsten for den måde og de pejlemærker, man fremover vil måle bibliotekerne på.
