Hvad er kritisk læsning? Og hvad kan kritikken tilføre undervisningen og litteraturformidlingen?

Skrevet af

12. februar, 2019

Kritisk læsning som metode kan bidrage til øget engagement, kompetencer og demokratisering i vurderingen af ny litteratur.

Kritisk læsning fra prisarbejde til metode
Foreningen !les har udviklet kritisk læs-ning som metode i skolen siden 2005 i samarbejde med bl.a. en lang række kritikere, lærere og bibliotekarer. Udviklingen er først og fremmest sket gennem prisprojekter som Ungdommens kritikerpris, Uprisen og Bokslukerprisen. Og både erfaringer og tilbagemeldinger viser, at metoden bidrager til at skabe øget engagement omkring læsning og litteratur blandt børn og unge.

Få billedsiden med, læs artiklen i bladet fra side 32.

At blive nomineret og vinde en præmie som Ungdommens kritikerpris, Uprisen eller Bokslukerprisen er en stor anerkendelse for både forfattere og udgivere, og priserne bidrager til at øge bevidstheden om nogle af de bedste bøger for aldersgruppen. Men lige så vigtigt er det, at arbejdet skaber mulighed for unge læsere til at blive en del af den offentlige samtale om litteratur, opleve en forpligtelse til at læse og udvikle sig som kritiske læsere. Deres vurderinger er nu en del af den udvælgelse og vurdering af samtidslitteratur, der finder sted i den offentlige debat om litteratur, og de bidrager med ærlige, engagerede og ofte overraskende læsninger af bøgerne.

Priserne udfordrer børn og unge til at diskutere og kommentere litteraturen og giver dem en platform, hvor deres synspunkter bliver synlige. Via anmeldelser på hjemmesider som uprisen.no og bokslukerprisen.no, prisuddelinger og møder med forfattere skaber projekterne rum for en ægte og autentisk kommunikation, der giver arbejdet et formål – også udenfor klasseværelset fire vægge.

Det faktum, at eleverne hjælper med at designe kriterierne for vurderingen og har mulighed for at påvirke resultatet, fører til, at de udvikler ejerskab til projektet, ser arbejdet som meningsfuldt, og at engagementet stiger. Samtidig virker dette tilbage på kvaliteten af juryarbejdet, der udføres på skolen. Selv om vores erfaringer er hentet fra prisarbejdet, mener vi, at metoden er egnet til arbejdet med nutidig litteratur generelt. At spørge eleverne om deres meninger, tage dem seriøst og skabe rammer for diskussion i klasseværelset er muligt uden at deltage i prisarbejdet.

At læse som en kritiker
Udgangspunktet for den kritiske læsning er elevernes læseoplevelser. Hvor en traditionel analytisk tilgang ofte begynder med at opdele arbejdet i funktionelle virkemidler for at undersøge, hvordan det er konstrueret (f.eks. ved at fokusere på retoriske figurer, billedsprog, synspunkt, fortælling osv.), er det kritiske arbejde baseret på tekstens virkning på læseren. Derefter skal den kritiske læser bruge både tekst og kontekst (herunder sin egen læsekompetence, tidligere erfaringer mv.) til at formulere gode begrundelser for den foretagne vurdering. Ligesom kritikere læser, retfærdiggør og formulerer en smagsdom i mødet med en bog, får eleverne til opgave at formulere deres læsning af teksten, noget som skaber et større engagement end at analysere arbejdet efter en analysemodel eller svare på kontrolspørgsmål som f.eks. nogle læremidler desværre lægger op til.

I processen med at gengive egne synspunkter er “fordi” et nøgleord – eller et magisk ord, som Morten Fastvold skriver i bogen Kritisk tenkning. Sokratisk samtaleledelse i skolen (Gyldendal Akademisk, 2009). At træne eleverne til at begrunde deres synspunkter – f.eks. ved hjælp af bindeord som “fordi”, “derfor” og “dermed”, der markerer logik og årsagssammenhæng – får dem til at lære at kortlægge præmisser og kriterier, når de vurderer, hvad de har læst. Samtidig giver begrundelsen vægt til argumentationen.

Både elever og lærere udtrykker, at processen gør de unge læsere mere bevidste og uafhængige læsere ved at praktisere deres egen smag i mødet med forskellige tekster og med andre synspunkter. Her er et citat fra en elev på 6. trin (5. klasse i Danmark):“Jeg synes, det er meget sjovt og lærerigt at være en del af Bokslukerprisen. Jeg synes, det er sjovt, at vi er juryklasse, fordi jeg er meget glad for at læse. Jeg tror, at man lærer at stå for sine egne meninger og begrunde dem, når man deltager i prisarbejdet.”

Kritisk læsning i et flerstemmigt klasseværelse
Den kritiske læsning har vist sig at være en frugtbar vej ind i litteraturen. Kritikernes værktøjer er selvfølgelig velegnede til anmeldelser og skriverammer, og de hjælper eleverne med at formulere synspunkter og begrundelser. Samtidig passer den kritiske metode også særdeles godt som udgangspunkt for mundtligt arbejde i form af klassediskussioner og litterære samtaler.

I og med, at det er ny litteratur, der anmeldes, og at målgruppen for bøgerne i flere af projekterne er børn / ungdom, er projektet velegnet til at skabe et mere dialogbaseret klasseværelse. Den nye litteratur er ikke kanoniseret, og eleverne er mere fri til at tænke på kvalitet. Læreren kan tage rollen som facilitator og lade eleverne have en mere aktiv rolle i samtalerne og mulighed for at tage de dele af teksterne op, som de opfatter som særligt relevante.

Dialogsamtaler og samarbejdslæring har vist sig at føre til god læring og øget engagement blandt eleverne. Gode tekster – såvel fiktion som non-fiktion – bidrager til dette, fordi de ofte indeholder et stort antal såkaldte ‘tomme pladser’, hvilket får teksterne til at blive aktualiserede og forståede på forskellige måder af eleverne i klassen.

Når eleverne finder ud af, at deres stemmer, oplevelser og synspunkter høres og besvares af andre stemmer, vokser deres engagement og ejerskabsfølelse til litteraturen, og de oplever klasseværelset som en arena for diskussion og demokrati. Dette bekræftes af forskning og erfaringer fra de forskellige prisprojekter. Som en lærer skrev til os efter at have deltaget i Bokslukerprisen: “Dette projekt har også lært os meget om at tale om bøger, det at kunne diskutere (og at respektere flere meninger) og at bøje sig for flertallet. “Dette er demokrati”, som eleverne selv siger.”

Samtidig med at det at involvere børn og unge i sådanne prisarbejdsprocesser kan siges at repræsentere en demokratisering af kritikken, giver lærere og elever altså udtryk for, at de oplever det kritiske arbejde i klassen som en øvelse i demokrati.

Kritisk formidling og formidling af kritik
Ungdommens kritikerpris, Uprisen og Bokslukerprisen er et udtryk for børns og unges litterære præferencer og tegner et billede af, hvad de unge læsere tænker om litteratur, hvad de kan lide og ikke kan lide, hvad de opfatter som litterære kvaliteter, og hvad der giver dem lyst til at læse mere. Udover at udvikle elevernes engagement og evne til at læse kritisk er priserne derfor velegnede som udgangspunkt, når lærere, bibliotekarer og andre skal formidle og anbefale bøger til unge læsere. Akkurat ligesom voksne læsere er forskellige og foretrækker forskellige bøger, er børn og unge ikke en homogen gruppe. En bog, der ikke har opnået nominering, kan have givet stærke læseroplevelser til nogle læsere. Det er noget, som litteraturformidlere skal tage højde for, og vi anbefaler derfor at bruge resultaterne fra prisarbejdet på en bevidst og kritisk måde.

Erfaringer fra vores forskellige prisprojekter viser også tydeligt, at eleverne udvikler sig under arbejdet med kritisk læsning. Eleverne bliver naturligvis ikke professionelle kritikere, men de får nyttige erfaringer med kritikkens værktøjer og øvelse i at formulere og begrunde egne synspunkter. På den måde udvikler de kompetencer, de kan bruge i øvrigt i faget norsk, i andre fag og i livet udenfor skolen.

I arbejdet med litteraturpriserne oplever vi gang på gang, at de unge læsere bryder med forventninger og fordomme. Der er en del interessante træk, som går igen, når eleverne begrunder egne valg: Litteraturen skal være spændende, have et drive, der giver dem lyst til at læse videre, troværdige karakterer osv.

Men blandt de mange positive virkninger, som de unge læsere trækker frem efter at have deltaget i et læseprojekt med Foreningen !les, er også, at de har læst bøger, der fortæller dem noget om, hvem vi er som mennesker, og hvilket samfund vi vil have. Et eksempel er den elev, der deltog i Ungdommens kritikerpris sidste år: “Læsning af bøger bidrager til, at vi bryder os om de andre, og at vi kan forstå andre mennesker og lære andre bedre at kende. Jeg kunne godt lide at læse bøgerne, især fordi jeg kunne godt lide den ene af dem, og det hjalp mig til at lære bedre til norsk.”

Håbet er, at unge læsere, der har deltaget i vores projekter, udvikler sig som engagerede, kritiske og bevidste læsere, der ønsker at læse mere og lettere vil finde den næste bog, de gerne vil læse.

 

Artiklen indgår i Inn i litteraturen. Ut i samfunnet. Et hefte om litteraturkritikk og kritisk lesning – udgivet af Forening !les 2018, http://foreningenles.no/kritikk-i-skolen.

Læs mere om foreningen og dens mange projekter, http://foreningenles.no.

 

Artikel fra 'Danmarks Biblioteker' nr. 1, 2019.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget