Hvad får DBs medlemmer for pengene?

Skrevet af

Hellen Niegaard

24 oktober, 2012

Formandens svar falder prompte: Lad mig tage den vigtigste: DB er og har i mere end 100 år været talsmand for bibliotekerne. For nødvendigheden af at have dem og for deres fortsatte udvikling. Ikke for bibliotekernes skyld men for borgernes og for samfundets. Som det åbne, lokale kultur- og læringssted, hvor alle har ret til at komme.

I DB er vi faktisk altid i en stadig jagt på elementer og vinkler, der kan være med til at give borgerne her i Danmark bedre og tidssvarende folkebiblioteker. Dét kommer jo ikke af sig selv. Det ved vi. Det er derfor, at DB så at sige pusher særlige indsatsområder og satser bredt på nytænkning af og debat om folkebiblioteket som den mest benyttede kultur- og læringsinstitution.

Dén må du lige uddybe?!

VYL: Lad mig først nævne DBs store årsmøde. Det er stedet, hvor danske kulturpolitikere mødes. Det er samtidig stedet, hvor de mødes med landets biblioteksfolk og centrale biblioteksaktører; en fantastisk mulighed for at netværke og for bibliotekernes ejere og deres ledere og medarbejdere til at høre om og diskutere udvikling og veje at gå videre ad – med hinanden og med andre!

For det andet gør vi det med en omfattende kommunikationsstrategi. Vi giver landets kommunalpolitikere og andre mulighed for at holde sig ajour med det, der foregår og det, der kan komme til at foregå. Det gør vi gennem bladet, nyhedsmails og aviserneskriver-servicen, og vi gør det gennem konferencer og møder. Til tider nogen vi selv står for. Til tider nogen vi laver i samarbejde med andre. Derudover gør vi det indirekte – ved at være med til at sætte biblioteksdagsordenen og skabe opmærksomhed og blæst omkring særlige tendenser og udvikling med  f.eks. pressemeddelelser og andet.

Endvidere har vi vores årlige tendensundersøgelse af biblioteksbudgetterne. Den startede vi på, da jeg kom i 2006. Vi laver også andre undersøgelser, når der er grund til det.

Vagn Ytte Larsen har svært ved at lægge spørgsmålet fra sig og beretter udførligt om, hvordan DB også påvirker og kvalificerer udviklingen gennem projekter og publikationer, hvor foreningen ofte sammen med andre sætter fokus på særligt nødvendige tiltag eller vigtige opgaveområder.

VYL: Lad mig nævne bogen om det nye fysiske bibliotek i en digital tidsalder Biblioteksrummet. Inspiration til bygning og indretning fra 2007, hvor de 1.000 eksemplarer stort set blev revet væk, og som vi udgav i en opdateret udgave på engelsk i 2009, samt de seneste publikationer fra 2010: Bibliotek og Borgerservice og Børnene skal ha’ lyst til os. Tre publikationer, som hver på deres vis afspejler de tre indsatsområder, vi arbejder med i disse år: partnerskaber, læring og det moderne, tilgængelige bibliotek.

Hertil kommer, ifølge formanden, DBs vigtige deltagelse i udvalgsarbejde ved direktøren, chefkonsulenten og foreningens mange repræsentantskabsmedlemmer. Det gælder ikke bare i forbindelse med Carina-udvalget men bl.a. også i Netbibliotekernes koordinationsgruppe, Biblioteksrådet, IVA’s udvalg, NOTA’s overbygningsudvalg, Dansk Standard og ISO’s byggetalsgruppe, bibliotek.dk og mange, mange flere. Her sidder DB med ved bordene rundt omkring og bidrager aktivt og konkret til analyse og udviklingsscenarier.

VYL: Det gælder også i udlandet i forbindelse med indsatsen i den internationale biblioteksforening IFLA og i spørgsmålet om ytringsfrihed, og i den europæiske sammenslutning EBLIDA, hvor det ligesom i den nye fællesnordiske komité for copyright, som DB er sekretariat for, især handler om ophavsrettigheder og en afklaring her i forhold til bibliotekerne. Det er emner, som har grundlæggende betydning også for danske biblioteker. Derfor har DB for nyligt fået vedtaget en International Strategi for sit arbejde på internationalt plan. Det betyder ikke, at det lokale er glemt. For DB stiller også gerne op med debatoplæg i de mere lokale bibliotekssammenhænge.

Formanden har talt sig varm og forsætter ivrigt: Vi skubber på, hvor vi finder det påkrævet og kan komme til det. F.eks. har DB i en god håndfuld år været stærk fortaler for bedre dokumentation af bibliotekernes virksomhed. Gennem en mere tidssvarende statistik og nye modeller for analyse af bibliotekernes betydning. Lad mig her nævne det forprojekt, vi med tilskud fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, lige har gennemført: HVAD SKAL VI MED BIBLIOTEKET. Det egentlige projekt søger vi nu midler til.

Vi gør det også ved simple opfordringer fra sekretariatet. Det skal ikke være en hemmelighed, at vi har vildt meget behov for en opdatering af Kulturministeriets Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 udarbejdet af forskeren Trine Bille, hvis statistikker bygger på tal op til 2004, og derfor ikke afspejler de medievaner, vi ser i dag. Her er det så vigtigt for os i DB at sikre, at bibliotekernes mange onlinetjenester fra bibliotek.dk til Litteratursiden osv. kommer med i undersøgelsen. Mange mennesker ved ikke, at de netsteder, de bruger, kommer fra bibliotekerne.

Som sagt før: Danmarks Biblioteksforening giver folkebiblioteket en stemme, det ellers ikke ville have. Sektorens øvrige aktører og biblioteker repræsenterer hver især egne og specifikke interesser og agerer på den baggrund. Den brede og overordnede tilgang, DB kan give på basis af foreningens medlemssammensætning med politikere og fagfolk i fællesskab, er derfor helt unik og har i mere end 100 år spillet en central rolle for folkebibliotekets udvikling i Danmark. Den rolle er fortsat vigtig, og vi arbejder ihærdigt på at føre landets mest besøgte kultur- og vidensinstitution ind i en ny æra, hvor bibliotekerne ændrer profil til at være unikke mødesteder for befolkningen både på det fysiske som det virtuelle plan.

Ikke-brugerne og bibliotekerne

LEDER Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i ...

Set fra MIN stol – Kultur for alle

Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang. Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret ...