Hvad indebærer Kulturstyrelsen for bibliotekerne?

Skrevet af

14. februar, 2012

Normalt betyder organisatoriske sammenlægninger i den størrelsesorden udtynding i den fagprofessionelle vægtning og ofte djøfisering eller om man vil teknokratisering, hvad der som bekendt sjældent har ført til serviceudvikling i verdensklasse. Områdedirektør Jens Thorhauge er dog optimist, hvad angår konsekvenser for landets biblioteker og for kulturpolitikken generelt.
På sin blog skriver han den 6. december 2011 om fusionen, at den er et offensivt skridt. Og at den trods uundgåelig omstillingsturbulens skal ses som en ikke bare nødvendig men også en rigtig udvikling: “Min pointe er, at arbejdet med organisationsændring blev sat i værk som en spareøvelse. Men reorganiseringen har en dybere årsag, som naturligvis er de ændrede vilkår for stort set alle Kulturministeriets fagområder. Disse er især forårsaget af digitaliseringen og de kulturændringer, der i stor hast finder sted for øjnene af os.”
Thorhauges vision er, skriver han, at denne udvikling giver “et bedre gennemslag for kulturpolitikken i forhold til andre politikområder – et bedre samspil ikke bare med undervisning og forskning, men også med erhvervsudvikling, turisme, arkitektur, natur og involvering af borgerne.”

Fra statsligt centralorgan til områdekontor
Danmark har tradition for et bibliotekstilbud af høj kvalitet. Danske biblioteker bliver igen og igen holdt frem og betegnet som foregangsbiblioteker, og danske kommuner og deres folkebiblioteker har i hele ni årtier været kraftigt misundt af udenlandske biblioteker og biblioteksledere. Årsagen? Eksistensen af en selvstændig central statslig instans med ansvar for folkebibliotekernes ve og vel og udvikling, herunder for lovgivning på området.

Med den første Bibliotekslov fra 1920 og oprettelsen af Bibliotekstilsynet skabtes grundlaget og drivkraften bag den høje bibliotekskvalitet. Tilsynet rådgav både staten og kommunerne, hvor man ligefrem havde tilsynspligt ift. biblioteksdriften. Dette efterfulgtes fra 1990 til 1998 af Statens Bibliotekstjeneste, organ for både folke- og forskningsbiblioteker, idet det daværende Rigsbibliotekarembede integreredes i ressortområdet for siden at blive ændret til en styrelse. Og jo dermed først og fremmest med rådgivningsopgave over for regeringen, først alene vedr. bibliotekerne og siden også for medier.

Forhåbentlig fører den nye organisation ikke til en udvanding af statens engagement på biblioteksområdet, men, som Jens Thorhauge er overbevist om, til en styrkelse – blot i en ny kontekst.

Demokratisk oprustning uden biblioteker er varm luft

"Skal vi tage demokratisk oprustning alvorligt, skal vi opgradere bibliotekerne – ikke afvikle dem stille og roligt"

De, der aldrig har savnet en Bog, skal lære at ønske den”

Haralda Poulsen var en ildsjæl, en fremsynet bibliotekspioner og Danmarks første kvindelige centralbibliotekar.

DB Topmøde 2025

Bibliotekspolitisk Topmøde 2025 lukkede virkeligheden ind - lød temaet for de to dage – 24.-25. april – i Herning på den tidligere højskole Kulturhotellet.

Fokus på bibliotekernes samfundsmæssige rolle

Formålet med biblioteket er demokrati, et demokratisk robust og modstandsdygtigt samfund og demokratisk kompetente borgere.

Læsernes Bogpris

Emma Holten blev en klar vinder af Læsernes Bogpris 2025 for bogen 'Underskud' – om værdien af omsorg, udgivet på Politikens Forlag

Ulve og giraffer

Topmødets indslag torsdag den 24. april og fredag den 25. april 2025 i Herning

Midtvejsmøde i Istanbul

IFLA’s sektion for Children & Young Adult afholdt deres årlige møde i Istanbul 4-9 april 2025, og det danske medlem af sektionen, Anne Green fra Svendborg, var med.

Det Digitale Folkebibliotek fylder fem år!

"Vi bestemmer selv. Det er hele kernen i foreningen og fortællingen om DDF; vi er fælles om al IT ud mod borgerne."