Vi taler meget om børn og unges læsefærdigheder, men hvordan står det til for voksne? Ifølge ny VIVE rapport har 460.000 blandt 16 til 65-årige danskere mindre gode læsefærdigheder, og uligheden på området er voksende.
Hvad skyldes det? Hvem er der tale om, og hvor kan der sættes ind?
Digital ulighed er en reel samfundsudfordring i en stigende digitaliseret hverdag – og kraftigt aktualiseret af overgangen til Mit-ID. Men hvor står vi egentlig i Danmark, når det handler om vores, borgernes, andre grundlæggende kompetencer som læsning og regning, og hvad betyder de?
Et stort antal voksne i den arbejdsdygtige alder har i dag – ligesom for 10 år siden – mindre gode basale færdigheder i læsning og regning. Det viser en ny undersøgelse af de 16-65-åriges basale færdigheder, som VIVE har gennemført.
“Basale læse- og regnefærdigheder på et vist niveau må anses for at være en forudsætning for at kunne leve og fungere i et moderne samfund”, hedder det utvetydigt i en ny rapport* fra det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Færdigheder som er en forudsætning for deltagelse i samfundslivet herunder på arbejdsmarkedet, blandt uddannelsessøgende og i mange typer fritidsaktiviteter, i kontakten med det offentlige og ikke mindst “- som borger i forhold til demokratiske institutioner”, hedder det i rapporten Voksnes basale færdigheder. Udvikling i læse- og regnefærdigheder de seneste ti år. Samfundsmæssigt har en befolknings færdigheder en væsentlig, måske afgørende, betydning både for landets produktivitet og velstand.
Undersøgelsen følger op på OECD’s PIAAC-undersøgelse** fra 2013. Her er på sin vis både opmuntrende og bekymrende udmeldinger.
Både gode og dårlige nyheder
At antallet af 16-65-årige med mindre gode læsefærdigheder er faldet fra 16% til 13% fra ca. 569.000 til ca. 460.000 er vel klart en positiv udvikling. Det samme gælder, når man ser på andelen af 16-65-årige med et lavt færdighedsniveau i regning; her er tallet ifølge rapporten faldet fra 14% til 11% – i tal fra ca. 517.000 til ca. 406.000. Men samtidig er det resultater, som understreger, at der fortsat er et markant stort antal af voksne danskere i den arbejdsdygtige alder, som har lave færdigheder.
Mindre godt er det desuden, at denne nye undersøgelse for samme 10-års periode samtidig peger på, at uligheden i fordelingen af voksnes basale læse- og regnefærdigheder er steget, f.eks. er forskellen mellem personer på det højeste og det laveste uddannelsesniveau vokset.
Hvor skal der sættes ind?
Blandt personer med mindre gode færdigheder i læsning og regning. Det drejer sig særligt om “… 55-65-årige, personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse, personer, der ikke har dansk som modersmål, personer med et godt, nogenlunde eller dårligt helbred (i modsætning til personer med et meget godt eller fremragende helbred), ledige, personer uden for arbejdsmarkedet (ekskl. personer under uddannelse) og selvstændige”. I øvrigt oplyser rapporten, er det “langt hen ad vejen de samme persongrupper”, som har hhv. gode og mindre gode færdigheder som i PIAAC fra 2013. Det at have mere uddannelse har ifølge undersøgelsens resultater fået større betydning for læse- og regnefærdighederne.
Hvem skal gøre noget?
Rapportens resultater bør ikke alene interessere arbejdsmarkedet, uddannelsessektoren og landspolitikere med fokus på arbejdsmarked og uddannelse men bør medtænkes i mange andre relevante sammenhænge. Eksempelvis i kommunernes og bibliotekernes lokale strategier for at understøtte folkeoplysning, demokratiudvikling og læsning bredt set.
“Det er helt klart noget, som jeg personligt vil have øget opmærksomhed på. Både i vores byrådsarbejde i Albertslund men helt bestemt også i arbejdet med Danmarks Biblioteksforenings mål om, at bibliotekerne skal blive endnu bedre til og arbejde endnu mere målrettet med lokale partnerskaber for at skabe nye tilbud til og nå den halvdel af befolkningen, som ikke bruger biblioteket. Vi ved noget om, at det er de samme der er digitalt og læsemæssigt udfordrede, og som ikke bruger biblioteket. F.eks. mænd i forskellige aldre men typisk med kortere eller ingen uddannelse. Dem har vi af mange grunde et særligt fokus på og ansvar for”, fastslår Paw Østergaard Jensen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening og for Social- og Sundhedsudvalget i Albertslund Kommune.
Metode og vægtning
Den nye rapports Basic Skills Survey bygger på en dataindsamling, der matcher PIAAC 2013 og er gennemført ud fra en statistisk stikprøve omfattende 8.104 personer, udtrukket primo august 2020 af en befolkningsgruppe på 3.646.375 i alderen 16-65 år, og havde en svarprocent på 31% svarende til 2.501 interviews foretaget i 2020-2021 dog afbrudt af pandemien. Som ved PIAAC-undersøgelsen varierer svarprocenten afhængigt af bl.a. socioøkonomisk status, uddannelse og etnisk baggrund, hvilket er forsøgt afvægtet, så der for hver interviewet person er beregnet en vægt svarende til det antal personer i befolkningen, som ‘personen’ repræsenterer. Det understreges, at den lave svarprocent kan have medført en skævhed i datamaterialet, som den efterfølgende vægtning ikke har kunnet korrigere fuldt ud for, hvilket i givet fald trækker i retning af, at det gennemsnitlige færdighedsniveau er overvurderet.
Normalt skulle en ny PIAAC komme 10 år efter, men dataindsamling er som følge af covid-19 rykket, således at en ny rapportering først kan ventes omkring 2024/2025.
Konklusionen
Et stigende uddannelsesniveau taler for, at de 16-65-åriges basale færdigheder i læsning og regning er steget i løbet af de seneste 10 år. “Vi kan imidlertid som følge af de anførte udfordringer med at sammenligne PIAAC og BSS ikke udelukke, at den fundne stigning i læse- og regnefærdigheder er overvurderet. Vi imødeser derfor med spænding, om resultaterne af en ny PIAAC giver et tilsvarende billede af udviklingen siden PIAAC 2011/12”, fortæller Mona Larsen, seniorforsker og undersøgelsens projektleder fra VIVE.
“Overvurderet stigning eller ej: Resultaterne i denne rapport understreger, at der fortsat er et stort antal voksne i den arbejdsdygtige alder, der har lave læse- og regnefærdigheder”, fremhæver Mona Larsen som ud over analyser som PIAAC Cycle 2 bl.a. også gennemfører analyser af kortuddannede og personer på kanten af arbejdsmarkedet.
Bagom rapporten:
* Den nye rapport Voksnes basale færdigheder om danskernes kompetencer er udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet i forlængelse af Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse fra 2017. Hent rapporten: www.vive.dk/media/pure/17906/7011301
** Danskernes Kompetencer, OECD-undersøgelsen Programme for the International Assessment of Adult Competencies, fra 2013 afdækkede omkring 157.000 personer mellem 16 og 65 år fra 24 lande, heraf godt 7.000 danskere og blev udgivet af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2013, i dag VIVE.
