Hvad kulturministeren burde ha’ fortalt os – DB Årsmøde 2012

Skrevet af

26. juni, 2012

Journalist og politisk kommentator Niels Krause Kjær berettede i Danmarks Biblioteksforenings årsmødes afsluttende indslag om, hvordan en vildtfremmed mand henvender sig til ham på Skanderborg Station og spørger, om han vil tage en computer med i toget og aflevere den på hovedbanegården til hans datter, der skal bruge den til sit speciale. Det gør Krause Kjær selvfølgelig. En selvfølgelighed der i følge Niels Krause Kjær er baseret på den tillid, som stadig er mellem mennesker i Danmark, og som blev sat i bevægelse i begyndelsen af 1800-tallet, som følge af statsbankerotten (apropos Frederik den VI), da befolkningen besluttede sig til “at tage hinanden i hånden og dele skæbne” i opbygning af bl.a. andels- og højskolebevægelsen. En anden måde at sige det på er, at vi i Danmark har en høj grad af det, som socialforskningen kalder social kapital.

Krause Kjær spurgte retorisk om tilliden mellem folk kan overleve i dagens atomiserede og individualiserede samfund. Tjahh…?! En betingelse herfor er, at vi giver hinanden opmærksomhed. En af tidens vel knappeste ressourcer.

I informationssamfundet – som det i denne sammenhæng stadig giver god mening at kalde det – er der “alt for mange informationer til al for lidt opmærksomhed”. Med TV som eksempel har borgerne i dag adgang til tusinder og atter tusinder af tv-programmer. I 1970erne havde de fleste danskere kun adgang til én kanal. De overvældende mængder af information, som borgerne hver især kan plukke af, sætter tidligere generationers fælles viden og dermed fælles værdier under pres. At kunne “koble sig på et fællesskab” via medierne er en umulighed.

Bibliotekets samfundsrolle
Hvis tilliden skal overleve, skal vi – og her har biblioteket ifølge Krause Kjær en vigtig opgave – være meget mere orienteret mod bredden. I betydningen: at den brede befolkning får adgang til information, der er en forudsætning for fællesskabet. Det er bibliotekernes og mediernes ansvar, at der stadig fortælles store fortællinger, der appellerer til flere end DR2 lyttere eller de få, der hører “Krause på Tværs”. Bibliotekerne skal være public-service institutioner for alle borgere, der lokalt er med til at løfte en gammel arv og fortællingen om det, der skaber tillid mellem mennesker. Bibliotekerne skal agere på en måde, der appellerer til den knappeste ressource: vores opmærksomhed.

På trods af Lars Liebst ord om vigtigheden af at støtte “kunst af kvalitet for de få” og Krause Kjærs ord om at være særligt opmærksom på formidlingen til den brede befolkning, er jeg sikker på, at de begge kan forenes om Lars Liebst afsluttende pointe om, at “kulturen er det, der samler og kan skabe en sammenhængskraft”.

 

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.