Journalist og politisk kommentator Niels Krause Kjær berettede i Danmarks Biblioteksforenings årsmødes afsluttende indslag om, hvordan en vildtfremmed mand henvender sig til ham på Skanderborg Station og spørger, om han vil tage en computer med i toget og aflevere den på hovedbanegården til hans datter, der skal bruge den til sit speciale. Det gør Krause Kjær selvfølgelig. En selvfølgelighed der i følge Niels Krause Kjær er baseret på den tillid, som stadig er mellem mennesker i Danmark, og som blev sat i bevægelse i begyndelsen af 1800-tallet, som følge af statsbankerotten (apropos Frederik den VI), da befolkningen besluttede sig til “at tage hinanden i hånden og dele skæbne” i opbygning af bl.a. andels- og højskolebevægelsen. En anden måde at sige det på er, at vi i Danmark har en høj grad af det, som socialforskningen kalder social kapital.
Krause Kjær spurgte retorisk om tilliden mellem folk kan overleve i dagens atomiserede og individualiserede samfund. Tjahh…?! En betingelse herfor er, at vi giver hinanden opmærksomhed. En af tidens vel knappeste ressourcer.
I informationssamfundet – som det i denne sammenhæng stadig giver god mening at kalde det – er der “alt for mange informationer til al for lidt opmærksomhed”. Med TV som eksempel har borgerne i dag adgang til tusinder og atter tusinder af tv-programmer. I 1970erne havde de fleste danskere kun adgang til én kanal. De overvældende mængder af information, som borgerne hver især kan plukke af, sætter tidligere generationers fælles viden og dermed fælles værdier under pres. At kunne “koble sig på et fællesskab” via medierne er en umulighed.
Bibliotekets samfundsrolle
Hvis tilliden skal overleve, skal vi – og her har biblioteket ifølge Krause Kjær en vigtig opgave – være meget mere orienteret mod bredden. I betydningen: at den brede befolkning får adgang til information, der er en forudsætning for fællesskabet. Det er bibliotekernes og mediernes ansvar, at der stadig fortælles store fortællinger, der appellerer til flere end DR2 lyttere eller de få, der hører “Krause på Tværs”. Bibliotekerne skal være public-service institutioner for alle borgere, der lokalt er med til at løfte en gammel arv og fortællingen om det, der skaber tillid mellem mennesker. Bibliotekerne skal agere på en måde, der appellerer til den knappeste ressource: vores opmærksomhed.
På trods af Lars Liebst ord om vigtigheden af at støtte “kunst af kvalitet for de få” og Krause Kjærs ord om at være særligt opmærksom på formidlingen til den brede befolkning, er jeg sikker på, at de begge kan forenes om Lars Liebst afsluttende pointe om, at “kulturen er det, der samler og kan skabe en sammenhængskraft”.