Et enestående bibliotekskoncept kombineret med nye, attraktive faciliteter er et godt udgangspunkt, men gør det langt fra alene, fastslår Benthe Hansen, bibliotekschef i Hjørring Kommune, i denne samtale med Danmarks Biblioteker. Hjørring Biblioteks gennemslagskraft over for unge og i det hele taget skyldes dels det nye (2008) hovedbiblioteks unikke indretning, men også et nyt tankesæt og opgør med traditionel bibliotekskultur
Benthe Hansen, chef for kommunens biblioteker siden november 2009, og jeg har sat hinanden træf på en af de tidlige og få flotte sommerferiedage. Trods det fine vejr summer hovedbiblioteket på 1. sal i indkøbscentret Metropol af liv og aktivitet. “Det er jo ikke sådan, at biblioteket kun er befolket med unge”, bemærker Benthe Hansen indledningsvis. “Som du ser, er her rum for og masser af gode tilbud til alle aldre. Og alle kommer her. Men hvor gruppen af unge mange steder har været svær at få tag i for bibliotekerne, så er det både meget markant og meget, meget glædeligt, at så mange unge benytter Hjørring Bibliotek”.
For bibliotekets chef er der, hvad det angår ingen tvivl. Det forhold beror på bibliotekets indretning men også dets tilgang til brugerne. Hvilket da også understreges af den Walking the Library undersøgelse, som biblioteket har været igennem: “Undersøgelsen har givet os en vigtig viden om adfærd, og jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne gentage processen om nogen tid. Det giver rigtigt meget at få set på hvem, der bruger biblioteket – hvad, de bruger, og hvordan, de forskellige aldersgrupper faktisk bruger os. Og ikke som de måske tror, de gør, og fortæller i en almindelig brugerundersøgelse”, siger Benthe Hansen, “Og det er rigtigt rart at få dokumenteret, at vores fornemmelse af, at især de unge kom her meget mere end før, var rigtig.”
Hvorfor er det vigtigt for jer, at de unge kommer, og at bibliotekerne holder fast i dem?
“Det er vigtigt for os, også fremover, at have de unge som en central målgruppe. Det er det, ikke bare fordi de mange unge, der bruger biblioteket i dag, bliver fremtidens brugere som voksne, familiemennesker og ældre, men også fordi uddannelse er et vigtigt område at satse på for bibliotekerne og for hele samfundet”.
Hvad betød Walking the Library i forhold til de unge?
“Konkret at vi gik lidt væk fra den oprindelige filosofi om de unge. Fra ’at de skulle være over det hele’, og at der ikke skulle være et særligt unge-område. Idéen var, at unge simpelthen skulle finde frem til materialerne, ’indbagt’ overalt. Sådan set er de unge fortsat over det hele, men en del af ungegruppen viste sig at have svært ved at gå fra børn og videre. Svært ved at finde det, der kunne være rigtigt for dem. Derfor besluttede vi os for et lille eksperiment og en let konceptjustering”, fortæller Benthe Hansen.
Med udvikling af 10 nye, mobile UNGE-krybber blev unge-relevant materiale synligt dér i biblioteket, hvor krybberne nu tilfældigvis findes. De står spredt ud over hele biblioteket, er lette at genkende, og de gør overgangen fra børnebiblioteket nemmere. De redigeres og flyttes rundt efter behov. Et par af dem bruges til tegneseriekrybber og er fast ved ’den lyserøde puf’. “Så lige dér, er der så alligevel blevet lidt af et særligt unge-sted”, siger Bente Hansen smilende.
Hjørrings bibliotek kan med rette siges at være Byens mødested. Ifølge undersøgelsen er den største brugergruppe unge, men i øvrigt er alle aldersgrupper repræsenteret. Man hører ofte tale om, at især voksne kvinder i alderen 40-50+ benytter bibliotekerne – og kulturtilbudene. “Men her kommer lige så mange mænd i aldersgruppen, og både fædre med børn og mænd på pension”, fortæller Benthe Hansen. Bibliotekets ‘herreklub’ kommer f.eks. hver dag, dens medlemmer læser avis og netværker, – snakker sammen om dagens nyheder.
Nyt tankesæt og opgør med traditionel bibliotekskultur
Hjørrings hovedbibliotek, placeret i Metropol-byggeriet og tegnet af arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen, blev bogstaveligt talt overnight verdensberømt som et godt bud på fremtidens bibliotek, da det åbnede i 2008. Ikke på grund af det bygningsmæssige; her er i store træk tale om et stort etrumsbibliotek med en kontorgang og en mødesal i et moderne centerbyggeri, men på grund af bibliotekets spektakulære indretning. I en indretning baseret på forskellige oplevelses- og vidensfærer sammenbindes det store publikumsrum af et rødt bånd. Et kæmpemæssigt, knaldrødt ‘silkebånd’ i træ, der snor sig gennem det hele – designet af Bosch & Fjord. Et bånd, man både kan sidde på og som bruges til udstillinger med meget mere. Så det er oplagt at spørge:
Er det indretningskonceptet, der gør Hjørring Bibliotek så tiltrækkende, eller noget andet?
“Indretningen er en afgørende forudsætning – den har sine fordele, men også sine udfordringer”, erkender Benthe Hansen. Hun mener dog også, årsagen er en anden: “Når jeg kigger på os selv, så er det også noget andet, der gør det. Tankesættet er anderledes. Vi arbejder rigtig meget med vores bibliotekskultur. Med vores viden fra Walking the Library, men også ’motiveret’ af nogle større besparelser, lige da jeg kom. Det handler om vores holdning og tilgang til brugerne og til, hvordan ’fremtidens bibliotek’ skal fungere. Vi har brudt den traditionelle bibliotekskultur, hvor man så at sige venter på brugerne, og både fået flyttet en del af formidlingen ud til brugerne og er samtidig selv blevet meget mere opsøgende, og er kommet helt ud på gulvet.
Vi har af egen drift kigget nærmere på bibliotekets bagvedliggende systemer og arbejdsgange og set på, hvordan vi kunne være mere ’proaktive’ over for brugerne. Hvilket kræver helt andre kompetencer. Det handler om empati og relationer, og ny viden hos medarbejderne om, ’hvad kan jeg, hvor langt går jeg ud”, forklarer Benthe Hansen. Så det har man stor fokus på. Samtidig har bibliotekerne fået en forenkling af den selvstyrende teamstruktur og af opgaveløsningen.
Hvad går den nye struktur ud på?
“Meget færre teams. I dag har vi kun tre teams. Et teknisk relateret, et for voksne og et for børn, og bibliotekarerne har vagter både her i Hjørring og på lokalbibliotekerne i Hirtshals, Løkken, Sindal og Vrå. På dem er der borgerservice på to og turistservice på tre”, siger Benthe Hansen.
HK’erne står for det første team og har, ifølge hende fået et reelt opgavemæssigt løft. De tager sig nu ikke alene af ekspeditionen men også af fremfinding af bøger fra reserveringslister og Bogen-Kommer Service. “Vi har brugt megen tid på klargøring men har nu valgt at overgå til automatisk beholdningsregistrering af udlånsmaterialerne med Behold Plus-systemet. For bibliotekarerne, som står for de to andre teams og i øvrigt ikke længere har bogbusvagter, de klares af chaufføren alene, giver organiseringen ‘frikøb’ af tid til nye stærkt voksende opgaver som f.eks. Learning-lab tilbud og it-kurser til brugerne o.l., som vi ser som en naturlig del af bibliotekets folkeoplysningsforpligtelse. Og tid til den udfordrende indretning og ’rummet’. Som, for ikke at støve til, hele tiden kræver en stor indsats omkring udstillingerne og oplevelsesaktiviteterne”, forklarer hun.
Fremtidens bibliotek i praksis
Inden jeg forlader biblioteket, taler vi om, hvordan man har tacklet røde-tråd udfordringerne. Benthe Hansen fortæller: “Vi er gode til formidling men kan blive bedre til at lave ’sælgende’ udstillinger. Det øver vi os på, ligesom på at styrke pr- og markedsføring. Til det har vi et samarbejde med en fast, ekstern dekoratør. Før satte vi mange, mindre ting og materialer frem overalt på båndet – med et lidt forvirrende, måske rodet indtryk som følge. Nu har vi lært, at ét tværgående tema for hele biblioteket, som det vi lige har haft om f.eks. 1930’erne, har større gennemslagskraft. Til gengæld er udstillingstingene samlet på færre steder. Og vi bruger gerne store spetakulære ting og objekter, der gør indtryk, som for nylig en Harley-Davidson motorcykel”.
Andre fremtidsudfordringer er øget åbningstid og lokalbibliotekerne. Det første handler om bibliotekerne i Hjør-ring, Løkken og Hirtshals, der nu har traditionel åbningstid med betjening hele tiden, modsat Sindal og Vrå. Her er bibliotekerne åbne fra 9 morgen til 21 aften, mandag-fredag, og i weekenden fra kl. 9 til 18, men med betjening bare i en del af tiden.
“Vi skal derudover se nærmere på lokalbibliotekerne i Hirtshals og Vrå”, oplyser Benthe Hansen. Hun har i parentes bemærket også indført massagestol og en automatisk superkaffemaskine til personalet og har netop holdt en stor sommerfest sammen med alle medarbejere, med lækker mad og fin stemning. “Vi er kommet godt i gang og er allerede nået langt”, slutter Hjørrings bibliotekschef.
Om Fremtidens Bibliotek
Hjørring Bibliotek er et eksempel til inspiration for mange andre biblioteker – her og i udlandet, men bidrager også til udviklingen på anden måde. Udviklingskonsulent Tone Lundén er med i Realdania og styrelsens modelprogramprojekt og bibliotekschef Benthe Hansen i ’Tænketanken om fremtidens bibliotek’.
Om Benthe Hansen tiltrådte som bibliotekschef i Hjørring i slutningen af 2009. Hun kom fra en stilling som afdelingschef for ældre og omsorgsområdet i Rebild Kommune og er oprindelig uddannet som biblioteksassistent og var som helt ung ansat ved daværende Dronninglund Kommunes Bibliotek.
