Hvad sker der med eReolen.dk

Skrevet af

12. oktober, 2012

Fronterne er tilsyneladende trukket skarpt op, efter at en ny brugerundersøgelse foretaget af Greens Analyseinstitut for Børsen 23.8. 2012 viser, at kun en tredjedel af e-bogslæserne køber de digitale filer, mens to tredjedele låner dem gratis på eReolen.

Udlånet af e-bøger er steget med 34% fra juni til juli 2012. Antallet af downloads fra eReolen var i november 2011 på 19.010. I juli 2012 var antallet vokset til 87.972.

“Det er godt nok et bekymrende højt tal” udtaler Forfatterforeningens formand, Jo Hermann. Digital udviklingschef i Gyldendal, Karen Westmann Hertz, supplerer: “Vi havde håbet, at eReolen ville være med til at markedsføre e-bøger, så det gav et større kommercielt salg. Men meget tyder desværre på, at danskerne nøjes med at bruge eReolen”. Digital manager på Politikens Forlag, Jakob Harden, vil fortsat sige nej til deltagelse i den nuværende aftale med eReolen.

I BogMarkedet nr. 14 fra 27.8.2012 skærpes synspunkterne. Ilse Nørr fra Modtryk påpeger, at hvis aftalen ikke ændres, vil forlaget meget nøje overveje, om det fortsat vil deltage. Tilsvarende vil Forlaget Klim vurdere deltagelse i eReolen, såfremt der ikke kommer nye modeller på banen for samarbejdet mellem forlag og biblioteker.

Kompliceret jura
Mitdjyllands Statsforvaltning har ifølge BogMarkedet 14 godkendt, at eReolen kan aktivere den såkaldte ‘købeknap’, der betyder, at forlagene kan sælge deres e-bøger direkte via eReolen. Direktør i Boghandlerforeningen, Olaf Windsløw, mener dog, at der fortsat er en række uafklarede elementer i sagen.

Danmarks Biblioteksforening samt Bo Fristed fra eReolen, der skal forhandle en ny aftale på plads, er ikke enige i, at bibliotekerne ødelægger det kommercielle marked. Bo Fristed påpeger, at eReolen har bidraget til at øge kendskabet til og lære læserne at bruge e-bøger. Og eReolen har indtil videre kun fat i ca. 2% af danskerne, og derfor er konkurrencefaktoren i forhold til salg af P-bøger begrænset.

Direktør i Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen er enig og fremhæver, at bibliotekerne har løbet markedet for e-bøger i gang fra nærmest ikke-eksisterende før eReolen blev lanceret. Forfattere og forlag har haft og har stadig gavn af eReolen.

Elisabeth Fogtdal Nøjgaard, koncerndirektør i Gyldendal, har denne kommentar til sagen: ‘Bibliotekerne spiller en vigtig rolle som kulturformidlere, og de er vigtige for litteraturen, men der skal findes en balance. Det handler om forlagenes og forfatternes fremtid. Vi har ikke et ønske om at stå så fast, at bøger ikke bliver tilgængelige i fremtidens bibliotek, men vi er nødt til at prøve en anden balancering’.

Læs indlæg i Børsen, Kultur 23.8.2012 og Bogmarkedet 14, 27.8.2012.

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget