Hvad tilbyder DDB og hvad koster det?

Skrevet af

17. december, 2013

Den digitale udvikling går stærkt, og med DDB får folkebibliotekerne kvalitet og tryghed i form af en stabil samarbejdsplatform og ikke mindst en fælles udviklingskraft i sektoren, som kan hjælpe med den omstilling, der er nødvendig i en digital verden.  Der udvikles, indkøbes, driftes og supporteres i fællesskab med oplagte økonomiske fordele, når flere deles om regningen. Men også muligheden for at indgå i et samarbejde med andre om f.eks. formidlingen kan højne kvaliteten og forbedre tilbuddene til borgerne i såvel store som små kommuner.

DDB Basispakken
DDB Basispakken er fundamentet for DDB samarbejdet. Den indeholder DDB organisationen, puljemidler og de væsentligste infrastrukturkomponenter, og basispakken er desuden en forudsætning for at kunne vælge de andre pakker.
Prisen for DDB Basispakken afhænger af, hvor mange biblioteker der tilmelder sig DDB. Ved 100 % tilmelding er prisen kr. 2,87 per borger. Som det fremgår af nedenstående tabel er prisen væsentlig lavere end de oprindelig kr. 5,10,- for DDB plus kr. 5,10,- for etablering som fremgik af rapporten Danskernes Digitale Bibliotek – Fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne.

Prisen på DDB Basispakken fremgår af nedenstående model.

Procentsats                                           Max pris pr. borger 2014
60%                                                         Kr. 3,91
75%                                                         Kr. 3,39
100%                                                       Kr. 2,87

De fleste biblioteker kan fra den pris fratrække en række lokale udgifter, f.eks. adgang til TING Databrønd, nuværende bibliotekssystemintegration, nuværende statistikløsning (KPI), proxy server, administration af e-ressourcer og systemejerskab på arkitekturen.

DDB Indkøbssamarbejde
DDB Indkøbssamarbejde er en tilvalgspakke, som alle dog bør vælge. Det er gratis at vælge indkøbssamarbejdet, men biblioteket betaler for de licenser, som det ønsker at købe adgang til. Målet er at samle alle forhandlinger af digitale materialer i DDB. Fokus i første omgang bliver dog på tekstlicenser, netlydbøger og e-bøger. Indkøbssamarbejdet indeholder en organisation til forhandling, administration og support af digitale ressourcer. Forudsætningen for at deltage i indkøbssamarbejdet er, at biblioteket har valgt DDB Basispakken.

DDB Hjemmeside (CMS)
DDB Hjemmesiden er et lige så oplagt tilvalg, som resten af pakkerne. Det er et strategisk valg om at ville samarbejde og udnytte den fælles udviklingskraft i sektoren. DDB Hjemmesiden er således bibliotekernes mulighed for at give borgerne en moderne adgang til digitale og fysiske materialer, så også borgerne kan se og opleve, at bibliotekerne via DDB nu får en styrket formidlingsprofil.

DDB Hjemmeside er baseret på ding2tal, som er født ind i den IT-infrastruktur, som de seneste år er blevet skabt og videreudviklet af bibliotekerne.
DDB Hjemmeside vil være på forkant, når det handler om integration med den eksisterende platform, herunder databrønden og bibliotek.dk. Med tilbuddet fra DDB får bibliotekerne også support, hosting m.v., så der kan fokuseres på kerneopgaven – formidling og servicering af borgerne!

Prisen for DDB Hjemmeside fremgår af nedenstående tabel.  

Procentsats                                           Max pris pr. borger 2014
60%                                                         Kr. 0,74
75%                                                         Kr. 0,64
100%                                                       Kr. 0,55

DDB-sekretariatet har hjulpet flere biblioteker med at beregne udgifter og potentielle reduktioner. Hvor meget det drejer sig om afhænger af de enkelte bibliotekers investeringer, men for enkelte er der en positiv business case på at vælge DDB Hjemmesiden.

Med DDB’s koordinationsgruppes ord: “…Vi har nu alle muligheder for at lægge grunden til et af de mest visionære og vigtige greb i den nyere bibliotekshistorie – det bør ikke glippe.”

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...