Hvem har ret til at have ret?

Skrevet af

Elsebeth Tank

23 april, 2014

Vi har den frihed, vi fortjener. Vi må tage os sammen. Der skal siges fra! Så længe vi lader politikerne gennemføre tiltag, som de nyligt vedtagne ændringer af offentlighedsloven, uden nævneværdigt modspil, har de ingen grund til at lade være. Og, bibliotekerne skal blive ved med at sætte dagsordener for vigtige samfundsdebatter. Politikerne må stoppe den voldsomme nedskæring og sende flere penge. Spredning af bibliotekstilbuddet har også noget med oplysningsarbejde at gøre.

Næppe mange tilhørere til debatten mellem Jacob Mchangama (JAM), chefjurist i den liberale tænketank Cepos og Rune Engelbreth Larsen (REL), forfatter og debattør, havde forventet ovennævnte opfordringer, som afslutning på programpunktets refleksioner.

Forinden havde debattørerne opmalet et relativt enigt og dystert billede af det danske samfunds generelle tilstand. Selvom en international undersøgelse netop har placeret Danmark som topscorer på rettighedsområdet, lagde JAM ud med at mene, at det går den forkerte vej, når det gælder frihedsrettigheder og retsstatsprincipper. Han underbyggede sit synspunkt med nogle karakteristiske træk i tiden, f.eks.:

–   Hensynet til sikkerheden, der bruges som argument for, at systemets repræsentanter overskrider hidtil anerkendte grænser over for borgerne. Det sker, når politiet arresterer en formodet terrorist under CUP 15 i København, tilbageholder ham i mange timer, sparker dørene ind til hans kones lejlighed, opdager at der er tale om en forveksling af navne og siden er ude af stand til at finde de betjente, der foretog handlingerne. Og når det offentlige Danmark i forbindelse med et kinesisk statsbesøg lader tibetanske flag fjerne fra en fredelig     demonstration, fordi potentielle kinesiske investeringer på 18 mia kr. vægtes højere end de borgerlige frihedsrettigheder.

–   Symbollovgivning, der ses som en effekt af den døgnovervågning, medierne praktiserer i dag, hvor politikere ringes op og afkræves svar ved hver given lejlighed og reagerer med spontane forslag til politiske indgreb, ikke fordi de hjælper; men fordi de demonstrerer politisk handlekraft.

–   Hensynet til systemet, der i stigende grad, går forud for borgernes frihed og retssikkerhed. Det er tilfældet, når f.eks. Skat, uden retskendelse, kan få udleveret dokumenter af personlig karakter ved mistanke om socialt bedrageri. Dertil kommer, at ændringer, der tidligere ville være sket af lovgivningens vej, i mange tilfælde klares administrativt via bekendtgørelser og dermed uden offentlig indsigt.

REL delte opfattelsen af, at borgeres privatlivsdomæne reduceres og invaderes, samtidig med at systemet lukker sig om sig selv. Han mente, at “de ledige spændes foran en vogn, som er med til at underminere det samfund, vi lever i”, og vendte sig imod nyere kommunal praksis, der angiveligt overvåger folks seksualliv, foretager kontrolopringninger til deres familiemedlemmer, følger deres liv på Facebook, for at afsløre muligt socialt bedrageri. “Det skaber jo ikke flere job”, konstaterede han, og gjorde opmærksom på, at der har været fejl i 95 % af de sager, hvor bidragsmodtagere har fået frataget sociale ydelser efter stikprøvekontrol.

REL nævnte ’proportionsforvrængning’ som et andet problematisk træk i tiden. Han benævnte integrationsområdet som “en slags skraldespand, hvor alt ender, hvis det har noget med indvandrere at gøre” og kritiserede pressen for at lade eksempelvis Pia Kjærsgaard slippe af sted med at påstå, at alle indvandrere lever i middelalderen, eller at massevoldtægter er kommet i kølvandet på indvandringen. “Man diskuterer tonen i debatten ikke, hvorfor der siges noget, som er substantielt forkert og forvrøvlet”.

Begge de herrer talte for at afskaffe racisme- og blasfemiparagrafferne og leve uden regulering på området, fordi kun de grupper, der allerede er politisk accepteret, har kapaciteten til at opnå beskyttelse, og fordi majoriteten altid vil have definitionsretten.

 

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...