Hvem skal få de unge til at læse?

Skrevet af

14. august, 2018

Børns hverdagsliv og kulturforbrug har ændret sig voldsomt de seneste år i takt med mængden af digitale tilbud og de længere skoledage. Forandringen har også påvirket børnenes læsevaner – ikke mindst fritidslæsningen.

Her kan og skal vi gøre en helt ekstraordinær indsat.  Og vi er ikke kun biblioteker, men alle de voksne som omgiver vore børn.

Tænketanken Fremtidens Bibliotekers undersøgelse Børns læsevaner 2017 giver et værdifuldt indblik i børns læsning og medievaner. Rapporten viser, at der er behov for en indsats, som giver flere børn lyst at læse. Færre børn læser i deres fritid, og faldet er især stort blandt pigerne. Bibliotekerne arbejder konstant på at fremme børns lystlæsning og sprogudvikling. Det gør skoler og institutioner også, men ingen kan gøre det alene.

Læsning er fortsat en vigtig grundkompetence i forbindelse med børns læring, udvikling og demokratiske deltagelse. Når PISA-undersøgelser viser, at omkring 15 procent af de danske elever i 9. klasse mangler funktionelle læsekompetencer, vækker det bekymring.

Læsning i et nytteperspektiv er kun en side af historien. Læsning er også en værdifuld kulturel og dannende aktivitet i sin egen ret blandt flere. Gode læsekompetencer hænger sammen med læselyst i fritiden.

Undersøgelsen peger på, at der er brug for, at både skoler, pædagogiske læringscentre, forældre og folkebiblioteker gør noget aktivt for at åbne læsningens muligheder for børn.

Derfor er en fælles national læsestrategi for børn nødvendig. Danmarks Biblioteksforening har en ambition om at samle aktører omkring børns læsning i udviklingen af en ny national læsestrategi for børn og unge. En strategi, hvor de væsentligste parter i fællesskab definerer ambitioner, retning og indsatser for en generation af stærke læsere.

Vi inviterer alle med. Udover biblioteker også skoler, forældre og andre for det er vigtigt for et godt resultat, at alle gode kræfter deltager og bidrager.

Vi har også dialog med både kulturminister Mette Bock og undervisningsminister Merete Riisager om at være med, og har haft debat om en strategis betydning for fremtidens læsefærdigheder i juni på Folkemødet, og snart skal vi have det igen sidst i august på Kulturmødet på Mors. Her har vi inviteret kulturministeren til at sætte det ind som et væsentligt fokusområde for fremtidens biblioteker, når vi i de kommende måneder skal i gang med debatten om de centrale rammer for vores allesammens biblioteker.

 

Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 4, 2018.

Demokratisk oprustning uden biblioteker er varm luft

"Skal vi tage demokratisk oprustning alvorligt, skal vi opgradere bibliotekerne – ikke afvikle dem stille og roligt"

De, der aldrig har savnet en Bog, skal lære at ønske den”

Haralda Poulsen var en ildsjæl, en fremsynet bibliotekspioner og Danmarks første kvindelige centralbibliotekar.

DB Topmøde 2025

Bibliotekspolitisk Topmøde 2025 lukkede virkeligheden ind - lød temaet for de to dage – 24.-25. april – i Herning på den tidligere højskole Kulturhotellet.

Fokus på bibliotekernes samfundsmæssige rolle

Formålet med biblioteket er demokrati, et demokratisk robust og modstandsdygtigt samfund og demokratisk kompetente borgere.

Læsernes Bogpris

Emma Holten blev en klar vinder af Læsernes Bogpris 2025 for bogen 'Underskud' – om værdien af omsorg, udgivet på Politikens Forlag

Ulve og giraffer

Topmødets indslag torsdag den 24. april og fredag den 25. april 2025 i Herning

Midtvejsmøde i Istanbul

IFLA’s sektion for Children & Young Adult afholdt deres årlige møde i Istanbul 4-9 april 2025, og det danske medlem af sektionen, Anne Green fra Svendborg, var med.

Det Digitale Folkebibliotek fylder fem år!

"Vi bestemmer selv. Det er hele kernen i foreningen og fortællingen om DDF; vi er fælles om al IT ud mod borgerne."