Hvem skal få de unge til at læse?

Skrevet af

Steen Bording Andersen (A)

14 august, 2018

Børns hverdagsliv og kulturforbrug har ændret sig voldsomt de seneste år i takt med mængden af digitale tilbud og de længere skoledage. Forandringen har også påvirket børnenes læsevaner – ikke mindst fritidslæsningen.

Her kan og skal vi gøre en helt ekstraordinær indsat.  Og vi er ikke kun biblioteker, men alle de voksne som omgiver vore børn.

Tænketanken Fremtidens Bibliotekers undersøgelse Børns læsevaner 2017 giver et værdifuldt indblik i børns læsning og medievaner. Rapporten viser, at der er behov for en indsats, som giver flere børn lyst at læse. Færre børn læser i deres fritid, og faldet er især stort blandt pigerne. Bibliotekerne arbejder konstant på at fremme børns lystlæsning og sprogudvikling. Det gør skoler og institutioner også, men ingen kan gøre det alene.

Læsning er fortsat en vigtig grundkompetence i forbindelse med børns læring, udvikling og demokratiske deltagelse. Når PISA-undersøgelser viser, at omkring 15 procent af de danske elever i 9. klasse mangler funktionelle læsekompetencer, vækker det bekymring.

Læsning i et nytteperspektiv er kun en side af historien. Læsning er også en værdifuld kulturel og dannende aktivitet i sin egen ret blandt flere. Gode læsekompetencer hænger sammen med læselyst i fritiden.

Undersøgelsen peger på, at der er brug for, at både skoler, pædagogiske læringscentre, forældre og folkebiblioteker gør noget aktivt for at åbne læsningens muligheder for børn.

Derfor er en fælles national læsestrategi for børn nødvendig. Danmarks Biblioteksforening har en ambition om at samle aktører omkring børns læsning i udviklingen af en ny national læsestrategi for børn og unge. En strategi, hvor de væsentligste parter i fællesskab definerer ambitioner, retning og indsatser for en generation af stærke læsere.

Vi inviterer alle med. Udover biblioteker også skoler, forældre og andre for det er vigtigt for et godt resultat, at alle gode kræfter deltager og bidrager.

Vi har også dialog med både kulturminister Mette Bock og undervisningsminister Merete Riisager om at være med, og har haft debat om en strategis betydning for fremtidens læsefærdigheder i juni på Folkemødet, og snart skal vi have det igen sidst i august på Kulturmødet på Mors. Her har vi inviteret kulturministeren til at sætte det ind som et væsentligt fokusområde for fremtidens biblioteker, når vi i de kommende måneder skal i gang med debatten om de centrale rammer for vores allesammens biblioteker.

 

Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 4, 2018.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...