Hvem skal få de unge til at læse?

Skrevet af

14. august, 2018

Børns hverdagsliv og kulturforbrug har ændret sig voldsomt de seneste år i takt med mængden af digitale tilbud og de længere skoledage. Forandringen har også påvirket børnenes læsevaner – ikke mindst fritidslæsningen.

Her kan og skal vi gøre en helt ekstraordinær indsat.  Og vi er ikke kun biblioteker, men alle de voksne som omgiver vore børn.

Tænketanken Fremtidens Bibliotekers undersøgelse Børns læsevaner 2017 giver et værdifuldt indblik i børns læsning og medievaner. Rapporten viser, at der er behov for en indsats, som giver flere børn lyst at læse. Færre børn læser i deres fritid, og faldet er især stort blandt pigerne. Bibliotekerne arbejder konstant på at fremme børns lystlæsning og sprogudvikling. Det gør skoler og institutioner også, men ingen kan gøre det alene.

Læsning er fortsat en vigtig grundkompetence i forbindelse med børns læring, udvikling og demokratiske deltagelse. Når PISA-undersøgelser viser, at omkring 15 procent af de danske elever i 9. klasse mangler funktionelle læsekompetencer, vækker det bekymring.

Læsning i et nytteperspektiv er kun en side af historien. Læsning er også en værdifuld kulturel og dannende aktivitet i sin egen ret blandt flere. Gode læsekompetencer hænger sammen med læselyst i fritiden.

Undersøgelsen peger på, at der er brug for, at både skoler, pædagogiske læringscentre, forældre og folkebiblioteker gør noget aktivt for at åbne læsningens muligheder for børn.

Derfor er en fælles national læsestrategi for børn nødvendig. Danmarks Biblioteksforening har en ambition om at samle aktører omkring børns læsning i udviklingen af en ny national læsestrategi for børn og unge. En strategi, hvor de væsentligste parter i fællesskab definerer ambitioner, retning og indsatser for en generation af stærke læsere.

Vi inviterer alle med. Udover biblioteker også skoler, forældre og andre for det er vigtigt for et godt resultat, at alle gode kræfter deltager og bidrager.

Vi har også dialog med både kulturminister Mette Bock og undervisningsminister Merete Riisager om at være med, og har haft debat om en strategis betydning for fremtidens læsefærdigheder i juni på Folkemødet, og snart skal vi have det igen sidst i august på Kulturmødet på Mors. Her har vi inviteret kulturministeren til at sætte det ind som et væsentligt fokusområde for fremtidens biblioteker, når vi i de kommende måneder skal i gang med debatten om de centrale rammer for vores allesammens biblioteker.

 

Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 4, 2018.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget