Hvem skal få de unge til at læse?

Skrevet af

14. august, 2018

Børns hverdagsliv og kulturforbrug har ændret sig voldsomt de seneste år i takt med mængden af digitale tilbud og de længere skoledage. Forandringen har også påvirket børnenes læsevaner – ikke mindst fritidslæsningen.

Her kan og skal vi gøre en helt ekstraordinær indsat.  Og vi er ikke kun biblioteker, men alle de voksne som omgiver vore børn.

Tænketanken Fremtidens Bibliotekers undersøgelse Børns læsevaner 2017 giver et værdifuldt indblik i børns læsning og medievaner. Rapporten viser, at der er behov for en indsats, som giver flere børn lyst at læse. Færre børn læser i deres fritid, og faldet er især stort blandt pigerne. Bibliotekerne arbejder konstant på at fremme børns lystlæsning og sprogudvikling. Det gør skoler og institutioner også, men ingen kan gøre det alene.

Læsning er fortsat en vigtig grundkompetence i forbindelse med børns læring, udvikling og demokratiske deltagelse. Når PISA-undersøgelser viser, at omkring 15 procent af de danske elever i 9. klasse mangler funktionelle læsekompetencer, vækker det bekymring.

Læsning i et nytteperspektiv er kun en side af historien. Læsning er også en værdifuld kulturel og dannende aktivitet i sin egen ret blandt flere. Gode læsekompetencer hænger sammen med læselyst i fritiden.

Undersøgelsen peger på, at der er brug for, at både skoler, pædagogiske læringscentre, forældre og folkebiblioteker gør noget aktivt for at åbne læsningens muligheder for børn.

Derfor er en fælles national læsestrategi for børn nødvendig. Danmarks Biblioteksforening har en ambition om at samle aktører omkring børns læsning i udviklingen af en ny national læsestrategi for børn og unge. En strategi, hvor de væsentligste parter i fællesskab definerer ambitioner, retning og indsatser for en generation af stærke læsere.

Vi inviterer alle med. Udover biblioteker også skoler, forældre og andre for det er vigtigt for et godt resultat, at alle gode kræfter deltager og bidrager.

Vi har også dialog med både kulturminister Mette Bock og undervisningsminister Merete Riisager om at være med, og har haft debat om en strategis betydning for fremtidens læsefærdigheder i juni på Folkemødet, og snart skal vi have det igen sidst i august på Kulturmødet på Mors. Her har vi inviteret kulturministeren til at sætte det ind som et væsentligt fokusområde for fremtidens biblioteker, når vi i de kommende måneder skal i gang med debatten om de centrale rammer for vores allesammens biblioteker.

 

Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 4, 2018.

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.