Hverdagskulturen – Hvor er vi på vej hen? Interview med Mads Thimmer

Skrevet af

Hellen Niegaard

16 oktober, 2017

Digitaliseringen har på kort tid ændret vores hverdag på alle fronter – nyheder, økonomi- og virksomhedssystemer, personlig planlægning og facebooking, mellemmenneskelig kontakt generelt, indkøb og forbrug, kulturudtryk og f.eks. kommunikation med det offentlige for blot at nævne nogle aspekter.

Ingen løfter længere et øjebryn, når man i dag taler næste generation af den offentlige digitaliseringsstrategi og behov for at ‘få alle – virksomheder og borgere’ med ind i en verden, hvor kommunikationen mellem myndigheder og os andre er fuldt ud digitaliseret; vi skal lige have de sidste med, lyder det f.eks. om Nem-ID, der om få år opdateres til MitID fælles for myndigheder og pengeinstituttter.

Vi er videre. Næste skridt er taget. Det drejer sig bl.a. om at digitalisere undervisningen for alvor og om at gøre en stor del af den menneskebaserede velfærdsservice digital og automatiseret – med brug af software og maskinløsninger som f.eks. virtual reality og robotter.
 

Servicerevolution
Som optakt til kommunalvalget den 21. november har Danmarks Biblioteker bedt 42-årige Mads Thimmer, medskaber af og direktør for Innovation Lab, give et bud fra hoften og kort skildre den fantastiske hverdag, der venter enhver dansker de næste fire-fem år.

Hvor ser du det helt store digitale tigerspring i vores hverdag, når du kigger i krystalkuglen for 2018?

MT: “En hel række tigerspring kommer væltende ud i 2018 og understøtter vores hverdag. Populært kalder man det Maskinlæring, Kunstig Intelligens eller AI (Artificial Intelligence, red) – men fælles er, at nu kan maskinerne, softwaren, selv gøre sig bedre og lære af os. Indtil nu har vi skullet lære af maskinerne og indordne os. Så det vil føles som lidt af en servicerevolution.”

Noget andet er, mener Mads Thimmer også, at vi vil se en demokratisering af teknologien, netop fordi softwaren så at sige arrangerer sig i baggrunden og har en langt mere intuitiv brugergrænseflade, hvilket gør den enkelte i stand til at skabe de ting, du ønsker. Fra apps til 3D – alle vil kunne kode på et eller andet niveau. ”Dét, der før var teknikerens redskaber, bliver dine.”

3Dprint bliver større end internettet, siges det – hvorfor det?

MT: “Fordi 3Dprint giver mulighed for at revolutionere hele fremstillingsindustrien, så man KUN bruger de materialer, man har brug for (= ingen spild), producerer lokalt (ingen CO2dyr fragt), og meget hurtigere end traditionel fremstilling – og så er det ligeså ‘dyrt’ at producere unika som massefremstilling. Det vil flytte vores måde at opfatte produkter på. 3Dprint er på en måde en port mellem det virtuelle og det fysiske.”

3D-tesen stammer fra Chris Anderson, chefredaktør for det amerikanske internetmagasin Wired og redaktør af flere bøger om bl.a. IT-samfundets indholdsindustri, kommunikation og produktion.

Hvordan vil det især opleves af det enkelte menneske og den enkelte virksomhed til hverdag? 

MT: “Vi vil se større grad af service fra systemer og teknologi omkring os, tingene vil omsider tilrettelægge sig selv, så vi kan stresse mindre over mindre planlæggerting. Stemmestyring bliver ligeså almindeligt som multi-touch er i dag.”

 

Digitaliseringen fra nu til næste valg

På en skala fra 1 til 10, i hvor høj grad vil den kommunale verden og virkelighed have ændret sig fra valget den 21. november til næste kommunalvalg november 2021?

MT: “Forhåbentlig meget – jeg tror 8! Jeg tror, man vil tage et opgør med New Public Management og den udbredte kontrolstyring. Det er for dyrt og demotiverer, så talenter og yngre springer fra borde. Samtidig tror jeg på en kulturel revolution i det offentlige – man vil ikke længere bastes og bindes ind af skarpe hierarkier og funktionsherredømmer.”

Hvilken udvikling skal der til, ikke bare rent teknologisk?

MT: “I det offentlige er det klart en organisationskultur, der skal ændres. Man skal over i mindre, selvkørende og agile teams, der selv definerer ansvar og stiller krav til deres digitale platforme, så kører det. Se på hollandske Buurtzorg – det kan gøres 40% hurtigere og 50% mere kosteffektivt, hvis man lader lokale teams af kompetente mennesker om opgaven uden at overkontrollere og centralisere.”

Buurtzorg, et alternativ til den traditionelle hjemmepleje grundlagt af Jos de Blok i 2006, fokuserer på de grundlæggende principper for plejen: Hvordan kan vi forbedre borgernes liv? Hvordan kan vi forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø ud fra et mål om helhedstænkning og ønske om at skabe bedre pleje i takt med, at sektoren er blevet beskåret økonomisk. Mottoet: Start med patienten, sats på sygeplejerskeniveauet, fjern ledelseslag, inddrag netværk og relationer, og lad plejen organisere sig ubureaukratisk i teams i relevante lokalområder. Tilbuddet omfatter over tusindvis af ældre i en lang række lande og udgøres i dag af mere end 10.000 medarbejdere med et højt uddannelsesniveau, heraf er hovedparten registrerede sygeplejersker. Se www.buurtzorg.com.

Hvad skal der til?

MT: Noget af en omlægning i en kommunal opgaveløsning, hvis tilrettelæggelse meget ofte er baseret på New Public Management og styring i alle procesled.

Hvilke barrierer kan der være for den udvikling?

MT: “Ikke mange – især fordi den kunstige intelligens faktisk er en revolution på bagsiden, hos virksomheder i maskinrummet og i server-racksene hos det offentlige.”

Det handler kort sagt meget om bl.a. vores tankesæt, hvordan det?

MT: “Fordi vi nu næsten kan alt på en række områder – i forhold til computerkraft for den enkelte. Og så kan vi ikke længere nøjes med at spørge hvordan eller hvornår, vi kan ikke længere tage udgangspunkt i teknologien og se, hvad den kan. Med quantum computing og nye lagringsteknologier, som støtter op om AI og de massive datamængder, ja så skal vi i stedet spørge til, hvad vi vil – hvor langt vil vi lade teknologien gå?

Hvilke udfordringer medfører dén udvikling, og hvor ligger de eventuelle tab?

MT: “Filterbobler, tror jeg, er de største potentielle tab. Vi så det i USA, hvor eliten gik rundt i deres små bobler, mens det brede Amerika havde fået sin egen, digitalt forstærkede og forvitrede, Trump-filterboble.”

Er vi klædt på til det sikkerhedsmæssigt – apropos Fake news og netangreb?

MT: “Slet ikke. Sikkerhed er ikke det første, vi tænker på, og der har i mange år været en krig mellem dem, der vil benytte, og dem, der vil beskytte. Men sikkerhedsbranchen er ved at anerkende, at de er nødt til at tænke i brug og benyttelse først og fremmest – og ikke bare i krypteringsnøgler. Når man kan motivere folk til at sikre sig, og gøre det nemt, er store sikkerhedsbrister mindre sandsynlige.”

Som Innovation Lab-direktør Mads Thimmer ser det, handler digitalisering altså ikke bare om IT-virksomheder, robotter og internet. Den vil påvirke alt i en overskuelig fremtid. “Jeg er tit blevet mødt af skepsis, når jeg har sagt det, men jeg har endnu ikke oplevet, at nogen kom fra en branche eller sektor, hvor jeg ikke kunne nævne noget, som digitaliseringen kommer til at forandre.”

Digitalisering skal på dagsordenen i de nye byråd. Ikke bare som flere nye lokale IT-systemer, robotter til plejehjem eller nye kompetencekrav til medarbejderstaben. Digitaliseringen gennemsyrer, som Mads Thimmer ser det, simpelthen det hele. Den skaber både masser af muligheder og utallige udfordringer i kommunerne, og for de nyvalgte politikere er det blot om at komme i gang med at overveje og se på, hvad den skal betyde for deres borgere og opgaveløsning.

Om Innovation Lab: Videncenter for digital udvikling og trends med stort internationalt netværk inden for forskning, produktudvikling og iværksætteri. Innovation Lab har kontorer i både Aarhus, København, New Delhi, Dubai og Norge. Se mere på https://ilab.dk.

Direktør Mads Thimmer: Innovation Lab blev grundlagt i 2001 af den nordiske computerpioner Preben Mejer (siden 2012 Radr.dk) og Mads Thimmer. Thimmers fokus ligger i dag på strategi- og konceptudvikling, digitale strategier og nye organisationsformer. Han er uddannet i komparativ litteratur fra University of Cambridge.

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...

Vi skal til valg

LEDER Ethvert valg er en fejring af demokratiet. Derfor skal vi selvfølgelig byde folketingsvalget velkommen. Også selvom det betyder, at en række politiske forlig indgået hen ...