VOXPOP
Et Folketingsvalg knap et år før tid tegner sig i horisonten. Kulturen bliver formentlig heller ikke denne gang et varmt tema i valgdebatten med det væld af store samfundsudfordringer, som sammen med klimaet, er på tapetet. Spørgsmål som en presset sundheds- og ældresektor, rekruttering, uddannelses- og folkeskoleudfordringer, efterårets og vinterens energiforsyninger og selvfølgelig Minkkommissionen.
Alligevel bør det gøre indtryk politisk, hvordan kulturens betydning i vores liv og samfund fyldte og kom til udtryk både i de første års covid-19 nedlukninger i denne valgperiode og i genåbningen af samfundet i år. Det må stå stjerneklart, at man i næste valgperiode ikke kommer uden om også at behandle kulturens vilkår politisk seriøst. Som den væsentlige faktor kultur og kunstoplevelser er for den enkelte i det danske samfund. Og som et stærkt element, der bidrager til sammenhængskraften i vores demokrati.
Dén udvikling og debat tager Danmarks Biblioteker op i en serie voxpops i efteråret blandt medlemmer af Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskab og andre kulturaktører.
Tre byrådspolitikere lægger ud. Claus Mørkbak Højrup (V), politisk næstformand i DB, Signe Bekker Dhiman (A) og Johs Poulsen (B) – alle medlemmer af DB’s Forretningsudvalg – svarer på tre spørgsmål.
Claus Mørkbak Højrup (V)
Politisk næstfmd. Danmarks Biblioteksforening
Formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget, Hjørring Kommune
Hvorfor er kunst og kultur vigtig for den enkelte/for samfundet?
Begrebet ”Kunst og Kultur” er meget bredt. Forestil dig, at vi ikke havde biblioteker, teatre, haller, fodboldbaner eller sportsforeninger. At man ikke kunne se et skuespil, en biograffilm eller være tilskuer til en fodboldkamp. Ja, man kan bare kigge på covid-19, hvor vi ikke måtte anvende vores idrætsfaciliteter, teatre og biblioteker. Det var en træls tid, men uden disse ting kan en covid-19-lignende periode hurtigt blive til vores kedelig hverdag. Idrætsfaciliteter og frivillige foreninger definerer en kommune. Biblioteker og teatre beriger samfundet. Hvad koster det, hvis borgerne er inaktive? Og hvad ville det koste uden de frivillige foreninger til at løfte opgaven? De ting, som vi anvender i vores fritid, betyder ufatteligt meget for os alle sammen.
Skal vi have en egentlig dansk kulturpolitik?
Det er et svært spørgsmål at svare entydigt på, men som udgangspunkt: Ja, vi skal have en kulturpolitik. Den vil sætte retning for, hvordan vi overordnet set ønsker, at samfundet skal agere inden for kulturområdet. Fritids- og kulturaktiviteter spiller en stor rolle i vores udvikling. MEN, ulempen ved en politik er også, at de ‘få’ kommer til at definere den, og at vi som samfund kan fjerne fokus fra de ting, som opstår organisk, og som ikke er defineret i en politik.
Skal vi have en ny bibliotekslov/Lov om biblioteksvirksomhed opdateres?
Ja, det skal vi. Den nuværende kan i bund og grund rumme det, som bibliotekerne laver lige nu, men den måler primært bibliotekerne på udlån af materialer.
Vi har brug for en politisk debat om de grundlæggende demokratiske værdier og dannelse, som bibliotekerne understøtter, og bibliotekernes fremtidige rolle i den sammenhæng. Risikoen er selvfølgelig, at borgernes rettigheder indskrænkes under udarbejdelsen af en ny lov, men den risiko er vi nødt til at løbe. Ellers løber samfundets udvikling fra lovgivningen.
Signe Bekker Dhiman (A)
Medlem af DB Forretningsudvalg
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa Kommune
Hvorfor er kunst og kultur vigtig for den enkelte/for samfundet?
Kulturen er det, der binder os sammen og er med til at definere os. Kulturelle oplevelser er med til at give tilværelsen både indhold og perspektiv. Kunsten kan underholde og få os til at forholde os både til fortiden, samtiden og fremtiden; til os selv og til andre. For eksempel kan vi igennem skønlitteraturen udvikle vores evne til at forstå andre mennesker, og vi kan igennem malerkunsten blive provokeret og skulle forholde os til, hvad det er i os selv, værket ramte og hvorfor. Kunsten og kulturen giver os indblik og udsyn.
Skal vi have en egentlig dansk kulturpolitik?
Ja, vi skal have en dansk kulturpolitik forstået således, at formålet med en sådan skal være at synliggøre og anerkende kulturens væsentlighed og funktioner både for den enkelte og for samfundet som helhed.
Men samtidig er det vigtigt, at en kulturpolitik ikke får en begrænsende funktion; kulturen er levende og dynamisk, og den udvikling, der ligger i dette, skal, ligesom en mere traditionel kulturforståelse- og definition, have sin plads i en kulturpolitik.
Skal vi have en ny bibliotekslov/Lov om biblioteksvirksomhed opdateres?
Jeg mener, vi som minimum skal have revideret den eksisterende bibliotekslov således, at den beskriver den udvikling, bibliotekerne har gennemgået. Både hvad angår forskellige medietyper og bibliotekets funktion i samfundet, ligesom den skal skabe rum til den fortsatte udvikling.
Det er altså vigtigt, at en ny eller revideret bibliotekslov skaber muligheder og ikke begrænsninger, således at biblioteksvæsenet både lokalt og nationalt kan udvikle sig som en kulturinstitution, der forholder sig til og påvirker det samfund, det er en del af og de strømninger, der er i tiden.
Johs Poulsen (B)
Medlem af DB Forretningsudvalg
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Herning Kommune
Hvorfor er kunst og kultur vigtig for den enkelte/for samfundet?
Kunst og kultur er i sidste ende det, der definerer os. Sammen og i fællesskab. De kulturelle sammenhænge, vi færdes i, er stærkt medvirkende til at give livskvalitet og mening med tilværelsen.
Det er ikke nogen tilfældighed, at kulturkamp også er en identitetskamp. Og at kunsten vel samtidig er genstand for følelser, som i bearbejdet form danner os som mennesker.
Skal vi have en egentlig dansk kulturpolitik?
Ja – og dog. En kulturpolitik vil/ville kunne sætte perspektiv på vilkårene for kultur og kunst. Kunne øge det samfundsmæssige engagement. Samtidig er der en risiko for at kunst og kultur bliver indordnet i kasser. Og dem har vi nok af i forvejen…
Skal vi have en ny bibliotekslov/Lov om biblioteksvirksomhed opdateres?
Mest taler for at reguleringen af biblioteksområdet opdateres således, at det afspejler både den traditionelle biblioteksfunktion, men måske især kommer til at udtrykke og fordre den mangfoldighed af væsentlige funktioner et moderne bibliotek i dag udfylder.
