Hvor blev biblioteket af? "Bibliotekerne skal have en økonomisk saltvandsindsprøfjtning" lød det fra Ullfe Elbæk, inden han blev kulturminister. Nu har virkligheden ramt ham, og der er ikke noget at hente om bibliotekerne i regeringens grundlaget fra oktober i år 'Et Danmark, der står sammen'. Det råder 'Danmarks BIblioteker' ved hjælp af seks biblioteksledere bod på med masser af gode idéer og konkrete forslag til regeringen og ministeren.
Bibliotekerne må som betydningsfulde aktører ind i en samfundskontekst
Morten Fogh, bibliotekschef i Herning til udgangen af i år. Den 1. januar overtager han chefstillingen i Aabenraa Kommune:
“Bibliotekerne har en rolle som lokalsamfundets demokratiske arena, hvor politikere, borgere, organisationer m.fl. mødes i øjenhøjde, diskuterer, skaber nye forståelser og nuancerer det sort/hvide billede, som alt for ofte bliver resultatet af 30 sekunders TV-eksponering.
Danmark har ikke råd til at operere med flere fysiske indgange til det offentlige i en digitaliseret tidsalder, og derfor skal bibliotekerne indtænkes som borgernes nye hovedindgang til det offentlige. Bibliotekerne har åbningstid, personale og erfaring med borgerbetjening og læringsaktiviteter. Denne position skal udnyttes, og kommunerne skal udvikle strategier for borgerinformation, borgerservice, borgervejledning og digitalisering, der på samme tid udnytter bibliotekernes borgernærhed og tilgængelighed og forpligter bibliotekerne på nye samfundsnyttige opgaver.
Endelig skal bibliotekernes mulighed for at understøtte vækststrategier udnyttes langt mere systematisk. Højt specialiserede informationssøgningsspecialisters evne til at fremskaffe lige præcis de informationer, som kan bidrage til at skaffe nye ordrer til danske virksomheder, og som aldrig ville dukke op i selv den bedste Google-søgning, skal fremgå langt tydeligere som et aktiv i den offentlige erhvervsservice til virksomhederne. På samme måde skal bibliotekernes muligheder for at vejlede og facilitere uddannelsessøgende på alle niveauer fremgå langt tydeligere, når der udvikles strategier for kompetenceløft og læring af borgerne.”
Afkommunalisér folkebibliotekerne!
Bjørn Ulrik Larsen, bibliotekschef i Holbæk Kommune:
“Det er ønskeligt med en saltvandsindsprøjtning på folkebiblioteksområdet. I kølvandet på den seneste kommunalreform er det blevet godt og grundigt rundbarberet! Samtidig står folkebibliotekerne over for store udfordringer – et ‘paradigmeskift’.
Danmark er et lille land, ca. 5,5 mio. indbyggere og med få hundrede km fra den ene ende til den anden – og med en homogen stamme. Der er ikke brug for knap hundrede administrative enheder til at drifte og udvikle folkebibliotekerne. Der er tværtimod brug for effektive og slagkraftige enheds- og helhedsløsninger. På hvilke andre kommunale serviceområder er der en faktor ca. 3,5 mellem det laveste og det højeste budgetniveau? Derfor: Afkommunalisér folkebibliotekerne.”
Og Bjørn Ulrik Larsen tilføjer: “Vi har tilsyneladende fået (endnu) en reformivrig regering. Folkebibliotekerne var nævnt i kulturministerens Marshallplan – fra før valget. Nu må der ske noget nyt – og ministeren må tage initiativet!”
Digitalisering – den største udfordring
Erland Kolding Nielsen, direktør, Det Kongelige Bibliotek:
“De største udfordringer på det egentlige kulturelle område, dét der skal indsamle, bevare og formidle kulturarven, ligger på det digitale område ud fra næsten enhver tænkelig synsvinkel, det være sig folkebibliotekerne, forskningsbibliotekerne, nationalbibliotekerne, arkiverne eller museerne. For nogen ligger hovedproblemer i indsamling og bevaring i den digitalt fødte og/eller skabte kultur- og vidensproduktion, for alle er formidlingen en stor udfordring.
Regeringen vil fremme digitalisering af den danske kulturarv og med det samme gå i dialog med de relevante parter om rækken af store hindringer og bremseklodser, ikke bare af økonomisk art, men af politisk art, ikke mindst i EU-regi: inden for ophavsretten, licensaftaleområdet, digital pligtaflevering og sidst men ikke mindst digital infrastruktur for både forskning og kulturliv.
Vi er her i samme situation som med motorvejsudbygningen: der er ikke råd til det hele, og vi risikerer at prioritere forkert, hvis man ikke har en politik. Derfor bliver en af de allerførste opgaver, at få fastlagt en sådan.”
Og Erland Kolding Nielsen slutter: “Spørgsmålet er vel: Har regeringen reelt en politik på feltet, og tør man prioritere og vedkende sig sin prioritering? Den nye regerings kulturpolitiske grundlag er – som alle regeringers – ambitiøst, overordnet og af og til flot formuleret – men dermed også meget lidt konkret og operationelt for de institutioner, organer og personer, der skal omsætte kulturpolitikken i praksis. Sådan må det nødvendigvis være, og det bliver derfor spændende at se, hvor den tænkes omsat i praksis i den kommende tid.”
Løs ophavsretsproblematikken – og brug bibliotekerne aktivt
Anni Bagge Jensen, bibliotekschef, Langeland:
“Brug bibliotekerne langt mere. Fra biblioteket i Alexandria til det mindste bibliotek i Danmark udgør de den ubrudte linje af dedikerede informations-, videns- og kulturformidlere, der brænder for at byde ALLE borgere fri og lige adgang til kultur og viden. En stor forhindring, som skal løses, er ophavsretten set i forhold til de nye digitale medier.
Bibliotekerne bidrager aktivt til: ytringsfrihed, informationsfrihed, demokrati, udbredelse af kulturtilbuddene til flere med fokus på kulturtilbuddene i yderområderne, foreningslivet, folkeoplysningen, innovation, uddannelse og digitalt kulturforbrug. I tillæg til den grundlæggende opgave, – det daglige biblioteksarbejde. Folkebibliotekerne fungerer som garanter for adgang til kultur og viden – over hele landet, vel at mærke, kommunalt forankret.
Vi opfordrer til, at der i alle sammenhænge, hvor det er relevant, bakkes op om den vigtigste institution for demokratiet: biblioteket – og vil arbejde for, at vi får løst de internationale og nationale problemer omkring ophavsret og formidling via bibliotekerne.”
Og Anni Jensen tilføjer: “Der er ikke meget mega-event eller fisk-i-blendere over det daglige arbejde i bibliotekerne! Folkebibliotekerne er en så stor succes, at de er svære at få øje på i kulturpolitikken, senest altså i regeringsgrundlaget. Her er der ellers masser af begreber og vendinger, som peger direkte på bibliotekernes hjerteblod. Min opfordring til regeringspartierne: Vær langt mere bevidste om bibliotekerne og brug os i udformningen af vidensamfundet.”
Bæredygtige vækstinitiativer og stærk satsning på digitale materialer
Jannie Lehmann, biblioteks- og turistchef, Hørsholm Kommune:
Hvis jeg havde ført pennen, så … havde jeg prioriteret folkebibliotekernes udfordringer med digitale materialer og peget på bæredygtige vækstinitiativer med denne formulering: “Digitale materialer er dyre, de er tidskrævende at markedsføre, nogle tilbud har meget få brugere. Samtidig forventes det at folkebibliotekerne stiller dem til rådighed. Adgangen til materialerne er ikke brugervenlig og markedet af leverandører derude er i øjeblikket på jagt efter hurtige handler.
Vækstinitiativerne i de senere år er typisk fusion af opgaver fra andre forvaltningsområder f.eks. Borgerservice. Vækstinitiativer i lokalsamfundet til små og mellemstore virksomheder bør også udvikles. De fagprofessionelle opgaver i moderskibet (faglig informationssøgning, -validering, vejledning, formidling og research) undertippes.
Tre fokusområder skal fremmes: En for digitalt nationalt lånesamarbejde. Alsidighed og aktualitet af digitalt materiale til alle. Og – Vækstinitiativer over for erhvervslivet.
Folkebibliotekerne bløder i et digitalt materialedilemma, materiale der tilbydes differentieret fra kommune til kommune. Forretningsmodellerne har pt. usikkerheder og kan blive en brugerstyret digital snabel i de slunkne budgetter.”
Ekstra midler til digital biblioteks-service og revision af ophavsrets-loven i 2012
Claus Vesterager, konst. overbibliotekar, Roskilde Universitetsbibliotek
“Regeringen vil ikke blot fremme digitaliseringen af den danske kulturarv – den vil også afsætte betydelige og mærkbare ekstra statslige midler i størrelsesordenen 200 millioner kroner for at arkiver, biblioteker og museer målrettet kan bidrage til at fylde indhold i Danskernes Digitale Bibliotek. Den danske indsats i det fælleseuropæiske Europeana-projekt skal desuden optimeres, således at betydelige danske bidrag synliggøres i Europas digitale kulturelle samlinger.
Det er endvidere regeringens mål, at det skal være nemmere at benytte digitalt materiale i undervisnings- og læringssammenhænge. Regeringen vil derfor ved en revision af ophavsretsloven arbejde på at give biblioteker og læreanstalter mulighed for at digitalisere relevant materiale i langt højere grad end hidtil for i særlige studie- og uddannelsessammenhænge og gennem undervisningsforløb at benytte sådant digitalt materiale til digitale kompendier, læringsforløb og studiesamlinger. Regeringen forventer, at dette vil kunne ske i løbet af 2012.”