Hvor bæredygtige er danske biblioteker?

Skrevet af

Hellen Niegaard

22 april, 2014

Grøn, grønnere grønnest
En ud af fire danske kommuners folkebiblioteker har en grøn politik for driften. I hvert 7. er der taget miljøhensyn, når det handler om biblioteksbygninger, mens cirka hvert 6. kommunes bibliotek på anden vis arbejder med miljøaspekter, bl.a. i formidlingssammenhæng. Sådan var status i de danske folkebiblioteker, da Danmarks Biblioteksforening spurgte til bæredygtighed i forbindelse med DBs Budgetundersøgelse af Budget 2013, lavet i oktober 2012.

Heriblandt markerer Albertslund Bibliotek sig klart som grøn frontløber. Med hovedbiblioteket ’Det Gyldne Bibliotek’ tegnet af Henning Larsens Tegnestue (2004), driftsmæssigt som EMAS-miljøcertificeret og desuden som en aktiv formidler af grøn viden til borgerne. Bl.a. udlånes el- og vandsparometre, og biblioteket deltager i kommunens miljøsamtalekorps med oplæg.

Blå-grønt energikoncept i Aarhus
Generelt gælder det, at danske biblioteksbyggerier – som i andre lande – bliver stadig mere grønne. Et markant eksempel er Dokk1, Aarhus’ kommende Hovedbibliotek og Borgerservice, en del af et enormt byudviklingsprojekt i Aarhus på inderhavnen, som er under forvandling fra industrihavn til rekreativt byområde, nye havnepladser og aktivt byliv.

Byggeriet, Nordens største nye folkebibliotek, forventes åbnet med udgangen af 2014/først i 2015. Det kan på mange måder betragtes som et modelprojekt, bl.a. når det gælder grønne biblioteker. Arkitekterne Schmidt, Hammer, Lassen (har bl.a. bygget Det Kgl. Biblioteks Sorte Diamant (1999)) vandt i 2009 konkurrencen i fællesskab med blandt andre Kristine Jensens Tegnestue. De har siden sammen med biblioteket og med projektleder Marie Østergaard i spidsen arbejdet på at skabe fremtidens bibliotek i Aarhus.

I forhold til energiforbrug i driftsfasen, så opføres bygningen som lavenergibygning. Særligt to energikilder placerer byggeriet i international verdensklasse: anvendelse af havvandskøling og et solcelleanlæg. Havvandskøling bruges til at afkøle bygningen. Blandt andet på niveau 3 – kontorer – hvor der er kølelofter og i serverrummet. Hermed reduceres energiforbruget til køling betragteligt. Og på taget etableres et solcelleanlæg på ca. 3.000 m2.

Helhedstænkning sikrer økonomien
I kommunen anvendes DGBN-principper til at vurdere og sikre bæredygtigheden i de nye bygge- og anlægsprojekter. Det gælder f.eks. Dokk1, dog uden at man ønsker en egentlig certificering. Metoden arbejder med teknologi, proces og placering føjet til de tre klassiske aspekter af bæredygtighed. Det vil sige en bygnings økonomiske bæredygtighed vægtes lige så højt som hensynet til miljømæssige, sociokulturelle og teknologiske aspekter. Ved at tage hensyn til bygningens samlede livscyklusomkostninger kan driftsomkostningerne optimeres meget tidligt i byggeprocessen. I Aarhus har man formuleret tre store indsatsområder:

•  Energiforbruget i driftsfasen (miljø og økonomi aspekt)

•  Indeklimaet for bygningens brugere og medarbejdere (social aspekt)

•  Brugen af farlige stoffer (f.eks. lime, fugemasser og overfladebehandlinger) (miljø-aspekt).

IFLA: The Green Library
Læs mere om Dokk1 og bæredygtigheden i artiklen ’Environmental awareness on the rise’ af undertegnede i The Green Library/Die Grüne Bibliothek, udgivet i 2013 af IFLA, den internationale biblioteksorganisation, – om aktuel grøn udvikling i forsknings- og folkebiblioteker og redigeret af Petra Hauke, Karen Latimer og Klaus Ulrich Werner (IFLA publications 161. DeGruyter/Saur, 2013).

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...

Vi skal til valg

LEDER Ethvert valg er en fejring af demokratiet. Derfor skal vi selvfølgelig byde folketingsvalget velkommen. Også selvom det betyder, at en række politiske forlig indgået hen ...