Hvor bæredygtige er vi?

Skrevet af

Hellen Niegaard

12 februar, 2020

Nyt Sustainometer tager temperaturen på danskernes holdninger og prioriteringer.

Analyse- og konsulenthuset Moos-Bjerre har netop lanceret Sustainometeret. En årlig meningsmåling foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danskere over 15 år. Den vil følge udviklingen i danskernes prioritering og holdning til bæredygtighed.

Alle taler om klimaudfordringer og grøn omstilling
Fra den svenske skoleelev og aktivist Greta Thunberg over den amerikanske præsident Donald Trump til DAVOS-eliten omend på forskellig måde. Folketingsvalget 2019 blev et klimavalg, og siden har bæredygtighed, nødvendige reduktionsprocenter og klimatosser præ- get debatten. EU arbejder med klimamål, og regeringen vedtog i december 2019 en klimalov, som bl.a. DI støtter op bag som “en rettesnor for politikere, erhvervsliv og borgere i Danmark. Med et mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 har et bredt flertal i Folketinget sat en klar og ambitiøs retning.”

Hvor står og hvad mener den enkelte dansker?
Uden borgernes opbakning og folkelig handling rykker det dog ikke for alvor. Så hvor står vi lige nu? Dét er det og den fremtidige udvikling, som Sustainometeret skal belyse.

FN’s 2030 mål
De 17 verdensmål, vedtaget i 2015 af verdens stats- og regeringschefer, sætter frem til år 2030 kurs mod en mere bæredygtig udvikling. Sustainometeret viser, at omkring syv ud af ti danskere kender til FN’s 17 verdensmål. Af disse har 21% et virkelig godt eller godt kendskab hertil, halvdelen er unge mellem 15 og 24 år. Flertallet, nemlig 51%, har nok hørt om dem, men ved i øvrigt ikke så meget om dem. Og 26% har ikke hørt om dem. Bekæmpelse af klimaforandringer er det mål, danskerne prioriterer højest.

Klima og udvikling
Danskerne har ifølge Sustainometeret forskellige holdninger til den udvikling, der er sat i gang og til de politiske initiativers gennemslagskraft. På spørgsmålet om deres forventninger til den miljømæssige udvikling falder svarene i tre grupper mere eller mindre optimistiske. De 35% forventer, at verdens miljømæssige situation om tre år er dårligere, 32% at den er uændret og 27%, at den er forbedret.

Klima og betalingsvillighed
Danskerne vil gerne betale for bæredygtighed. Således vil 67% gerne betale mere i affaldsafgift. Der er, viser Sustainometeret, også forskel på, hvordan mænd og kvinder og yngre og ældre danskere prioriterer og ser på bæredygtighedsdagsordenen. Kvinder er f.eks. mere villige til at betale for bæredygtighed end mænd, og de yngre prioriterer klima og bæredygtighed højere end de ældre.

Sustainometeret for i år er baseret på 1.087 besvarelser. Se hele Sustainometer 2020 på sitet moos-bjerre.dk. Har man derudover spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Moos-Bjerre – hent information på hjemmesiden.

■ Hvad gør kommuner og biblioteker? På såvel kommunalt plan som på biblioteksplan har man også taget arbejdshandskerne på. Stadig flere kommuner vælger at gøre FN’s 2030 mål til et lokalt ledelsesværktøj. Og DBs 2030Taskforce, nedsat i maj, og samarbejdspartnerne knokler derudaf for via bibliotekerne at skabe kendskab og opmærksomhed om handlemuligheder og for at involvere borgerne direkte. En stor folkeoplysningsopgave javel – men som professor Steen Hildebrandt, formand for 2030-Panelet, fastslog på DB’s majmøde 2019 “Folkebibliotekets strategiske identitet er meget mere end lån af bøger.”

Nu handler det om oplysning og om at sætte dagsorden.

Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr. 1, 2020.

 

Illustration©: Sustianometer delvis – Moos-Bjerre

 

Styrk bibliotekerne og Dansk Kulturliv

LEDER Endnu et budget er netop blevet vedtaget i de danske kommuner. Kort tid efter vi kunne glæde os over, at der var afsat lidt flere midler til kultur i finanslovsforslaget, ...

Ansvar for Danmark – Budgetter, besparelser og biblioteker

Alle kommuner har netop været ude i flere måneders hårde 2024 budget- forhandlinger. Besparelser langt ind i velfærden tegner sig. Nærmest bizart at se på i en tid, hvor ...

Biblioteksbrug i dag og i morgen

Hvordan bruges bibliotekerne? Det er ti år siden, at Tænketanken Fremtidens Biblioteker udkom med sin første brugeranalyse, og der er sket meget i biblioteksverdenen siden. Ti ...

Uro om Københavns biblioteker

Flere efterspurgte og populære bøger i udstillinger og udvidet onlinebetjening, men færre bøger på reolerne og færre timer med bibliotekarbetjening. Bibliotekernes aktuelle ...

Hvad mener borgmesteren?

INTERVIEW – I kølvandet på den aktuelle debat om færre bøger og ringere bemanding i Københavns biblioteker fortæller kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B) som ...

Regeringen i Norge styrker bibliotekerne

Litteratur og læsning for alle er sammen med lige adgang til digitalt indhold er vigtigt for den norske regering. Kultur- og Ligestillingsdepartementet udvider den norske ...

Set fra MIN stol – Behov for fællesskaber: Ikke mere mere snak – nu handler vi

600.000 danskere føler sig ensomme, og tallet er stigende. Det er en stor samfundsmæssig udfordring, som bibliotekerne i Danmark har en unik mulighed for at gøre noget ved. Set ...

Nekrolog: Biblioteksvagten (1999-2023) gav borgerne svar

Biblioteksvagten afgår ved døden. De danske bibliotekers landsdækkende spørgetjeneste – en fælles læsesal på nettet – er snart en saga blot. En af de mest succesfulde ...