Hvor bæredygtige er vi?

Skrevet af

12. februar, 2020

Nyt Sustainometer tager temperaturen på danskernes holdninger og prioriteringer.

Analyse- og konsulenthuset Moos-Bjerre har netop lanceret Sustainometeret. En årlig meningsmåling foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danskere over 15 år. Den vil følge udviklingen i danskernes prioritering og holdning til bæredygtighed.

Alle taler om klimaudfordringer og grøn omstilling
Fra den svenske skoleelev og aktivist Greta Thunberg over den amerikanske præsident Donald Trump til DAVOS-eliten omend på forskellig måde. Folketingsvalget 2019 blev et klimavalg, og siden har bæredygtighed, nødvendige reduktionsprocenter og klimatosser præ- get debatten. EU arbejder med klimamål, og regeringen vedtog i december 2019 en klimalov, som bl.a. DI støtter op bag som “en rettesnor for politikere, erhvervsliv og borgere i Danmark. Med et mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 har et bredt flertal i Folketinget sat en klar og ambitiøs retning.”

Hvor står og hvad mener den enkelte dansker?
Uden borgernes opbakning og folkelig handling rykker det dog ikke for alvor. Så hvor står vi lige nu? Dét er det og den fremtidige udvikling, som Sustainometeret skal belyse.

FN’s 2030 mål
De 17 verdensmål, vedtaget i 2015 af verdens stats- og regeringschefer, sætter frem til år 2030 kurs mod en mere bæredygtig udvikling. Sustainometeret viser, at omkring syv ud af ti danskere kender til FN’s 17 verdensmål. Af disse har 21% et virkelig godt eller godt kendskab hertil, halvdelen er unge mellem 15 og 24 år. Flertallet, nemlig 51%, har nok hørt om dem, men ved i øvrigt ikke så meget om dem. Og 26% har ikke hørt om dem. Bekæmpelse af klimaforandringer er det mål, danskerne prioriterer højest.

Klima og udvikling
Danskerne har ifølge Sustainometeret forskellige holdninger til den udvikling, der er sat i gang og til de politiske initiativers gennemslagskraft. På spørgsmålet om deres forventninger til den miljømæssige udvikling falder svarene i tre grupper mere eller mindre optimistiske. De 35% forventer, at verdens miljømæssige situation om tre år er dårligere, 32% at den er uændret og 27%, at den er forbedret.

Klima og betalingsvillighed
Danskerne vil gerne betale for bæredygtighed. Således vil 67% gerne betale mere i affaldsafgift. Der er, viser Sustainometeret, også forskel på, hvordan mænd og kvinder og yngre og ældre danskere prioriterer og ser på bæredygtighedsdagsordenen. Kvinder er f.eks. mere villige til at betale for bæredygtighed end mænd, og de yngre prioriterer klima og bæredygtighed højere end de ældre.

Sustainometeret for i år er baseret på 1.087 besvarelser. Se hele Sustainometer 2020 på sitet moos-bjerre.dk. Har man derudover spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Moos-Bjerre – hent information på hjemmesiden.

■ Hvad gør kommuner og biblioteker? På såvel kommunalt plan som på biblioteksplan har man også taget arbejdshandskerne på. Stadig flere kommuner vælger at gøre FN’s 2030 mål til et lokalt ledelsesværktøj. Og DBs 2030Taskforce, nedsat i maj, og samarbejdspartnerne knokler derudaf for via bibliotekerne at skabe kendskab og opmærksomhed om handlemuligheder og for at involvere borgerne direkte. En stor folkeoplysningsopgave javel – men som professor Steen Hildebrandt, formand for 2030-Panelet, fastslog på DB’s majmøde 2019 “Folkebibliotekets strategiske identitet er meget mere end lån af bøger.”

Nu handler det om oplysning og om at sætte dagsorden.

Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr. 1, 2020.

 

Illustration©: Sustianometer delvis – Moos-Bjerre

 

De kommunale budgetter og bibliotekets samfundskraft

Biblioteket skal rykkes op på dagsordenen. Budgetkataloger er på vej, og i kommunerne går drøftelserne om midler og muligheder på drift og anlæg i 2025 i gang fra april. ...

Sønderborg Værtsby Bibliotekspolitisk Topmøde 2024

BESØG MULTIKULTURHUSET! Folk stod i kø på havnen for at være med til åbningen af Multikulturhuset. “Vi har nu fået nogle helt fantastiske faciliteter for kultur og kunst. ...

Interview – EBLIDA står et godt sted

Vi bliver involveret i flere EU-projekter, vi laver vores egen EU-ansøgning, og vi øger vores tilstedeværelse i Bruxelles, fortæller Mikkel Christoffersen, den nye direktør ...

Man kan regne med bibliotekerne

Også i AI-tider, fastslår Annette W. Godt i forlængelse af “Er der nogen, der vil være med” – debatten om bibliotekernes informationsopgave i dag. Men med ...

Set fra MIN stol: Kalundborg – vejen til en moderne innovativ videns- og oplevelseskommune

Kalundborg Kommune er inde i en gennemgribende udvikling! Fra at have været en mindre havneby i Vestsjælland til at være den største havneby på Sjælland med ny industri og ...

Grundloven har 175-års jubilæum

Og bibliotekerne er indbudt til fejringen. Med en bevilling på 9,7 millioner over fire år fra Nordea-fonden vil GRUNDLOVSFESTEN.dk engagere skoler, biblioteker, boligforeninger ...

Havneparken og Pakhuset i Kalundborg tager form

Nye rammer om kultur og bibliotek på vej i den gamle købstad i Nordvestsjælland. I 2015 blev en kornsilo fra 1903 på havnen i Kalundborg revet ned, og det skabte et nyt åbent ...

Faglitteraturens udfordringer

Faglitteratur er et absolut nødvendigt element i vores fælles viden om verdenen, som den er og var. Den er forudsætningen for, at vi kan deltage i den demokratiske samtale, den ...