Op mod halvdelen af danskerne bruger de digitale bibliotekstilbud. Særlig interessant er det, at hver 4. dansker bruger dem hyppigt, en fordobling siden 2014. Brugerne vil have både digitalt og fysisk bibliotek. Og to ud af tre vil fremover gerne låne digitalt, viser Digitale Biblioteksstrategier, en ny rapport fra bibliotekernes Tænke-tank.
Brugen af digitale kulturtjenester er vokset dramatisk de seneste år. Ikke bare kommercielle tjenester som Netflix og Spotify men også landets mest brugte kulturinstitution, folkebibliotekerne, byder ind med tjenester. Bibliotekssektoren har siden 2000 skabt en serie centrale og fælles tjenester som bl.a. bibliotek.dk, litteratursiden.dk, filmstriben.dk, biblioteksvagten.dk, biblo.dk (for børn) og eReolen.dk.
Spørgsmålene: Hvordan de bruges og Hvilke forventninger borgerne har til fremtiden er nu afdækket i en omfattende undersøgelse og rapport foretaget af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og gennemført med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje Udviklingsmidler til nationale folkebiblioteksformål.
Den statistiske undersøgelse, som danner grundlaget for rapporten, er gennemført af Moos-Bjerre & Lange og bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 7.205 danskere – ikke biblioteksbrugere, men borgere, mens Actant, antropologisk konsulentvirksomhed, har stået for en kvalitativ forundersøgelse. Lotte Hviid Dhyrbye, leder af Tænketanken, belyser gennem to spørgsmål, hvad undersøgelsen viser, og hvordan dens resultater kan bruges i opdatering af biblioteksstrategier for det digitale serviceområde.
Hvad viser rapporten?
Man ser nu, at det digitale brug nærmer sig det fysiske i omfang. Omtrent halvdelen, 46%, bruger de digitale bibliotekstilbud i dag. 29% bruger det faktisk mindst en gang om måneden. 63% forventer at bruge dem i fremtiden, heraf forventer 41% at bruge dem mindst en gang om måneden. Og 37% mener, der skal satses på udvikling af det digitale tilbud frem for det fysiske. “Kommunernes udviklingsstrategier på biblioteksområdet skal derfor nu også have et styrket fokus på og en opprioritering af det digitale mere generelt”, konstaterer Tænketankens leder.
“Samtidig mener 90%, at de fysiske biblioteker skal bestå, uanset i hvor høj grad folk går over til digital biblioteksbrug, og det er en anden vigtig pointe”, fremhæver Lotte Hviid Dhyrbye, det gør bl.a. i høj grad de 15-29 årige, som langt hen ad vejen kan kategoriseres som digitale storforbrugere. “Borgerne bruger altså i stigende grad både det fysiske bibliotek og det digitale bibliotek. Så selv om borgernes adfærd er stadig mere digital, så er det fysiske bibliotek også vigtigt. Rapporten viser, at det digitale bibliotek ikke erstatter det fysiske bibliotekstilbud. Tværtimod tegner der sig et billede af, at borgerne snarere ser de to tilbud som en helhed. At de understøtter hinanden og borgernes oplevelse og brug af biblioteket. Begge dele skal altså videreudvikles. For brugerne ser biblioteket som ét hele, de skelner ikke mellem de to sådan, som mange fagfolk og politikere ellers har for vane at gøre det.”
På top-tre listen over de digitale bibliotekstjenester ligger følgende: Bibliotek.dk kendes af hver tredje digitale bruger (63%); bibliotekernes digitale hovedservice og indgangen til alle danske bibliotekers materialer og til hvad, der udgives i Danmark, hvor man døgnet rundt kan søge oplysninger hhv. reservere bøger og andet hjem – blev etableret i forbindelse med vedtagelsen af den seneste bibliotekslov i 2000. Dernæst følger eReolen, som 53% kender, mens 44% har kendskab til Filmstri-ben.dk. De øvrige er mindre kendte, og en del kender slet ikke de digitale tjenester.
Noget helt andet er, at brugere af kommercielle ebogstjenester også bruger eReolen. Man bruger både-og. Eksempelvis benytter omkring 4% Mobifo og 15% eRoelen, men de to tjenester supplerer hinanden og medvirker til at øge den samlede brug af ebøger.
Hvad nu – hvor skal der sættes ind?
Først og fremmest skal man i bibliotekssektoren arbejde (endnu) mere målrettet med at skabe opmærksomhed omkring og kendskab til de digitale services, fastslår Lotte Hviid Dhyrbye. “Her ligger der store opgaver internt i bibliotekerne – man skal i egne rækker fra medarbejder til ledelse og meget mere målrettet og offensivt integrere formidlingen om de digitale tilbud i det daglige arbejde. På alle ledder og kanter og ad alle kanaler. Fra de sociale medier til oplysningsaktiviteter i bibliotekerne og ude i lokalsamfundet i partnerskab med skoler, uddannelsessteder, foreninger og kommunerne m.fl.
Dernæst giver det god mening at se på, hvordan man bl.a. ved hjælp af disse tiltrækker borgere, som ikke bruger bibliotekerne i dag.”
Endelig ser Lotte Hviid Dhyrbye undersøgelsen som et vigtigt indspark i både den mere overordnede faglige og politiske debat om bibliotekernes rolle, og hvem de (især) skal henvende sig til i fremtiden. “Undersøgelsen dokumenterer, at bibliotekerne rummer en række potentialer på det digitale felt, og det er oplagt at indtænke dette som et aktiv i bibliotekernes lovmæssige oplysningsopgave for offentlig information og i forhold til indsatsen med at fremme læring via uddannelse og kulturel aktivitet.”
Rapporten blev lanceret på et større heldagsmøde for alle inte-ressenter på Den Frie i København den 24. april. Her gav andre digitale spillere bl.a. Renegade Runners og DR Medieforskning deres bud på måder til at skabe øget brugerenergi og servicepotentiale via digitale ressourcer; oplæg kan findes på www. fremtidensbiblioteker.dk/konference1.
Lotte Hviid Dhyrbye drager p.t. land og rige rundt med work-shops og oplæg, så undersøgelsens resultater bliver grundigt debatteret og udbredt.
Hent rapporten gratis som pdf på www.fremtidensbiblioteker.dk.
