Hvordan bryder litteraturen grænser – DB Kulturkonference 2016

Skrevet af

Martin Lundsgaard-Leth

11 april, 2016

På trods af det sene tidspunkt på en lang konferencedag fik mine erfaringer med Søren Fanø, denne snurrige og vidende mand, mig på forhånd til at rykke nysgerrigt frem i stolen.

Det er ikke hver dag, der er tid til og mulighed for at høre et inspirationsindlæg om “Hvordan bruges litteraturen til at bryde grænser?” Fanø kender jeg fra Ikast-Brande Biblioteks samarbejde med forfatteren Peter Høeg på Nørre-Snede Skole i 2015.

Søren Fanøs indlæg foldede sig ud som et essay. I et højt tempo tog han konferencedeltagerne med ud på et fascinerende flyvende tæppe vævet af mange års læseforskning, oplæsning og udvalgte citater om litteratur og læsning. Han lagde ud med en pointe om, at læsning ‘kræver og giver’ en viden om verden, tekster og sprog. Noget af det, som litteratur kan, er, som Astrid Lindgren har sagt, at oprøre og ‘ruske op i en sjæl som ellers sover’. Vi skal kunne græde og blive bange – børn og voksne.

Peter Høeg taler om, at bogen imødekommer et ønske om et møde mellem mennesker: ‘Litteraturen er et instrument til at etablere kontakt mellem dig og mig’. Søren Fanø er her inde på litteraturens potentiale i forhold til de eksistentielle spørgsmål i livet og stiller spørgsmålet: Hvorfor vi overhovedet skal læse? For filosoffen Martha Nussbaum er svaret, at litteraturen kan (ud-)danne os som demokratiske med- og verdensborgere. Litteraturen er med til at udvikle kritisk tænkning, give os viden om andre kulturer og tider og – det vigtigste – udvikle den narrative fantasi: ‘it can transport us, while remaning ourselves, into the life of another’.

Det overraskede mig ikke, at Søren som afslutning på ‘citat-rejsen’ inddrog litteraturprofessor Marianne Stridsens ord om, at “Litteraturen er en stillekupé i vores højhastighedssamfund, hvor du kan synke ind i en verden og møde noget levet liv, som du kan bruge til at vende tankerne indad. Bogen har et kæmpe dannelsespotentiale som mødested for os mennesker..”.

For mig var det en stor inspiration at høre om litteraturen i tilknytning til det at være menneske. Litteratur er for mig at se ikke – kun – sprog og tekst i en ‘konstrueret’ verden. Litteratur handler også om livet, og om det at være menneske. Her er det biblioteket skal gøre sig gældende og blive tydeligere i landskabet. Mødet med og samtalen med andre om litteratur kan med fordel ske på biblioteket – eller udenfor biblioteket, initieret af biblioteket (hvis ansatte ved noget om emnet): I børnehaven, på skolen, det sociale boligbyggeri eller forsamlingshuse.  

“I litteraturen findes en indsigt om individet og kollektivet, som man ikke finder noget andet sted,” Jan Kjærstad.

Søren Fanø blå bog:
Fanø, der  har trådt sine barnesko i Flensborg og er student fra Duborg Skolen, har en lang akademisk karriere bag sig. Hans forskning har fokus på børnelitteratur, børns læsning og mødet med litteratur. Fanø er cand. pæd, DPU 2001 og har en Master i børnelitteratur fra 2011.I dag er han lektor ved VIA UC i Aarhus og sidder bl.a. i Kulturministeriets Børnelitteraturpriskomité.

Hent oplæg og se video på
https://www.db.dk/kulturkonference2016

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...

Vi skal til valg

LEDER Ethvert valg er en fejring af demokratiet. Derfor skal vi selvfølgelig byde folketingsvalget velkommen. Også selvom det betyder, at en række politiske forlig indgået hen ...