Hvordan har det frie ord det? Og hvad kan bibliotekerne gøre?

Skrevet af

Hellen Niegaard

2 december, 2014

På en messe for bogen og det skrevne ord, er det oplagt at se på retten til ytringsfrihed og fri meningsdannelse. Under en paneldebat fredag den 7. november på standen Danmarks Biblioteker i BogForum, med Anders Jerichow, Dansk Pens præsident, forsker Rikke Frank Jørgensen  fra Institut for menneskerettigheder og Amnesty International ved vicegeneralsekretær Trine Christensen, kom der flere idéer til, hvad der kan gøres for at styrke det frie ord og bibliotekets rolle i den sammenhæng.

Det frie ord er under pres
Debatten kom vidt omkring og rundede også armslængde-princippet og bibliotekernes muligheder for lokalt at holde udstillinger og møder om kontroversielle spørgsmål og f.eks. menneskerettigheder.

De tre debattører var ikke i tvivl, men pegede alle på samme tendenser: Ikke alene er det frie ord og retten til fri meningsdannelse under pres politisk set i rigtigt mange dele af verden. Det er retten til privatliv også. Ikke mindst på grund af udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologien, en industri som stort set er privat, og som ikke tøver med viderelevering/-salg af brugernes mange data til både kommercielle og andre aftagere.

Faktisk bidrager vi som enkeltpersoner på eksempelvis de sociale medier og i vores søgning på og brug af Internettet selv til overvågningen. Ligesom vi gør det let for andre instanser og firmaer – som vi ikke selv har givet tilladelse til – at følge alle vore handlinger, uden at vi overhovedet er bevidste om det.  Noget andet er, at de, der er bevidste herom, ofte begynder at censurere sig selv eller nu vælger at ‘melde sig ud’ af f.eks. Google – hvilket også vil skade vores historieskrivning og adgang til viden.

I Danmark tager vi ikke altid denne udvikling og disse spørgsmål alvorligt, hvilket på sigt kan være med til at kortslutte ordentlige demokratiske processer. F.eks. hvis man i terrorbekæmpelsens navn er med til at skabe en unødvendig offentlig overvågning af alle i vores samfund. Det handler i høj grad i første runde om at sikre kendskab til problemer og muligheder for at ‘håndtere’ eksempelvis ens egne dataspor.

De tre paneldebattører inviterede til et øget samarbejde med bibliotekerne og deres organisationer. Forslagene fra de tre omfattede først og fremmest oplysningskampagner og debatinitiativer. Konkret vil Danmarks Biblioteksforening mødes med menneskerettighedsinstituttet og de to organisationer i 2015, lovede Steen B. Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening.

Menneskerettigheder og lovgivningen
Efterfølgende har den danske regering, ifølge justitsminister Mette Frederiksen (A), droppet at indskrive en række FN-konventioner, inkl. menneskerettighederne i dansk lov, oplyser Berlingske søndag den 23. november i år. Det sker, efter at et ekspertudvalg i næsten to år har set på, om de gældende FN-konventioner bør opgraderes. Et flertal af udvalgets eksperter har anbefalet, at regeringen indskriver konventionerne i dansk lovgivning, men regeringen følger altså mindretallets anbefaling. Antagelig fordi man frygter, at indarbejdelse af internationale konventioner vil kunne forskyde magt fra Folketinget til domstolene.

Det gør jo bare et øget samarbejde mellem NGO’erne og en øget oplysningsindsats i biblioteksregi endnu mere relevant og påkrævet. Der er her tale om konventioner, som Danmark i øvrigt har støttet, og som man, bl.a. fra regeringens side løbende opmuntrer f.eks. udviklingslande til at tilslutte sig – som en vej til reelt demokrati og sikring af menneskerettigheder.

 

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...