På en messe for bogen og det skrevne ord, er det oplagt at se på retten til ytringsfrihed og fri meningsdannelse. Under en paneldebat fredag den 7. november på standen Danmarks Biblioteker i BogForum, med Anders Jerichow, Dansk Pens præsident, forsker Rikke Frank Jørgensen fra Institut for menneskerettigheder og Amnesty International ved vicegeneralsekretær Trine Christensen, kom der flere idéer til, hvad der kan gøres for at styrke det frie ord og bibliotekets rolle i den sammenhæng.
Det frie ord er under pres
Debatten kom vidt omkring og rundede også armslængde-princippet og bibliotekernes muligheder for lokalt at holde udstillinger og møder om kontroversielle spørgsmål og f.eks. menneskerettigheder.
De tre debattører var ikke i tvivl, men pegede alle på samme tendenser: Ikke alene er det frie ord og retten til fri meningsdannelse under pres politisk set i rigtigt mange dele af verden. Det er retten til privatliv også. Ikke mindst på grund af udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologien, en industri som stort set er privat, og som ikke tøver med viderelevering/-salg af brugernes mange data til både kommercielle og andre aftagere.
Faktisk bidrager vi som enkeltpersoner på eksempelvis de sociale medier og i vores søgning på og brug af Internettet selv til overvågningen. Ligesom vi gør det let for andre instanser og firmaer – som vi ikke selv har givet tilladelse til – at følge alle vore handlinger, uden at vi overhovedet er bevidste om det. Noget andet er, at de, der er bevidste herom, ofte begynder at censurere sig selv eller nu vælger at ‘melde sig ud’ af f.eks. Google – hvilket også vil skade vores historieskrivning og adgang til viden.
I Danmark tager vi ikke altid denne udvikling og disse spørgsmål alvorligt, hvilket på sigt kan være med til at kortslutte ordentlige demokratiske processer. F.eks. hvis man i terrorbekæmpelsens navn er med til at skabe en unødvendig offentlig overvågning af alle i vores samfund. Det handler i høj grad i første runde om at sikre kendskab til problemer og muligheder for at ‘håndtere’ eksempelvis ens egne dataspor.
De tre paneldebattører inviterede til et øget samarbejde med bibliotekerne og deres organisationer. Forslagene fra de tre omfattede først og fremmest oplysningskampagner og debatinitiativer. Konkret vil Danmarks Biblioteksforening mødes med menneskerettighedsinstituttet og de to organisationer i 2015, lovede Steen B. Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening.
Menneskerettigheder og lovgivningen
Efterfølgende har den danske regering, ifølge justitsminister Mette Frederiksen (A), droppet at indskrive en række FN-konventioner, inkl. menneskerettighederne i dansk lov, oplyser Berlingske søndag den 23. november i år. Det sker, efter at et ekspertudvalg i næsten to år har set på, om de gældende FN-konventioner bør opgraderes. Et flertal af udvalgets eksperter har anbefalet, at regeringen indskriver konventionerne i dansk lovgivning, men regeringen følger altså mindretallets anbefaling. Antagelig fordi man frygter, at indarbejdelse af internationale konventioner vil kunne forskyde magt fra Folketinget til domstolene.
Det gør jo bare et øget samarbejde mellem NGO’erne og en øget oplysningsindsats i biblioteksregi endnu mere relevant og påkrævet. Der er her tale om konventioner, som Danmark i øvrigt har støttet, og som man, bl.a. fra regeringens side løbende opmuntrer f.eks. udviklingslande til at tilslutte sig – som en vej til reelt demokrati og sikring af menneskerettigheder.
