Hvordan jeg oplevede IFLA

Hey, hvornår får man en mulighed for at komme til Ohio og møde mennesker, som brænder for det samme som en selv? Altså litteratur, hvordan børn motiveres til læsning, samarbejdet mellem folkeskoler og biblioteker – og kæmpe sammen internationalt for den samme sag?

Jeg fik muligheden for første gang i mit liv med dette års IFLA konference. Det var med største spænding, jeg tog med flyveren i Karup for at mødes med et par andre ‘biblioteks-tosser’ i Kastrup. En herlig flyvetur derover – og et dejligt – men et lidt underligt møde med Columbus. Jeg havde nok forestillet mig en by fuld af butikker og liv… Men vi mødte en by med hoteller, p-huse og konferencecentre.

Vi fik vores registreringspapirer – og kunne så sidde lige så stille og krydse af, hvad vi synes, var vigtigst. Der var nok af spændende og oplagte muligheder. Selvfølgelig skulle jeg til "New-comers-session". Det gav et godt overblik over selve IFLA-organisationen. Præsidenten, Donna Scheeder, holdt et velkomstoplæg og direktøren for biblioteksforeningen, Gerald Leitner, fremlagde dens strategier. Det var fint at kunne sætte ansigt på dem. Der blev fortalt meget om Columbus og om selve konferencen. Det var beroligende at møde andre "New-comers".

Der var flere sessioner, hvor motivation til læsning var det største omdrejningspunkt. Noget, som jeg bed mærke i, var, at man i nogle lande har nationale læse- og motiveringsprogrammer, der følges slavisk. Naturligvis på baggrund af forskning, som viser, hvor vigtigt det er at læse tidligt. Nogle lande arbejder med lånerkort ved indskrivningen i skolen. Det lyder meget interessant, og jeg mener, det er noget, vi kan lære af. Andre lande arbejder bevidst med ungdomslæsningen og har forskellige ungdomsorganisationer med i samarbejdet med gode resultater.

Der var lande, som fortalte om deres særlige indsats med små-børnefamilier. Informationer, der var vand på vores mølle om ønsket om børns tidlige læs-ning – og fokus herpå. Vi så også nøje på udstillerområdet, og her traf vi mennesker, som vi aldrig ellers ville have truffet. Det var så legende let at tale med dem, da vi jo alle her havde det samme fokuspunkt.

På kulturaftenen var der en helt speciel stemning. Stort og imponerende: Mad og kultur flød på en måde sammen. Pludselig kunne man blive fotograferet sammen med Elvis og Marilyn Monroe – rigtig amerikansk – men alle gjorde det. Vi besøgte ‘silent disco’, hvilket jeg aldrig tidligere har deltaget i. Et diskotek uden lyd mens personerne dansede rundt med høretelefoner på og kunne vælge mellem tre kanaler, blå, rød eller grøn. Så kunne man se, hvem der hørte den samme sang som en selv, og så bare danse med dem – eller lade være. Det var rigtig sjovt.

Jeg var senere inde og høre noget om "the right to be forgotten" – om kompleksiteten ved at kunne findes og måske kunne slettes igen – på Google. Problematikken om copyright og e-bøger blev også livligt diskuteret. På denne tur til Ohio mødte jeg også danskere, som jeg nu er meget stolte af at kende. Der blev f.eks. fortalt om Harry Potter i Odense, om Brønderslev Forfatterskole og meget andet. Jeg er rigtig taknemmelig for at så mange mennesker i verden bruger tid på det internationale samarbejde – og biblioteksområdet. Og kan kun opfordre til, at man forsøger at deltage selv.