Hvordan opgører vi effekten af et bibliotek?

Skrevet af

Hellen Niegaard

13 oktober, 2020

Nyt Roskilde-projekt har som ambition at skabe et mere nuanceret sprog omkring folkebibliotekets værdi ved at gå bag om tallene og se nærmere på bibliotekets betydning ud fra en holistisk tilgang.

Beslutningstagere og bibliotekernes fagfolk har i årevis sukket efter nye former for opgørelser af bibliotekets virksomhed, og nationalt som internationalt drøftes bibliotekets impact gang på gang. Og ganske vist er der altid stor interesse for biblioteks- og kulturvanestatistikkernes tal for besøg, udlån mm. men som initiativtager til projektet, Christian Lauersen, Biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune og chef for Roskilde Centralbibliotek, peger på, så siger tallene sjældent noget om, hvordan bibliotekerne tilfører borgernes liv kvalitet og værdi via f.eks. fri og lige adgang til litteratur, kultur og læring, en biblioteksansat, der hjælper med emnesøgninger eller inspiration til læsning eller hvordan biblioteket som lokalt mødested kan styrke medborgerskab og modvirke ensomhed.

Statistikken kan ikke stå alene
Folkebiblioteket er til evig debat, men det er vigtigt, at ikke kun udlånstal, besøgstal eller anekdoter er styrende for hverken debatten om folkebibliotekets samfundsmæssige effekt og betydning eller for politiske beslutninger. Sammen med konsulenthuset Seismonaut har Roskilde Centralbibliotek iværksat en kortlægning og analyse, der skal afdække bibliotekernes betydning for borgerne og give et indblik i den effekt, som biblioteket har på et (lokal)samfund. “Formålet er ikke et opgør med brug af statistik – statistik er fantastisk til rigtigt mange ting – men vi vil gerne udvide den arena, hvorpå vi drøfter bibliotekets rolle og værdi”, siger Christian Lauersen.

Værdien af bibliotekerne for borgerne
Roskilde Centralbibliotek arbejder med at udvikle en mere nuanceret indsigt i, hvordan bibliotekerne skaber værdi for borgerne. For ofte drives drøftelser om bibliotekernes effekt ud fra en New Public Management-forståelse baseret alene på tal, og den holder ikke, når der skal tages stilling til biblioteket og dets udvikling. Her behøves en nuancering.

Hvad betyder muligheden for fordybelse, dannelse og læring? Eller adgangen til og hjælpen med digitale redskaber? Desuden har de senere år vist et stigende brug af biblioteket som et rum, som et sted man opholder sig i for at læse, studere eller mødes. Derudover ønsker man også at få afdækket den betydning, biblioteket kan have for borgere, som ikke selv benytter biblioteket, men som sætter pris på muligheden for at andre kan gøre det.

Metodedesign og processen
Et led i udviklingsarbejdet er etableringen af et Rådgivende Udvalg bestående af repræsentanter for ledere fra regionen, et par medarbejdere fra centralbiblioteket samt Seismonaut; en type udvalg man i sammenhæng med andre projekter i centralbibliotekets regi har brugt i et par år med god effekt. Undervejs gennemføres interviews, spørgeskemaundersøgelser med ca. 1.000 borgere fra hele landet, fokusgrupper, udviklings- og analyseworkshops mm. Hele projektet satte af med et opstartmøde i maj 2020, og blev for alvor sat i gang ved en kick-off workshop med fokus på kvalificering af begrebsapparatet i uge 35 og forventes afsluttet med en lancering i løbet af december i år.

Hvornår har vi den ny viden?
Projektets output består af flere elementer. En publikation med analysens resultater primært rettet mod biblioteksprofessionelle og beslutningstagere samt pressen plus en metodeguide, der redegør for fremgangsmåden og indeholder vejledning til, hvordan andre biblioteker kan gennemføre en lignende undersøgelse i lokal kontekst– i større eller mindre skala.

Det hele planlægges offentliggjort og præsenteret ved en work-shop for biblioteksledere og en åben konference.

Ikke-brugerne og bibliotekerne

LEDER Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i ...

Set fra MIN stol – Kultur for alle

Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang. Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret ...