Forandringerne går stærkt, og i bibliotekerne er man ofte i front, når det handler om at udvikle sig til gavn for borgerne. Bibliotekerne er stadig langt den mest besøgte kultur-institution, og i mange kommuner spiller biblioteket en stadig større rolle i den strategiske udvikling. Det på trods af, at folk låner stadig færre bøger, og de kulturelle besparelser i særlig høj grad har ramt bibliotekerne.
Borgerne holder af deres bibliotekerne og er med til at udvikle dem i nye retninger. Det kan man også se i de mange fysiske ændringer, der sker på landets biblioteker. Både i store spektakulære identitetsskabende nybygninger og i mindre omskabelser, der skal rumme nye aktiviteter.
Selvom antallet af biblioteker har været konstant i de seneste år, og der er blevet besparet, har bibliotekerne alligevel formået at udvide åbningstiden væsentligt samtidig med, at der er enorm vækst i antallet af lærings-, kultur- og debatarrangementer.
“Et bibliotek fungerer i 2014 som et uformelt lærings-, inspirations- og mødested, der tilpasser sig lokale forhold med forskellige typer af brugere samtidig med, at det indretter sine tilbud efter 24/7- samfundet. Mange steder er det kombineret med andre tilbud – specielt borgerservice – eller indgår som et af elementerne i et kommunalt kultur- eller medborgerhus”, som Kulturstyrelsen udtrykker det i Folkebibliotekerne i tal 2014.
Samtidig ser vi en konstant og voldsom vækst i det digitale brug på bibliotekerne, specielt for netlyd- og e-bøger. En glædelig udvikling der rækker ud efter kommende generationer af brugere i fremtidens samfund. Men også en udfordring. Det skaber nemlig et økonomisk krydspres både at skulle have en stor fysisk samling, mens det digitale forbrug stiger. Og det på et nyt marked, hvor bibliotekerne ikke har en lovgivningsmæssig ret til at udlåne de digitale materialer. Hvorfor der i dag konstant bruges ressourcer på at forhandle pris og vilkår, og hvor bibliotekerne i perioder slet ikke har adgang til de digitale bøger.
I hele den udvikling kan jeg ikke lade være at tænke på, om bibliotekslovens formålsparagraf er tilstrækkelig til at rumme det. Dens mål om at “fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” er helt central, men er det nok at skrive, at det skal ske ved “at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.”
Derfor ønsker DB at igangsætte en debat om, hvorvidt dette formål er dækkende for det moderne folkebibliotek samt at komme med oplæg til, hvordan en fremtidig lov kunne indrettes. I den forbindelse er det fundamentalt også at forholde sig til bibliotekernes forsatte ret til at udlåne materialer, selv når de bliver digitale. Og hvordan vi fortsat sikrer biblioteket som det lokale ‘rum’ for demokratisk debat, som vi kender det fra den norske lov.
Bibliotekerne forandrer sig, når borgernes og samfundets behov ændres, men kan rammerne rumme det?
Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 6, 2015.
