Hvordan skaber vi fælles rammer for fremtidens bibliotek?

Skrevet af

4. januar, 2016

Forandringerne går stærkt, og i bibliotekerne er man ofte i front, når det handler om at udvikle sig til gavn for borgerne. Bibliotekerne er stadig langt den mest besøgte kultur-institution, og i mange kommuner spiller biblioteket en stadig større rolle i den strategiske udvikling. Det på trods af, at folk låner stadig færre bøger, og de kulturelle besparelser i særlig høj grad har ramt bibliotekerne.

Borgerne holder af deres bibliotekerne og er med til at udvikle dem i nye retninger. Det kan man også se i de mange fysiske ændringer, der sker på landets biblioteker. Både i store spektakulære identitetsskabende nybygninger og i mindre omskabelser, der skal rumme nye aktiviteter. 

Selvom antallet af biblioteker har været konstant i de seneste år, og der er blevet besparet, har bibliotekerne alligevel formået at udvide åbningstiden væsentligt samtidig med, at der er enorm vækst i antallet af lærings-, kultur- og debatarrangementer.

“Et bibliotek fungerer i 2014 som et uformelt lærings-, inspirations- og mødested, der tilpasser sig lokale forhold med forskellige typer af brugere samtidig med, at det indretter sine tilbud efter 24/7- samfundet. Mange steder er det kombineret med andre tilbud – specielt borgerservice – eller indgår som et af elementerne i et kommunalt kultur- eller medborgerhus”, som Kulturstyrelsen udtrykker det i Folkebibliotekerne i tal 2014.

Samtidig ser vi en konstant og voldsom vækst i det digitale brug på bibliotekerne, specielt for netlyd- og e-bøger. En glædelig udvikling der rækker ud efter kommende generationer af brugere i fremtidens samfund. Men også en udfordring. Det skaber nemlig et økonomisk krydspres både at skulle have en stor fysisk samling, mens det digitale forbrug stiger. Og det på et nyt marked, hvor bibliotekerne ikke har en lovgivningsmæssig ret til at udlåne de digitale materialer. Hvorfor der i dag konstant bruges ressourcer på at forhandle pris og vilkår, og hvor bibliotekerne i perioder slet ikke har adgang til de digitale bøger.

I hele den udvikling kan jeg ikke lade være at tænke på, om bibliotekslovens formålsparagraf er tilstrækkelig til at rumme det. Dens mål om at “fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” er helt central, men er det nok at skrive, at det skal ske ved “at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.”

Derfor ønsker DB at igangsætte en debat om, hvorvidt dette formål er dækkende for det moderne folkebibliotek samt at komme med oplæg til, hvordan en fremtidig lov kunne indrettes. I den forbindelse er det fundamentalt også at forholde sig til bibliotekernes forsatte ret til at udlåne materialer, selv når de bliver digitale. Og hvordan vi fortsat sikrer biblioteket som det lokale ‘rum’ for demokratisk debat, som vi kender det fra den norske lov.

Bibliotekerne forandrer sig, når borgernes og samfundets behov ændres, men kan rammerne rumme det?

 

Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 6, 2015.

 

De kommunale budgetter og bibliotekets samfundskraft

Biblioteket skal rykkes op på dagsordenen. Budgetkataloger er på vej, og i kommunerne går drøftelserne om midler og muligheder på drift og anlæg i 2025 i gang fra april. ...

Sønderborg Værtsby Bibliotekspolitisk Topmøde 2024

BESØG MULTIKULTURHUSET! Folk stod i kø på havnen for at være med til åbningen af Multikulturhuset. “Vi har nu fået nogle helt fantastiske faciliteter for kultur og kunst. ...

Interview – EBLIDA står et godt sted

Vi bliver involveret i flere EU-projekter, vi laver vores egen EU-ansøgning, og vi øger vores tilstedeværelse i Bruxelles, fortæller Mikkel Christoffersen, den nye direktør ...

Man kan regne med bibliotekerne

Også i AI-tider, fastslår Annette W. Godt i forlængelse af “Er der nogen, der vil være med” – debatten om bibliotekernes informationsopgave i dag. Men med ...

Set fra MIN stol: Kalundborg – vejen til en moderne innovativ videns- og oplevelseskommune

Kalundborg Kommune er inde i en gennemgribende udvikling! Fra at have været en mindre havneby i Vestsjælland til at være den største havneby på Sjælland med ny industri og ...

Grundloven har 175-års jubilæum

Og bibliotekerne er indbudt til fejringen. Med en bevilling på 9,7 millioner over fire år fra Nordea-fonden vil GRUNDLOVSFESTEN.dk engagere skoler, biblioteker, boligforeninger ...

Havneparken og Pakhuset i Kalundborg tager form

Nye rammer om kultur og bibliotek på vej i den gamle købstad i Nordvestsjælland. I 2015 blev en kornsilo fra 1903 på havnen i Kalundborg revet ned, og det skabte et nyt åbent ...

Faglitteraturens udfordringer

Faglitteratur er et absolut nødvendigt element i vores fælles viden om verdenen, som den er og var. Den er forudsætningen for, at vi kan deltage i den demokratiske samtale, den ...