‘Hvornår begyndte man at skrive bøger?’

Skrevet af

22. april, 2014

De danske børnebibliotekers fælles internetunivers, pallesgavebod.dk, har eksisteret siden 2010. Her er de fleste af bibliotekernes mange digitale tilbud samlet under én hat. Hjemmesiden drives af et konsortium ved en række biblioteker og DBC og er oprindelig skabt i et samarbejde mellem Kulturstyrelsen, animationsvirksomheden Copenhagen Bombay, der har stået for konceptet, mens DBC har leveret data og infrastruktur.

Spørg Palles Venner er det nyeste skud på stammen af interaktive muligheder fra de danske børnebiblioteker. Længe har der været et stort ønske om en national spørgetjeneste for børn. I august 2013 lancerede pallesgavebod.dk derfor denne nye spørgetjeneste.

Døgnåbent
Faktisk kan man stille spørgsmål til Spørg Palles Venner døgnet rundt på mail eller SMS og få hurtigt svar – med det samme – på alle hverdage. Mange hundrede børn har allerede stillet skæve, sjove og finurlige spørgsmål, og der er plads til endnu flere.

”Hvor mange Anders And-blade er der”, ”hvorfor står ordet ’ambulance’ mærkeligt foran på ambulancen”, ”hvornår begyndte man at skrive bøger” og ”hvorfor er det kun nogle dyr, der er pattedyr”. Det er bare nogle af de mange spørgsmål, der er blevet besvaret indtil nu. Indtil videre er spørgsmålene jævnt fordelt på både drenge og piger, og emnerne varierer fra de mere personlige spørgsmål til faglige spørgsmål.

Glade børn
Man har jo altid kunnet spørge børnebibliotekaren om noget, nu kan man bare også gøre det online!

Det er nemt, det er hurtigt, og børnene kan spørge hjemmefra, mens de sidder midt i skoleopgaven. Vi har fået fin feedback fra børnene. Mange svarer tilbage og fortæller, hvor glade de er for vores hjælp!

Samtidig med at børnene kan få svar på deres konkrete spørgsmål, giver kontakten bibliotekarerne en mulighed for at pege på og skabe kendskab til den mangfoldighed af film, platforme, bøger, spil og musik, som er tilgængelig via biblioteket. Og det er en af vejene til at binde den virtuelle biblioteksverden og den fysiske biblioteksverden sammen.

Skal I være med?
Spørg Palles Venner har fået god opbakning fra de danske børnebiblioteker, og flere biblioteker har allerede implementeret spørgetjenesten i deres biblioteksorientering og indgået samarbejde med deres lokale skolebiblioteker. Andre er på vej.

Har I lokalt brug for tips og tricks til også for alvor at komme godt i gang med at promovere Spørg Palles Venner til børn i jeres kommune, så er I meget velkomne til at kontakte undertegnede på aska-kultur@aalborg.dk.

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.