200-året for Søren Kierkegaards fødsel og Kierkegaards nye, officielle klassikerstatus blev fejret på septembers Klassikerdag med arrangementer og udstillinger rundt omkring på landets folkebiblioteker. Herunder med et stjernespækket program ved det centrale åbningsarrangement på Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade.
I fokus for den centrale fejring, arrangeret af Klassikerkomiteen, var værket Forførerens Dagbog, en del af Enten Eller fra 1843. Efter en festforelæsning ved forskningslektor, lic. theol. Joakim Garff fulgte stærkt personlige og fine, indfølte oplæsninger fra dele af værket ved tre markante yngre danske forfattere, der samtidig læste op af egne værker – inspireret af Forførerens Dagbog og Kierkegaard selv.
Kierkegaard og tre yngre forfattere
Sidste års romandebutant Stine Pilgaard læste med stor indlevelse op af Min mor siger. En historie om et knust hjerte, Kingo og Kings, gode hensigter og moralsk opbakning, som Litteratursiden.dk formulerer sit skudsmål af bogen.
Kristina Stoltz læste med megen musik op af sin bog Historien fra i år; en sanselig spejlingsfortælling om en pige og en drengs tilfældige møde på en strand og efterfølgende længsel tilbage til dette møde. I ebogsudgaven suppleres historien af både musik og film.
Endelig fortalte Knud Romer – manden, der stadigvæk arbejder på og er optaget af ‘den svære toer’ – passioneret om sin Kierkegaardbesættelse siden puberteten. At læse Kierkegaard burde være forbudt for børn under 18 år. Det er livsfarligt for den forudsætningsløse læser, fastslog han med mere end ét glimt i øjet. For derefter at læse op om sin egen bedstefar fra indledningen i romanen Den som blinker er bange for døden fra 2006.
Skriv nye klassikere!
“Klassikere har betydning. Det er derfor de er blevet klassikere og stadig læses og diskuteres”, fremholdt kulturminister Marianne Jelved i dagens sidste indslag. Det var programsat til at handle om den nys iværksatte kampagne, Danmark læser; men Kierkegaard og Grundtvig fik også mange gode ord med på vejen til læserne .
“Gode værker giver inspiration. De giver noget at forholde sig til, at opleve og tænke over. Men klassikerne kan også samtidig sige noget om et land, om et samfund og om en tid. Og de kan måske sige noget om, hvad der har præget en nation – eller med et bedre billede: noget om en nations forståelse af sig selv, sine rødder og identitet!”
Kierkegaard er ikke den letteste forfatter at have med at gøre, sagde kulturministeren. “Han er svær at læse, men alligevel er han en meget central forfatter og tænker for os”, mente hun og trak paralleller til en anden stor person i det danske åndsliv, nemlig Grundtvig, som Kierkegaard på mange måder står i modsætning til. Ministeren var glad for, at Grundtvig også er blevet fejret på Klassikerdagen, i 2008 under overskriften ‘Den danske sang’.
I deres formidling er de to væsensforskellige, understregede Marianne Jelved: Kierkegaard var først og fremmest skribent og fremstilles som en introvert tænker og filosof med fokus på ‘hin enkelte’. Grundtvig var prædikant og fortaler for det levende ord – og for sangkultur og for udbredelse af kundskaber. “Men de har begge to skrevet værker, som må betegnes som store klassikere i dansk litteratur”. Og det danske samfund er præget af begge forfattere. “Vi lever i et samfund, som hele tiden balancerer mellem respekten for den enkeltes integritet og behovet for et stærkt fællesskab. I skal skrive de næste klassikere!”, lød kulturministerens umiddelbare opfordring til Stine Pilgaard, Kristina Stoltz og Knud Romer.
Ministeren fremhævede Forførerens Dagbog som dét af Kierkegaards værker, som i særlig grad inspirerer til lystlæsning. “Ikke for at være morsom. Men fordi lystlæsning er helt afgørende for, at vi kan bruge litteraturen til det, den er god til. Til at skabe debat. Til at ægge til diskussion. Til at hjælpe læseren med at kunne sætte sig ind i andre måder at forstå verden på og til at blive udfordret i sit eget verdensbillede. Eller til at genkende tanker, man selv har haft – men hos en god forfatter ofte formuleret på en måde, som er helt ny og overraskende”.
Hvilket førte lige over i en introduktion til den flerårige kampagne Danmark Læser, omtalt i sidste nummer af Danmarks Biblioteker, som Marianne Jelved har initieret.
Se mere om den på http://kum.dk/ Temaer/Danmark-Laser.
