I DBC’s og bibliotekernes tjeneste. Heddi Mortensen takker af

Skrevet af

16. oktober, 2017

Bibliotekerne har været den sektor i kommunerne, der har været længst fremme i skoene, hvad angår ny teknologi, slog Heddi Mortensen fast, da hun fredag den 29. september takkede af.

Det sker efter mere end 30 år i DBC, heraf mange år som direktør i virksomheden bl.a. for salg og forretningsudvikling. Heddi Mortensen blev konstitueret som administrerende direktør for Dansk BiblioteksCenter A/S (tidl. Biblioteks-Centralen), da Mogens Brabrand Jensen gik på pension i efteråret 2016. 

– DBC’s uafklarede ejersituation var baggrunden for min konstitueringsperiode som adm. direktør. Der er nu kommet afklaring forstået på den måde, at KL har valgt DBC positivt til. De statslige opgaver vil blive liggende i DBC i en relativ lang periode. Opsigelsesfrister på 5 år giver mulighed for at finde nye måder at varetage opgaverne på, så alt tegner lige nu lyst for DBC, og dermed for en sammenhængende infrastruktur til gavn for bibliotekerne og i sidste ende borgerne. Det var derfor med stor ro i sindet, at Heddi Mortensen overgav sin stol til Jane Wiis, DBC’s nytiltrådte direktør siden august. 

– og milde kvinder, hvor har de magt! DBC bestyrelsen ved næstformand Ivan Sørensen takkede varmt for indsatsen og gav Heddi Mortensen mange roser med på vejen for at have bidraget til afklaring omkring ejersituationen, og han erindrede om forfatter og nobelpristager (1944) Johannes V. Jensens ord om milde kvinder i sangen ”Hvor smiler fager den danske kyst”. Også adm. direktør Jane Wiis takkede og understregede sensommermånederne, hvor hun og Heddi havde besøgt biblioteker og samarbejdspartnere som uvurderlige og lovede at holde den gode kontakt til sektoren.

Heddi Mortensen selv fremhævede i øvrigt ”- det privilegium at være del af en rivende digitaliseringsudvikling og arbejde i en virksomhed, der leverer infrastrukturen til bibliotekernes virke”, og ikke mindst “samarbejdet med bibliotekerne og samarbejdet bibliotekerne imellem som en forudsætning for, at det er lykkedes, så godt som det er”.

Fremtidens samskabelse og samarbejde i public service og brugerdrevet innovationssamarbejde var derfor også temaerne på første del af dagens program. Dagen blev afsluttet med stor reception og taler af bl.a. Danmarks Biblioteksforenings direktør, Michel Steen-Hansen, der roste Heddi Mortensens evne til at holde ’næsen i sporet’.

Kollegerne kvitterede med en dobbelttale af Carsten Andersen, direktør for metadata, og Bo Weymann, direktør for innovation, om godt samarbejde og med mange varme ønsker for et nyt liv. Det blev fulgt af en fællessang om Heddi Mortensens mange år på Tempovej fra kollegerne i markedsafdelingen, naturligvis på melodien ”10 små cyklister” til den afgående direktør, en inkarneret cyklist. Heddi cykler nu videre…

 

Om DBC: Virksomheden driver og udvikler den bibliografiske og systemmæssige infrastruktur til bibliotekerne i Danmark, bl.a. bibliotek.dk. Ejerne bag er Kommunernes Landsforening med 61,5 % og Staten med 38,5 % – www.dbc.dk.

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.