Skrevet af
Hanne Pigonska
Fortæl mig og jeg glemmer
Vis mig og jeg husker
Involver mig og jeg lærer
Benjamin Franklin
Copyright
Naturligvis, havde jeg nær sagt, havde copyright en stor plads blandt de mange temaer; den rammer lige ned i bibliotekernes vilkår for at løse kerneopgaverne: Formidling, opbevaring og bevaring og de eksisterende begrænsninger og undtagelser, som gør, at vi kan låne fysiske bøger ud.
Tit taler vi om copyright world-wide ud fra en forståelse af, at vi forstår det samme ved begrebet, men sådan er det i virkeligheden slet ikke. Der er utrolig store forskelle nationerne imellem, og emnet er helt centralt i IFLA’s virksomhed på globalt plan. Der er også mange variationer af kompleksiteterne. En bog kan f.eks. være fri af copyright for så vidt angår det skrevne, men ikke for illustrationerne. Vi har her i fællesskab en meget stor udfordring. Der mangler en ordentlig løsning på udfordringerne, der bestemt ikke blevet mindre af, at den digitale dimension er kommet til. EU Kommissionen har med sit aktuelle Digital Single Market fokus på nye løsninger, men det er ikke problemfrit og langt fra færdigt; dens afgørende udspil i bibliotekssammenhæng kommer i september og skal så til høring.
Et helt kapitel for sig er billeder. Er det ulovligt at nuppe en selfie med Eifeltårnet i baggrunden og lægge på FaceBook? Hvornår har du sidst copypastet et billede på nettet? I virkeligheden giver copyright ingen mening at have i dag, da alle de devises, vi bruger, er konstrueret til at copypaste og lagre kopier. Måske er løsningen en mere fleksibel tilgang til copyright med få simple regler. Fred von Lohmann (advokat) var fortaler for, at reglerne omkring copyright skulle ændres med øget fleksibilitet og færre begrænsninger og undtagelser til følge. Han nævnte bl.a. muligheden af, at det skulle være tilladt, hvis man bruger tekst eller billede til noget helt andet, end det oprindelig var tiltænkt, hvis den, der har ophavsretten, ikke lider skade. Dette ville i hvert fald åbne op for helt nye muligheder.
Personligt tror jeg ikke, at drøftelserne om copyright forstummer foreløbig, dertil er der alt for mange interesser på spil, desværre. Bibliotekerne skal organisere alverdens viden og gøre den tilgængelig og brugbar. Teknologi i dag er billig, men har endnu ikke de samme copyright begrænsninger og undtagelser som i den fysiske sammenhæng, hvilket i sidste ende gør adgangen og formidlingen af digitale ressourcer unødvendig be-sværlig og dyr, så jeg tænker, at copyright vil være debatemne mange år endnu.
Hacking, tracking og slacking
Et andet super relevant og spændende emne er den sårbarhed, vi alle udsætter os på ved at være online. Mere og mere af det, vi bruger i vores dagligdag, er net-opkoblet. Vi accepterer i et væk cookies, som følger vores vaner og adfærd. Eksempelvis hvis vi løber eller går tur og har et km-tæller program kørende. Bruger man fingeraftryk som login, kan disse også stjæles. Vi ved det jo godt, vi er under konstant overvågning, og vi gør faktisk intet rigtigt for at undgå det.
Malware ligger måske allerede på dine devices? Hvornår har du sidst chekket? Malware kan bruges helt legalt, faktisk brugte USA i en stor børnepornografisag malware til at finde frem til de kriminelle. Men det er ulovligt i USA, og sagen blev på den baggrund afvist. Lande som Kasakhstan har brugt malware i kampen mod oppositionen, og der blev i øvrigt nævnt rigtig mange eksempler af oplægsholder David Green.
Jeg ved ikke i hvilket omfang, det bruges i Danmark, men det krænker da klart retssikkerheden, når der ikke er lovhjemmel. Det samme gælder naturligvis for de tracking-programmer, der følger vores adfærd; vi har ingen kontrol over, hvad disse oplysninger bruges til, og de er ikke nødvendigvis anonymiserede. Det er derfor på høje tid, at lovgivningen på området følger med. Mens vi venter på det, så er der forskellige programmer, som kan afhjælpe. F.eks. nævnte David Green følgende: “Privacy badger”, “Do not track policy”, og i øvrigt at checke din pc for malware regelmæssigt.
Sælger vi bibliotekerne professionelt nok?
Effektiv og korrekt markedsføring er en kunst, men hvad er egentlig ordentlig markedsføring? Vi mødes ofte med skodmarkedsføring af en telefonsælger en sen aften. Oftest forbinder vi markedsføring med salg, men markedsføring er også, når OBS (oplysning til borgerne) sender korte tv-annonceklip. Dr. Christie Koontz slog til lyd for mulighederne i ordentlig markedsføring, hvis potentiale hun fandt, at bibliotekerne slet ikke er opmærksomme nok på. For at gøre dette kræver det, at biblioteket har en veldefineret mission og ikke mindst sætter sig et mål for markedsføringen.
På bibliotekerne handler det om formidling, vel at mærke om at give den rigtige viden- eller litteraturydelse til den rigtige person på det rigtige tidspunkt. Det vil med andre ord sige, at vi på bibliotekerne skal give en meget forskellig service helt afhængig af den person, der står overfor os. På biblioteket har vi rigtig mange produkter: Personalet, biblioteksrummet, bøger (analoge og digitale), diverse services osv. Vi skal blot huske, at tidsforbrug, venteliste o. lign tæller med for kunderne. Derfor skal markedsføringen langt mere bevidst målrettes den gruppe af borgere, vi ønsker kontakt med. Det kræver ifgl. Christie Koontz fire trin:
– forundersøgelse (identificer potentialet, designmetoden og analyser)
– segmentet (find den gruppe, du vil henvende dig til = målet)
– mikset strategi (hvilket produkt vil du markedsføre, pris, sted og markedsføringsmetode)
– evaluering (det er super vigtigt, at der evalueres, derfor skal der være sat et mål).
Jeg tænkte straks, at det er jeg ikke sikker på, vi er helt så gode til, altså ordentlig målrettet markedsføring og ikke mindst at få evalueret bagefter. Her kan den store segmentanalyse, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker kom med i 2014 f.eks. være en hjælp. Mange kommuner gør rigtigt meget ud af at brande kommunen af hensyn til bosætning, virksomheder og turisme – måske bør vi også på bibliotekerne tænke professionel markedsføring ind i som et naturligt led i at nå nye som kendte brugere.
Hanne Pigonska (V) er 1. næstformand i DB og mdl. af Odsherreds Kommunalbestyrelse
