IFLA 2016 set i børne- og ungehøjde

Skrevet af

Søren Dahl Mortensen

17 oktober, 2016

Skønt IFLA konferencen er stor, og der holdes rigtig mange forskellige oplæg og møder, er der generelt stor interesse for møderne i børn og unge-sektionen. Her gennemgår man de forskellige relevante interesseområder, og der informeres om arbejdet længere oppe i IFLA-systemet.Specielt er interessen rettet mod arbejdet med bibliotekernes rolle i kampen mod analfabetisme særligt i udviklingslandene, men også med fokus på udsatte og belastede områder specielt omkring storbyer i hele verden.

Et godt eksempel, som jeg mener, vi også kan have glæde af i Danmark, var den målrettede indsats, som man på biblioteket i Columbus, Ohio, gennemførte med understøttende programmer for at fremme læsning for småbørn. Biblioteket præsenterede et stort og grundigt program med forudgående undersøgelser af læseproblemer i forskellige områder i byen. Herefter lavede man læseprogrammer i samarbejde med lokalområdet – børnehaver og indskoling – hvor biblioteket ofte kom på besøg og lavede dialogisk oplæsning.
Et andet spændende indlæg kom fra et bibliotek i Finland, der udfører en målrettet indsats for unge med et klart slogan: “Boys Read”. Kendte unge bloggere blev kontaktet, og via dem kom der kontakt til mange unge om læsning og intro til spændende bøger.

Konferencen havde også fokus på ændrede bibliotekarroller og kompetencer – i det hele taget bibliotekernes rolle i samfundet. Her druknede arbejdet med børn og unge desværre totalt, et problem, som mange, der arbejder med børn og unge i det danske biblioteksvæsen, nok godt kan nikke genkendende til.

Klimakrisen er konkret, nærværende og højaktuel

LEDER Klimakrisen, den globale opvarmning mv. er almindeligt anerkendt… efterhånden. COP27, klimakonferencen, er netop afsluttet med et magert resultat. En erklæring fra ...

Set fra MIN stol – Vi udvikler boligområder og fællesskaber med kultur

Vi har et højt velfærdsniveau i Gladsaxe Kommune, men vi kan altid blive bedre og arbejder på forskellige måder med styrkelse af kernevelfærden bl.a. ved at medtænke ...