Som ny By og Kulturrådmand med ansvar for Odenses biblioteker og som nyt repræsentantskabsmedlem i Danmarks Biblioteksforening havde jeg set frem til årets IFLA-konference i Dublin.
Dels var jeg nysgerrig på, hvad man dog kunne få fire dages konference om biblioteker til at handle om, men også på at se diversiteten og de udfordringer biblioteker har verden rundt – og jeg blev ikke skuffet.
Konferencen åbnede mine øjne for en verden, jeg kun havde set toppen af isbjerget af. Der var møder om, hvordan biblioteket kan hjælpe i forhold til at løse mange af de centrale problemer, vi har lokalt og i verden. Særligt klima fyldte meget, men også sundhed og trivsel samt naturligvis masser om at bidrage til børns læselyst.
Specielt et møde gjorde mig nysgerrig og fangede min interesse, nemlig et møde med titlen “Books behind bars”. Her var det fængselsbibliotekerne, der var i fokus, og der var fantastiske eksempler fra Tyskland, Irland og Chile. Her var fængselsbiblioteket ikke bare et sted med bøger, det var et frirum fra en barsk verden samt stedet, hvor man kunne uddanne sig til en bedre fremtid udenfor de tykke mure. Særligt en ting gjorde indtryk, nemlig at man talte fængselsbiblioteket med som et af de officielle biblioteker ud fra den betragtning, at fanger også er borgere, og at fængselsbiblioteket er et bibliotek som alle andre, bortset fra placeringen.
De mange indtryk og møder med mennesker har sat en del tanker i gang. Den nemme er at tælle fængselsbiblioteket med på vores officielle side, de andre tager lidt længere tid – og lidt flere ressourcer. En af mine tanker er, at vi skal have en bibliotekar tilknyttet hver af de seks andre forvaltninger i Odense Kommune. Noget gør vi i forvejen i forhold til Børne- og Ungeforvaltningen, men måske også bedre tilknytning til Miljø- og Klimaforvaltningen som kunne blive til en klima- og miljøbibliotekar og hjælpe med at løfte de dagsordener, der er vigtige der. Eller en bibliotekar der kunne hjælpe nogle af de udsatte grupper i byen, for eksempel på byens herberg eller sociale mødesteder. For det er mødet med en bibliotekar, der adskiller biblioteket fra en søgemaskine eller streamingtjeneste, for her hersker mennesket og ikke algoritmerne. Det er stadig tanker, men jeg vil arbejde videre med dem.
Sammen med de nordiske lande havde vi en sammenkomst, hvor der blandt andet blev fremlagt en norsk PhD afhandling af Elin Golten om bibliotekerne. Her var et af de skræmmende resultater, at mange politikere ikke vidste, hvilke opgaver bibliotekerne løftede, samt at mange politikere troede, at bibliotekarerne påtvang borgerne deres egne ofte venstreorienterede holdninger.
Den fremlægning fik mig til at tage ordet, for det var skræmmende at høre. Dels uvidenheden blandt de politiske ansvarlige, men også det at man mistænker bibliotekarerne for at udøve politik på deres arbejde. Vi skal som politikere stole på, at vores ansatte i en hver stilling går på arbejde med deres faglighed og ikke deres private holdninger. Bibliotekarer er blandt de mest troværdige job, man kan have, i modsætning til politiker – og det er der en grund til.
■ Næste år er IFLA-konferencen i Rotterdam, og datoen er allerede lagt i min kalender. Det håber jeg også, at den bliver hos mange af mine kollegaer i biblioteksverdenen, for det var lidt ærgerligt, at Danmark kun var repræsenteret af en politiker og en samlet delegation på 14, og kun tre kommuner ( Aarhus, Odense og Gladsaxe kommuner) til stede.
Biblioteksverdenen er under pres, både fra kræfter der prøver at politisere bibliotekerne, men også økonomisk, hvor der skal kæmpes for ressourcer i budgetterne og mange flere skal få øjnene op for, hvilken vigtig rolle bibliotekerne har i vores velfærdssamfund.
SØREN WINDELL (C), Rådmand By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
