Skrevet af
Hellen Niegaard
– Var repræsentanter for forlagsverdenen dukket op på folkebibliotekerne for egenmægtigt at plukke de trykte bøger ud, der var særlig interesse for, og så sætte dem i karantæne i forhold til biblioteksudlån, ville det udløse et sandt ramaskrig.
Ikke desto mindre er det, hvad der regelmæssigt sker for bogtitler på de svenske folkebibliotekers digitale hylder. Her fjernes nogle titler rask væk af e-bogsproducenterne fra folkebibliotekernes udbud af e-bøger, mens andre først kan downloades af lånerne tre til fem måneder efter udgivelsen.
Forlagene styrer lån af e-bøger
I et stort debatindlæg i Svenska Dagbladet den 5. oktober protesterede 26 kulturchefer og kultur- og fritidschefer fra Stockholms Len og Region Gotland da også i usædvanligt skarpe vendinger mod en så eksorbitant tilsidesættelse af bibliotekernes ret til selv at udvælge, hvad og hvornår de tilbyder deres brugere lån af bøger, herunder e-bøger.
I indlægget undrer de svenske chefer sig også over, hvad forlagene egentlig vil med e-læsningen og med prissætningen. Lige nu virker det desværre, som om forlagene mest er optaget af at bevare deres hidtidige revir og lægge sten i vejen for folkebibliotekernes mulighed for udlånsmæssigt at sidestille trykte og digitale materialer i stedet for teknisk og markedsmæssigt at gå foran på e-bogsområdet, lyder det fra de 26 ledere.
Forlagene og bibliotekerne bør langt hellere samarbejde om at øge digitaliseringstakten, så flere e-bogstitler kan komme borgerne til del, frem for at konkurrere med hinanden, hedder det i indlægget. Så meget desto mere fordi alt tyder på, at antallet af personer, der læ-ser bøger, er øget siden fremkomsten af e-bogen. En enquete, som Stock-holms stadsbibliotek for nylig har gennemført, viser da også, at hver 5. e-bogslæser udelukkende har anskaffet sig et lånekort for at låne e-bøger.
Vi ser gerne, at flere læser mere, slutter kulturcheferne. Derfor slås der i indlægget til lyd for en generel prissænkning, når det gælder biblioteksudlån af e-bøger, og et bredere udbud.
Bibliotekerne må gøre deres hjemmearbejde
I en replik tre dage senere bedyrer repræsentanter for Svenska Förläggareföreningen og syv fremtrædende forlag, bl.a. Bonniers, Natur & Kultur, Piratförlaget og Norstedts, at forlagene og forfatterne mener, at alle typer af bogformater skal være til udlån på bibliotekerne. Selvfølgelig også e-bøger.
Faktisk går 80-85 % af de e-bøger, som forlagene sælger, da også til bibliotekerne for udlån, selvom det kommercielle bogmarked er voksende. Men – lød det fra forlæggerne – vi ønsker en bedre balance på det digitale bogmarked mellem forfattere, forlag, biblioteker og de kommercielle netboghandlere mv. Og på bibliotekshold må man udarbejde nogle budgetmodeller, som kan fungere, og som er tilpasset e-bøgerne og de udfordringer, de indebærer for bibliotekerne. De svenske forlæggere peger også på den store opgave og udgift, de har i at skulle digitalisere 200 års nationale udgivelser.
Et konkret bud på, hvordan man fra forlæggerne selv kan forestille sig mulige budgetmodeller, der samtidig også imødekommer bibliotekernes ønske om frit og uanset medieformat at kunne foretage et kvalificeret udvalg af titler og formidle dem bredt – lyser dog i denne omgang noget overraskende og beklageligvis ved sit fravær.
