Først vil jeg ile med at bekende min glæde over, at denne flotte, samlede beskrivelse af den danske bibliotekshistorie er kommet til verden. Jeg har nydt at læse værket for dets flydende fremstilling, de interessante og veldisponerede afsnit, de sammenhængsskabende perspektiveringer til samfundsudviklingen, de velplacerede citater og personbeskrivelser, der er med til at levendegøre fortællingen.
Det er en imponerende udgivelse, smukt udstyret og meget læ-seværdig. I forhold til den del af substansen, som jeg er blevet bedt om at forholde mig specifikt til i denne anmeldelse, bind 2 – biblioteksbyggerier, nye services, kulturhusopgaver og digital service, er billedet lidt mere blandet.
Biblioteksbygningen, dens rum og funktioner
Biblioteksarkitekturen er fint behandlet, man mærker forfatternes interesse og viden indenfor området. Fra de ældre tiders folkebogssamlinger og sognebiblioteker over mønsterbiblioteket på landsudstillingen i Aarhus i 1909 og mellemkrigstidens videnstempler til modernitetens minimalisme bliver både de banebrydende og de tidstypiske biblioteksrum fortrinligt beskrevet og godt illustreret med grundplaner og fotos uden at det virker overvældende eller unødig detaljeret. Samtidig formidles forbindelsen til samfunds- og kulturpolitiske strømninger, hvor den stigende åbenhed og tilgængelighed reflekteres i indretningen af bibliotekerne med åbne hylder, lyse opholdsrum, mere transparens og øget selvudfoldelse.
De forskellige tidsperioders brudflader og diskussioner om forholdet mellem f.eks. det nøgterne/saglige og det mere uformelle og afslappede formidles glimrende, ligesom vigtige indretningskoncepter som “sommerfugleplanen”, panoptisk reolopstilling og det tredelte bibliotek er behandlet. Også de historisk nye biblioteksbyggerier i Hjørring, Ørestad, Tingbjerg, Nørrebro og Rentemestervej i København er ret indgående beskrevet ligesom der er fundet plads til, hvad der angives som “havnefronternes spektakulære biblioteker” – Kulturværftet i Helsingør, Kulturhuset i Sønderborg og Dokk1 i Aarhus.
Et lille hjertesuk fra en ganske vist forudindtaget aktør og som tidligere chef for Dokk1: Jeg kunne have ønsket, at forfatterne havde forholdt sig til de konceptuelle nyskabelser i de nyere biblioteker.
Det kunne have været Dokk1’s fokusering på leg som en livsytring med egenværdi på niveau med litteratur og kunst. Dermed bliver leg et overordnet konstituerende element i indretningen af familie-børn området med det lydtætte performance- og legerum, området med interaktive spil, bibliotekets udendørs legeplads, det særskilte legeområde for småbørn og deres forældre samt labs som konkrete udmøntninger af firrumsmodellens performative rum. Heller ikke Rampen, det åbne, fleksible arrangementsareal, er nævnt.
Man kunne måske også have interesseret sig for konsekvenser af de mange forskellige digitale flader i de fysiske rum, hvor tilvejebringelse og redaktion af formidlingsindhold har skabt nye jobtyper i biblioteket eller for de mange måder, hvorpå digitalt udstyrede sale, studierum og mødelokaler danner ramme om borgernes selvudfoldelse.
At disse og andre indretningsmæssige tiltag, f.eks. et stærkt fokus på god akustik, har medvirket til en næsten tredobling af et i forvejen højt besøgstal, selv når der korrigeres for borgerservice-aktiviteter, skyldes nok andet og mere end blot det “spektakulære”.
Digitaliseringen, mangelfuldt behandlet
Det er vel ikke usædvanligt, at historisk-kronologiske fremstillinger er svagest, når den nyere historie skal beskrives og analyseres. Her er Dansk Bibliotekshistorie desværre ingen undtagelse, hvilket bliver tydeligt i afsnittet om edb og it i folke- og forskningsbiblioteker fra 1970 til 2007. Her afhandles på knap fem sider inklusive illustrationer et uhyre betydningsfuldt og dramatisk emne.
Det betyder for eksempel, at slut 70’ernes og primo 80’ernes personaleprotester mod de administrative dele af edb’en og forsøgene på at forhale udviklingen med krav om teknologivurderinger og “organisationsneutral” implementering ikke nævnes. Først i 1982 på biblioteksdataparternes møde i Nyborg blev der jo lagt op til forsoning.
Det stort anlagte HELOS-projekt anført af den dynamiske duo, Henning Gimbel, Herning, og Egon Hansen, Egvad, og det efterfølgende udviklingsarbejde om nyt bibliotekssystem med Dansk Data Elektronik (DDE), der var en helt ny samarbejdsmodel mellem en offentlig og en privat aktør, har heller ikke har fundet plads i beskrivelsen. En sådan udeladelse er vanskelig at forstå, betydningen for den kommende decentrale edb-udvikling i folkebibliotekerne taget i betragtning.
På det fagpolitiske område fik Biblioteksledernes Håndslag til Informationssamfundet i 1995 stor betydning for bibliotekernes mobilisering omkring digitale tjenester og for dialogen med lokalpolitikere. Pionertiden på digitaliseringsområdet var ligesom tidligere tiders systemskifter båret af fremsynede institutioner og enkeltpersoner og ofte ganske spændingsfuld, uden at det rigtig kan aflæses i Dansk Bibliotekshistorie.
Vi, der har oplevet Kommunedata’s kamp mod DDE for at mase sig ind på markedet, glemmer for eksempel ikke det dengang kommunalt ejede selskabs forsøg på at presse biblioteksledere igennem deres politiske foresatte.
Den senere digitale udvikling på folkebiblioteksområdet er desværre tilsvarende stedmoderligt behandlet. Ingen omtale eller analyse af udviklingen af de mange forskellige biblioteksportaler efter fremkomsten af World Wide Web. Portalerne blev i vidt omfang udviklet i en frugtbar blanding af konkurrence og samarbejde bibliotekerne imellem, oftest støttet af Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje.
Det var de annoterede linksamlinger i Folkebibliotekernes Netguide, den i dag stadig spillevende Litteratursiden.dk, spørgetjenesten Biblioteksvagten, indvandrerportalen Finfo, børnesiden Dotbot, der blev til Palles Gavebod, søgetjenesten Bibhit, de konkurrerende musiktjenester Netmusik.dk og BibZoom samt en række andre. De fleste er siden forsvundet, overflødiggjort af udviklingen eller fusioneret. Foreningsdannelse blev måden at samarbejde på, nemt og ubureaukratisk, om ikke konfliktfrit.
Lad mig også nævne DBC’s (Dansk BiblioteksCenter) vovemod til sammen med bibliotekerne at udvikle Open Source-samarbejdet TING, forløberen for Det Digitale Folkebibliotek, der repræsenterer en enestående og internationalt misundt national teknisk digital infrastruktur.
■ Ærgerligt at et på mange måder beundringsværdigt værk ikke rigtig går i dybden på et så væsentligt område som digitaliseringen.
ROLF HAPEL, Affiliate Instructor, Information School, University of Washington
