Indtryk fra Chicago

Skrevet af

9. december, 2013

Ved et tre timers besøg en fredelig eftermiddag i september, er der både plusser og minusser. Arkitekturen er fortsat imponerende og ligeledes det gedigne interiør. Og ved at bevæge sig rundt i hele huset glæder man sig over den megen gode kunst, der udsmykker lokalerne. Bibliotekets vægge rummer også mange spændende citater om biblioteker, bl.a. af Oprah Winfrey. En folder fortæller om de enkelte kunstnere. En anden om de spændende forfatterarrangementer, der løbende afvikles på biblioteket.

I det fysiske bibliotek er det, der imponerer mest, den aktive ungdomsafdeling, YOUmediea, og afdelingen med populære og aktuelle medier, kaldet The Popular Library. Det undrer, at der ikke er mange brugere bortset fra i lokalet med pc’erne med internetadgang. Måske gør størrelsen af udlånslokalerne, at folk forsvinder lidt.
Synligt i lokalerne, og de første man møder, er de uniformerede vagter, som optræder formelt venlige, men ikke altid med det store overskud af library-spirit i kontakten med brugerne. Vagterne synes næsten i overtal i forhold til de venlige og hjælpsomme bibliotekarer.

Uden at kende bibliotekets økonomiske konditioner synes jeg, at udlånslokalerne trænger til en opdatering. Lokalerne er meget traditionelt indrettede og mangler dynamik i redigeringen og formidlingen af materialerne. Det er ikke muligt at købe en kop kaffe eller en sandwich på biblioteket. En smuk vinterhave på 9. etage kan desværre ikke besøges, mens jeg er der – var pågældende dag udlejet til et bryllupsarrangement.

Biblioteket har fortsat og fuldt fortjent megen veneration over for bibliotekets initiativtager, den første afroamerikanske borgmester i byen fra 1983 til sin død i 1987, Harold Washington. En permanent udstilling viser, hvor meget Washington engagerede sig i at få skabt dette bibliotek.

Det bliver spændende at følge biblioteket i de kommende år. Som omtalt i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2013 har man for nylig fået en 1 mio. dollars stor donation fra Gates-Foundation sammen med Aarhus, som p.t. bygger på Nordeuropas største folkebibliotek, Dokk1, på Aarhus havn. Hvad dette konkret vil betyde for brugerne er endnu åbent. Vil det bringe lidt mere begejstring i formidlingen af bibliotekets service overfor millionbyens indbyggere? Forhåbentlig – i alle tilfælde er målet med midlerne fællesudviklingsarbejde til innovation – bl.a. skal man udvikle nye formidlingsværktøjer.

Fakta:
Chicago Central Library eller Harold Washington Library Center anses med sine 70.200 m2 for at være verdens største folkebibliotek. Indviet: 1991. Ark: Hammond, Beeby and Babka.

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...