Information Sans Frontiers (ISF) – på dansk “Information uden grænser” – er en ny alliance mellem de europæiske organisationer: EBLIDA, JISC og LIBER samt portalen EUROPEANA. Andrew Cranfield, fra 2006-2009 direktør for EBLIDA, i dag bl.a. medlem af DBs Forretningsudvalg, interviewer Toby Bainton om ny europæisk biblioteksalliance og dens hovedfokus.
Kan du fortælle lidt om, hvordan denne alliance kom i stand?
TB: Information er blevet digital og tiltrækker sig stor kommerciel og juridisk opmærksomhed. Mange nye love får indflydelse på bibliotekerne i de europæiske lande, og de har oftest haft deres oprindelse i direktiver fra de europæiske institutioner. Medlemmerne af alliancen har været klar over denne situation i flere år, og det er ikke kun biblioteker, der bliver berørt – arkiver og museer er i samme position. I 2011 tænkte man, at det var en god idé at slutte sig sammen, og at vi sammen ville kunne påvirke lovgiverne til at behandle kulturelle institutioner konstruktivt. Alt for ofte bliver vi betragtet som værende mindre vigtige end kommercielle interesser – eller vi bliver helt glemt, og love får nogle utilsigtede konsekvenser.
Europæisk digitalisering og udfordringerne i forbindelse med de såkaldte “orphan works” står vel højt på dagsordenen hos ISF- kan du nævne andre områder, som man ønsker at koncentrere sig om / lobby for (eller imod!)?
TB: En umiddelbar problemstilling er det foreslåede opdaterede Public Sector Information Directive, der især fokuserer på information bevaret i kulturinstitutioner. Andre områder, vi vil fokusere på i fremtiden, er initiativer til at bekæmpe ophavsretlige krænkelser på onlinematerialer, samt spørgsmålet om e-bøger og e-udlån.
Hvad er de tre vigtigste spørgsmål i forhold til forslaget om et direktiv for tilladt brug af “orphan works”, og hvis direktivet bliver godkendt i dets nuværende form, hvad bliver så konsekvenserne for den europæiske bibliotekssektor?
TB: Det er et lidt vanskeligt tidspunkt at diskutere direktivet på i dets nuværende form, fordi Parlamentets version og den kompromisudformning, som Ministerrådet ønsker, er temmelig forskellige. På en måde kan man sige, at der eksisterer to ‘nuværende former’ – og de ændrer sig begge uge for uge. I sidste ende må der opnås enighed imellem dem.
Men som svar på dit basale spørgsmål, vil jeg sige, at vi ønsker, at direktivet åbner op for mere end én løsning på problemet. En oplagt løsning, som alle versioner allerede indeholder, er bibliotekernes brug af “orphan works”, efter at man har søgt omhyggeligt efter rettighedshaveren, og det ikke er lykkedes at finde en sådan. Men vi ville også gerne se en mulighed for løsninger baseret på aftalelicenser, hvilket allerede fungerer i de nordiske lande. I øjeblikket fokuserer direktivet ikke nok på disse muligheder og giver ikke rettesnore for brug af “orphan works” – lovmæssigt licenseret til brug i f.eks. Danmark – i et andet europæisk land.
Ønsker alliancen lovgivning inden for dette område eller vil frivillige aftaler og løsninger være en bedre og mere brugbar løsning?
TB: Vi mener, at lovgivning er nødvendig, fordi kun et europæisk direktiv kan garantere lovmæssig autoritet til tværgående anerkendelse af “orphan works”. Frivillige aftaler, hvis sådanne kunne opnås, kan kun operere inden for et bestemt land. Dette er ikke en særlig nyttig position for biblioteker, der ønsker at stille deres for længst glemte “orphan works” til rådighed på internettet.
Vi to har tidligere holdt mange møder med europæiske forlagsfolk i forbindelse med “orphan works”, men kun opnået ganske få kompromisser undervejs. Hvorfor har rettighedshaverne været så vanskelige at tackle omkring dette spørgsmål, som ganske vist drejer sig om tusinder/ millioner af publicerede værker, men sandsynligvis af forsvindende lille eller ingen kommerciel værdi?
TB: Det er ganske enkelt – rettighedshaverne (især forlagene, men også til en vis grad forfatterne) håber på, at et af disse “orphan works” en dag vil vise sig at være en guldmine. Blandt 1000 “orphan works” stillet til rådighed af et bibliotek er det muligt, at man finder et, som kunne have indtjent en million euros. Kommercielle interesser dikterer, at det er bedre ikke at bruge et “orphan work” end at risikere at forære noget værdifuldt væk.
INFO SOC direktivet havde 10-års fødselsdag sidste år. Er tiden inde for en revurdering, og – i givet fald – hvilke ændringer eller tilføjelser kunne du tænke dig at se?
TB: Jeg tror, ISF gerne så, at alle undtagelser fra ophavsretten bliver obligatoriske i alle medlemsstater – nøjagtig ligesom rettighederne må håndhæves i alle medlemsstater. Men ISF er forsigtig med at kræve ændringer. Erfaringen viser, at når der bliver foretaget ændringer i ophavsretten, så ender det gerne med, at brugerne af materialet og de offentlige institutioner generelt set havner i en dårligere position end den, de havde før.
FOTO
Toby Bainton, tidligere medlem af EBLIDA's Executive Committee og formand for EBLIDA's Expert GRoup on Information Law, arbejder i dag for ISF Alliancen, – http://informationsansfrontieres.eu/
FAKTA
Orphan works er “værker, hvor rettighedshaveren ikke kan identificeres eller lokaliseres”. Dette giver store udfordringer i forhold til udviklingen af digitale biblioteker og for informationsudbydere pga. europæisk og/eller national lovgivning. Nyt EU-direktiv er på vej.
