Skrevet af
Hellen Niegaard
Fra efterårets semesterstart er Informationsstudier ved Københavns Universitet med de uddannelser, som er helt centrale for bibliotekerne, en del af et stort Kommunikationsinstitut. De to tidligere – Institut for Informationsstudier (INF) og Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (MEF) – er lagt sammen til ét institut.
Instituttet med omkring 2.200 studerende vil have fokus på og arbejde med emner, som er væsentlige i et digitalt samfund – f.eks. diskussioner om etik, algoritmer, fake news, ytringsfrihed, AI, informationsrettigheder, datafication og censur – og instituttet vil have fokus på alle samfundets medie-, kultur-, lærings- og informationsinstitutioner. Det vil ifølge institutleder Jens-Erik Mai blive et bredt funderet institut, der beskæftiger sig med væsentlige samfundsproblemer og -udfordringer, og instituttet vil være godt rustet til at påtage sig forskning på tværs af traditionelle disciplinære grænser.
Institut for Kommunikation tilbyder en lang række uddannelser: BA og KA i Filosofi, BA og KA i Retorik, BA og KA i Pædagogik, KA i Cognition & Communication, BA og KA i Film- og medievidenskab, BA og KA i Kommunikation og IT. Og endelig en BA i Informations- studier (med specialiseringer i ‘Information og IT’ og ‘Arkiver, biblioteker og museer’) samt en KA i Informationsvidenskab og Kulturformidling.
Forhåbningerne til det nye institut er store. “Vi glæder os til, at informationsstudier bliver en del af et større forsknings- og uddannelsesmiljø, som vil være til gavn for både ansatte og studerende. De emner, vi beskæftiger os med på informations- studier, har også interesse for beslægtede områder, og vi vil kunne lave bedre forskning og tilbyde bedre og stærkere uddannelser i et samarbejde på tværs af faglige og disciplinære skel”, siger institutleder, professor Jens-Erik Mai, der var leder af INF før sammenlægningen. Det omfattende institut kommer dog ikke sovende til et nyt stærkt studiemiljø eller til en ny stærk struktur. Jens-Erik Mai peger bl.a. på følgende aktuelle udfordringer. “Det er klart, at informationsstudiers fokus på kulturinstitutioner samt organisation og genfinding af information skal udvikles og styrkes, således at dette fokus også fremover vil være kendetegnende for vores uddannelser indenfor informationsstudier.”
Om den nye store enhed med flere tusinde studerende og dets mange forskere – 115 videnskabeligt personlige på hel- eller deltid samt 40 PhD-studerende og 20 Postdoc, lyder det: “Med Institut for Kommunikation styrkes både vores nationale og internationale position indenfor en lang række forskningsområder herunder ikke mindst de forskningsområder, der var fælles mellem de to tidligere institutter, som f.eks. digitale medier, mediekultur, læringsteorier, digital dannelse, kommunikation, medialiseringsstudier, internetforskning, viden og vidensproduktion, børn og medier, informationsteknologi- og mediehistorie, genreteori, informationskontrol samt digital kultur.”
Instituttet vil derudover have betydelig international tyngde indenfor filosofi, pædagogik, retorik, filmstudier, kulturformidling, og kulturpolitik. Til dets drift i øvrigt er 27 teknisk-administrativt personale tilknyttet.
Til at sikre godt samspil med aftagerne af instituttets mange studerende er etableret otte aftagerpaneler, ét for hver uddannelse/fag. I panelet for Informationsområdet sidder Christian Lauersen, chef for Roskilde Bibliotekerne, Ejvind Jørgensen, strategidirektør, cBrain, Rikke Andreasen, direktør, Novo Nordisk, Global Information & Analy-sis, Tine Segel, formand for Bibliotekarforbundet, Hanne Marie Knudsen, direktør for Knudsen Syd, Marie Østergård, biblioteks-chef, Aarhus Bibliotekerne samt Bo Weymann, chefstrateg, Strategisk Udvikling, DBC.
