Informationsstudier nu en del af det nye Institut for Kommunikation i København

Skrevet af

14. oktober, 2019

Fra efterårets semesterstart er Informationsstudier ved Københavns Universitet med de uddannelser, som er helt centrale for bibliotekerne, en del af et stort Kommunikationsinstitut. De to tidligere – Institut for Informationsstudier (INF) og Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (MEF) – er lagt sammen til ét institut.

Instituttet med omkring 2.200 studerende vil have fokus på og arbejde med emner, som er væsentlige i et digitalt samfund – f.eks. diskussioner om etik, algoritmer, fake news, ytringsfrihed, AI, informationsrettigheder, datafication og censur – og instituttet vil have fokus på alle samfundets medie-, kultur-, lærings- og informationsinstitutioner. Det vil ifølge institutleder Jens-Erik Mai blive et bredt funderet institut, der beskæftiger sig med væsentlige samfundsproblemer og -udfordringer, og instituttet vil være godt rustet til at påtage sig forskning på tværs af traditionelle disciplinære grænser.

Institut for Kommunikation tilbyder en lang række uddannelser:  BA og KA i Filosofi, BA og KA i Retorik, BA og KA i Pædagogik, KA i Cognition & Communication, BA og KA i Film- og medievidenskab, BA og KA i Kommunikation og IT. Og endelig en BA i Informations- studier (med specialiseringer i ‘Information og IT’ og ‘Arkiver, biblioteker og museer’) samt en KA i Informationsvidenskab og Kulturformidling.

Forhåbningerne til det nye institut er store. “Vi glæder os til, at informationsstudier bliver en del af et større forsknings- og uddannelsesmiljø, som vil være til gavn for både ansatte og studerende. De emner, vi beskæftiger os med på informations- studier, har også interesse for beslægtede områder, og vi vil kunne lave bedre forskning og tilbyde bedre og stærkere uddannelser i et samarbejde på tværs af faglige og disciplinære skel”, siger institutleder, professor Jens-Erik Mai, der var leder af INF før sammenlægningen. Det omfattende institut kommer dog ikke sovende til et nyt stærkt studiemiljø eller til en ny stærk struktur. Jens-Erik Mai peger bl.a. på følgende aktuelle udfordringer. “Det er klart, at informationsstudiers fokus på kulturinstitutioner samt organisation og genfinding af information skal udvikles og styrkes, således at dette fokus også fremover vil være kendetegnende for vores uddannelser indenfor informationsstudier.”

Om den nye store enhed med flere tusinde studerende og dets mange forskere – 115 videnskabeligt personlige på hel- eller deltid samt 40 PhD-studerende og 20 Postdoc, lyder det: “Med Institut for Kommunikation styrkes både vores nationale og internationale position indenfor en lang række forskningsområder herunder ikke mindst de forskningsområder, der var fælles mellem de to tidligere institutter, som f.eks. digitale medier, mediekultur, læringsteorier, digital dannelse, kommunikation, medialiseringsstudier, internetforskning, viden og vidensproduktion, børn og medier, informationsteknologi- og mediehistorie, genreteori, informationskontrol samt digital kultur.”

Instituttet vil derudover have betydelig international tyngde indenfor filosofi, pædagogik, retorik, filmstudier, kulturformidling, og kulturpolitik. Til dets drift i øvrigt er 27 teknisk-administrativt personale tilknyttet.

Til at sikre godt samspil med aftagerne af instituttets mange studerende er etableret otte aftagerpaneler, ét for hver uddannelse/fag. I panelet for Informationsområdet sidder  Christian Lauersen, chef for Roskilde Bibliotekerne, Ejvind Jørgensen, strategidirektør, cBrain, Rikke Andreasen, direktør, Novo Nordisk, Global Information & Analy-sis, Tine Segel, formand for Bibliotekarforbundet, Hanne Marie Knudsen, direktør for Knudsen Syd, Marie Østergård, biblioteks-chef, Aarhus Bibliotekerne samt Bo Weymann, chefstrateg, Strategisk Udvikling, DBC.

 

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...