Informationsstudier nu en del af det nye Institut for Kommunikation i København

Skrevet af

Hellen Niegaard

14 oktober, 2019

Fra efterårets semesterstart er Informationsstudier ved Københavns Universitet med de uddannelser, som er helt centrale for bibliotekerne, en del af et stort Kommunikationsinstitut. De to tidligere – Institut for Informationsstudier (INF) og Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (MEF) – er lagt sammen til ét institut.

Instituttet med omkring 2.200 studerende vil have fokus på og arbejde med emner, som er væsentlige i et digitalt samfund – f.eks. diskussioner om etik, algoritmer, fake news, ytringsfrihed, AI, informationsrettigheder, datafication og censur – og instituttet vil have fokus på alle samfundets medie-, kultur-, lærings- og informationsinstitutioner. Det vil ifølge institutleder Jens-Erik Mai blive et bredt funderet institut, der beskæftiger sig med væsentlige samfundsproblemer og -udfordringer, og instituttet vil være godt rustet til at påtage sig forskning på tværs af traditionelle disciplinære grænser.

Institut for Kommunikation tilbyder en lang række uddannelser:  BA og KA i Filosofi, BA og KA i Retorik, BA og KA i Pædagogik, KA i Cognition & Communication, BA og KA i Film- og medievidenskab, BA og KA i Kommunikation og IT. Og endelig en BA i Informations- studier (med specialiseringer i ‘Information og IT’ og ‘Arkiver, biblioteker og museer’) samt en KA i Informationsvidenskab og Kulturformidling.

Forhåbningerne til det nye institut er store. “Vi glæder os til, at informationsstudier bliver en del af et større forsknings- og uddannelsesmiljø, som vil være til gavn for både ansatte og studerende. De emner, vi beskæftiger os med på informations- studier, har også interesse for beslægtede områder, og vi vil kunne lave bedre forskning og tilbyde bedre og stærkere uddannelser i et samarbejde på tværs af faglige og disciplinære skel”, siger institutleder, professor Jens-Erik Mai, der var leder af INF før sammenlægningen. Det omfattende institut kommer dog ikke sovende til et nyt stærkt studiemiljø eller til en ny stærk struktur. Jens-Erik Mai peger bl.a. på følgende aktuelle udfordringer. “Det er klart, at informationsstudiers fokus på kulturinstitutioner samt organisation og genfinding af information skal udvikles og styrkes, således at dette fokus også fremover vil være kendetegnende for vores uddannelser indenfor informationsstudier.”

Om den nye store enhed med flere tusinde studerende og dets mange forskere – 115 videnskabeligt personlige på hel- eller deltid samt 40 PhD-studerende og 20 Postdoc, lyder det: “Med Institut for Kommunikation styrkes både vores nationale og internationale position indenfor en lang række forskningsområder herunder ikke mindst de forskningsområder, der var fælles mellem de to tidligere institutter, som f.eks. digitale medier, mediekultur, læringsteorier, digital dannelse, kommunikation, medialiseringsstudier, internetforskning, viden og vidensproduktion, børn og medier, informationsteknologi- og mediehistorie, genreteori, informationskontrol samt digital kultur.”

Instituttet vil derudover have betydelig international tyngde indenfor filosofi, pædagogik, retorik, filmstudier, kulturformidling, og kulturpolitik. Til dets drift i øvrigt er 27 teknisk-administrativt personale tilknyttet.

Til at sikre godt samspil med aftagerne af instituttets mange studerende er etableret otte aftagerpaneler, ét for hver uddannelse/fag. I panelet for Informationsområdet sidder  Christian Lauersen, chef for Roskilde Bibliotekerne, Ejvind Jørgensen, strategidirektør, cBrain, Rikke Andreasen, direktør, Novo Nordisk, Global Information & Analy-sis, Tine Segel, formand for Bibliotekarforbundet, Hanne Marie Knudsen, direktør for Knudsen Syd, Marie Østergård, biblioteks-chef, Aarhus Bibliotekerne samt Bo Weymann, chefstrateg, Strategisk Udvikling, DBC.

 

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...