Skrevet af
Hellen Niegaard
En af Danmarks helt store og højaktuelle lyrikere er udpeget som årets danske klassiker og markeres på klassikerdagen, tirsdag den 17. september, i hele Danmark på biblioteker og andre steder.
Inger Christensen (1935-2009) debuterede i 1962 med digtsamlingen LYS og fik sit store gennembrud med DET i 1969. Om denne skriver forlaget Gyldendal bl.a.: Med talsystem og grammatik som gennemgående princip udtrykkes og skildres skabelsen af verden og af digtet: ‘En sproglig-eksistentiel myte i en drøm om frihed, forstået som et samvær mellem mennesker; ikke som en digterens selvrealisering. Her omhandles magten og afmagten, kærligheden og angsten’. Bogen blev et højdepunkt i 1960'ernes opbrudslitteratur og sproglige nytænkning.
Inger Christensen er først fremmest kendt for sin lyrik og betragtes som en af Danmarks mest respekterede digtere og blev flere gange nævnt som kandidat til Nobelprisen.
Verden ønsker at se sig selv – digte, prosa, udkast – fra Inger Christensens papirer, et værk på knap 1.000 sider, udkom i 2018 på Gyldendal og har fået en enestående modtagelse.
Inden sin død i 2009 deponerede Inger Christensen sit personlige arkiv på Det Kgl. Bibliotek. Et arkiv, der rummer alt fra færdige og signerede digte til fragmenter af længere romanprojekter, udkast og strøtanker, skrevet i hånden og på maskine, samt tegninger, taler, artikler og tabeller.
Den svenske digter Marie Silkeberg og Inger Christensens søn, Peter Borum, har gennemgået arkivet og i samarbejde udvalgt materialet til det aktuelle storværk om Inger C.
Omtalen er oprindelig bragt i Danmarks Biblioteker nr. 1, 2019.
