Skrevet af
Hellen Niegaard
Set i bakspejlet har vi alle lært en masse af det sidste års delvise nedlukning og det gælder ikke mindst bibliotekssektoren.
Fremtidens Biblioteker har i et samarbejde med sit netværk, Next Generation, udgivet et katalog med service- og betjeningsidéer, der også kan bruges fremover.
Læring og fokus
– Blandt andet har vi lært, at man ikke kan oversætte det analoge direkte til det virtuelle. Alligevel har bibliotekerne haft en stor rolle i forhold til at skabe online fællesskaber som en parallel til det fysiske mødested. Det fastslår Kirstine Bruun, Aarhus Bibliotekerne, og Karin Englev, AU Library Emdrup/Det Kgl. Bibliotek i katalogens indledning. Herefter følger introduktion til metode, læsevejledning, nogle perspektiverende artikelindslag om nye tendenser, ny kompetenceudvikling, fremtidig strategi og om at række ud efter brugerne samt introduktion til centralbibliotekernes program Digitale kulturelle aktiviteter, en oversigt om fem aktuelle potentialer og derpå katalogens 29 cases.
Coronakrisen og faren for ukontrolleret covid-19 smittespredning har sat sig spor også i bibliotekerne og deres service. Bibliotekerne var blandt de første kulturinstitutioner, der blev lukket efter statsminister Mette Frederiksens historiske pressemøde 11. marts 2020, men også blandt de første, som kunne åbne igen 18. juni efter første bølges nedlukning. Sprit, mundbind og afstand blev hurtigt parolen, men i efteråret 2020 måtte først dele af Danmark undervejs lukke ned og befolkningen arbejde hjemmefra, og igen fra den 16. december 2020 gjaldt det så landet som helhed – en ny nedlukning, der varede langt ind i 2021.
Selv om det med gennemførelsen af det landsdækkende vaccinationsprogram er håbet, at egentlige nedlukninger fremover kan undgås, er der flere digitale betjeningsmetoder, som kan tages med i bibliotekshverdagen fremover.
Omstillingsparate og innovative
Katalogen giver et øjebliksbillede af, hvordan bibliotekerne har ageret under nedlukningen og er det første spadestik i forhold til at samle op på erfaringer, lære af erfaringerne og bringe dem med ind i den nye normale biblioteksvirkelighed. Som eksempler kan nævnes “Korte formidlingsvideoer” i Egedal Bibliotekerne, “Online booktalks for mellemtrinnet” ved Aarhus og Hillerød Bibliotekerne, “Livestream af forfattermøder”, Glostrup Bibliotek, “Fælles online læsning for voksne”, Nyborg Bibliotek, “Forfattersamtale på Facebook – En kop kaffe og en god bog”, Odense Biblioteker & Borgerservice og “Videoserie om børns sprog og læsning”, Københavns Biblioteker.
Med 29 cases opdelt i seks rum illustreres nye formidlingsmetoder. Disse rum bygger på den såkaldte 4-rumsmodel fra 2010 (Bibliotekerne i vidensamfundet, Styrelsen for Bibliotek og Medier) – Inspirationsrum, Læringsrum, Møderum og Det performative rum. Modellen er opdateret af Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, SDU, til i dag 6 rum med dimensionerne Vejledningsrummet og Materialerummet. Modellen er anvendt, fordi den gør det muligt at anskue de digitale og hybride tilbud ud fra samme rum- og rumlighedsopfattelse.
■ Hent ny inspiration og download Inspirationskatalog. Nye biblioteksrum – erfaringer, cases og læringer fra en Coronatid på fremtidensbiblioteker.dk. Samlingen er i praksis udarbejdet af Nanna Kjær Svare, Tænketanken Fremtidens Biblioteker, og redigeret af Kirstine Bruun, Aarhus Bibliotekerne, og Karin Englev, AU Library Emdrup/Det Kgl. Bibliotek – begge medlemmer af Next Generation-netværket – i et samarbejde med Lotte Hviid Dhyrbye og Lisbet Vestergaard fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
