International indflydelse

Skrevet af

Hellen Niegaard

12 august, 2021

Danmarks Biblioteksforening deltager målrettet i det internationale biblioteksarbejde og bakker op om bibliotekernes internationale engagement. Et engagement, som DB finder afgørende i en global tid, hvor udviklingen omkring både det fysiske bibliotek og det digitale i stigende grad præges af internationale tendenser og vilkår.

Hovedfokus i alle sammenhænge: At sikre adgang til information, viden og kultur – også digitalt. DB forsøger derfor altid på at få indvalgt danskere i hhv. IFLA, den globale organisation, og i EBLIDA, den europæiske, med repræsentation af politikere og fagfolk, som vil kæmpe bibliotekernes sag, også når den bliver fremmedsproget. Det er med bred støtte fra både hjemlige og udenlandske biblioteksfolk heldigvis  lykkedes igen i år i både IFLA og EBLIDA.
 

"Jeg tror på stærke biblioteker og på en stærk global stemme som IFLA."
Kirsten Boelt, nyt medlem af IFLA Governing Board

Flere spørgsmål kræver international handling og en stærk fælles stemme i dag. IFLA har eksisteret siden 1927, og er fortsat helt nødvendig som sted for professionel debat, udveksling og nytænkning og som bibliotekernes internationale stemme. IFLA har netop sat punktum for en omfattende transformation; en styrket ledelsesstruktur og seks nye regionale divisioner skal skabe en stærkere, mere fremtidsorienteret og en virkelig global biblioteks- og informationsorganisation. Arbejdet de næste par år tager afsæt i IFLA Global Vision i 2017 og de fire års innovationsproces skabt bl.a. af bidrag fra over 30.000 biblioteksinteressenter fra hele verden. Opgaver er der mange af, lad mig blot nævne nogle.
– Udfoldelsen af FN’s 2030 verdensmål (Sustainable Development Goals) i forhold til bibliotekssektorens fortsatte bidrag til bred folkeoplysning og lokal igangsætter kræver bl.a. nye kompetencer.
– Sikring af borgernes adgang til nødvendig viden fysisk og digitalt bl.a. ved at arbejde for et sammenhængende tilbud af licenseret materiale til borgerne gennem en national digital superstruktur og samarbejde sammen med andre offentlige serviceinstitutioner. Aktuelt er fortsat forretningsmodeller for e-bøger og ophavsret i en digital kontekst.
– Nyudvikling af strategierne for transformation af det fysiske bibliotek til et fremtidsorienteret mødested med bruger- og borgerinddragelse samt lokale partnerskaber. Plus for læse- og IKT-færdigheder, inkl. kompetencer for internet- og søgeadfærd.
– Og selvfølgelig hvordan den læring, vi har fået af covid-19-pandemien, kan udnyttes.

Kirsten Boelt er klar til at tage en international tørn for bibliotekernes sag og tiltræder som nyt GB-medlem i IFLA i august. Med udgangen af juni sluttede en særdeles aktiv bibliotekshverdag på chefposten i landets nordligste centralbibliotek i Aalborg. Kirsten Boelt har en bred fagpolitisk baggrund bl.a. som faglig næstformand og mangeårigt medlem af Repræsentantskabet i Danmarks Biblioteksforening og senest som medlem af bestyrelsen for Det Digitale Folkebibliotek – og har i flere omgange været aktiv i IFLA, i GB og i Children & Young Adults Section. Et stille otium er der ikke tale om. Ved siden af IFLA er Kirsten Boelt fortsat stærkt engageret i Ordkraft, Ord- og Litteraturfestival i Nordkraft i Aalborg.

 

"Det er en stor ære at blive valgt til EBLIDA's Executive Committee. Ser frem til at arbejde for og med biblioteker i Europa i løbet af de næste tre år."
Andrew Cranfield, medlem af EBLIDA Executive Committee 2021-2024

Er generelt optaget af bibliotekerne og den digitale udvikling, herunder forholdet og balancen mellem fysiske og digitale materialer. Har i kølvandet på den nye danske centralbiblioteksaftale fra sommeren 2020 bl.a. været aktiv i debatten om udfoldelsen af overbygningsfunktionerne fremover. Bl.a. ud fra en erkendelse af, at der efterhånden er pæne forskelle på, hvor meget bibliotekerne afsætter til licenser til digitale ydelser herunder udlån fra eReolen; en skæv udvikling tegner sig i Danmark. Var fra 2006 – 2009 direktør for EBLIDA med fokus på emner som digitaliseringspolitik i Europa og organisationens arbejde som europæisk lobbyvirksomhed for en afbalanceret ophavsret for biblioteker og andre kulturinstitutioner.  Også af betydning i den periode var etableringen af tættere bånd og arbejdsforhold med søsterorganisationer som LIBER, IFLA og NAPLE. Retur i Danmark i 2009 har Andrew Cranfield især arbejdet i forskningsbiblioteksregi til 2019, hvor han vendte tilbage til folkebibliotekssektoren som Leder af Biblioteker og Kulturinstitutioner i Tønder Kommune.

Andrew Cranfield har en BA i biblioteks- og informationsvidenskab og en MA i kulturstudier og har tilbragt det meste af sin professionelle karriere i den danske bibliotekssektor bl.a. som bibliotekschef i Slagelse og vicechef i Hørsholm. Var medstifter af IFLA's New Professionals Interest Group etableret i 2004 og har bl.a. været formand for IFLA's Section for Library Buildings and Equipment (2004-2008). Er tidligere medlem af Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg og Repræsentantskab og er p.t. suppleant til Biblioteks-chefforeningens bestyrelse.

 

"Biblioteker er afgørende for vores samfund som steder med adgang til viden og kultur af kvalitet for alle. For mig er biblioteket en vigtig lokal demokratisk institution."
Steen Bording Andersen (A), medlem af IFLAs ny Regional Division Committee Europe

Vi har et stort behov for flere egentlige politikere i internationalt biblioteksarbejde. Derfor stiller jeg op til arbejdet for stærkere biblioteker i den nye IFLA Regional Division Committee Europe for perioden 2021-2023.
At sikre borgerne adgang til viden og information, hvad enten det er fysisk eller digital, er afgørende for udviklingen af demokratier. Jeg er overbevist om, at biblioteker kan ændre liv og styrke mennesker. I den nye IFLA-komité vil jeg derfor arbejde for yderligere politisk engagement om:

1. Adgang til viden, kultur og information i digitale formater via bibliotekerne, der matcher adgangen til trykte og fysiske materialer.
2. Biblioteker, der skaber kendskab til udfordringer inden for digitalt demokrati som masseovervågning og falske nyheder.
3. Nye e-modeller og forretningsløsninger – inspireret af danske erfaringer – udviklet i en stærkere dialog med politikere og rettighedshavere.
4. Udvikling af bibliotekernes folkeoplysende rolle for at give folk mulighed for aktivt at deltage i det demokratiske samfund. Som formand for Danmarks Biblioteksforening ser jeg folkebiblioteker som et sted for personlig udvikling – som transformationsinstitutioner – og som fælles steder, åbne for alle.

Som formand for Danmarks Biblioteksforening, som dansk politiker og medlem af Århus byråd og formand for Århus Kulturudvalg er det meget vigtigt for mig at have en international organisation som IFLA, der taler, lobbyer og kæmper for borgernes adgang til biblioteker samt skubber til den nødvendige udvikling af biblioteker. I IFLA’s nye spor vil jeg trække på min politiske baggrund, på erfaringer fra de nordiske biblioteksforeningers samarbejde, mine seks år som medlem af EBLIDA's Executive Committee siden 2015 og naturligvis DB-formandskabet. Det er vigtigt, at også biblioteksejerne – kommunernes byråd – er repræsenteret, når der diskuteres udvikling af bibliotekerne. Dansk Biblioteksforening er unik på den måde, at både danske politikere og fagfolk er medlemmer. Vi arbejder sammen for offentlige biblioteker som nøgleinstitutioner i en demokratisk og fremtidsorienteret verden.

 

 

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...