Internettet holder øje med dig…

Skrevet af

16. august, 2017

Danmarks Biblioteksforenings sommerundersøgelse har fokus på bl.a. borgernes brug af sociale medier og på hvordan de bruger de informationer, de får derfra. Noget som har stor betydning for vores lyst og evne til at indgå i samtalen med hinanden som forudsætning for demokratiet.

Undersøgelsen viser bl.a., at 87% er af det indtryk, at de på nettet modtager målrettede reklamer, og 94% svarer, at de har indtryk af, at Google i en vis grad bruger oplysninger om den enkeltes aktivitet på nettet til at målrette reklamer og andet indhold til netop dem. Mens lidt over halvdelen, 51%, har indtryk af, at de modtager målrettede nyheder på nettet.

”Det ser ud til, at borgerne efterhånden har en ret klar opfattelse af, hvordan reklamer benyttes og placeres på nettet. Til gengæld ligger der stadig et stykke oplysningsarbejde forude for at få slået fast, at nyheder også langt hen ad vejen vises afhængigt af ens øvrige

ageren på nettet. Big data og algoritmer styrer nemlig rigtig meget af det, vi præsenteres for på nettet”, siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen (A). Troværdighed er netop et af de helt grundlæggende elementer bag Sådan spotter du FAKE NEWS indsatsen, som landets biblioteker ruller ud over hele landet i disse måneder via DB-plakaten om samme tema. www.db.dk/files/A0_fakenews_demokrati_tryk.pdf.

3 ud af 4 er bekymret over registrering på nettet
I undersøgelsen ser Danmarks Biblioteksforening nærmere på borgernes oplevelse af at benytte nettet, herunder de sociale medier, i så stort et omfang, som det er tilfældet for rigtig mange af os i dag. Undersøgelsen viser, at en markant del af danskerne er bekymrede over at få registreret deres adfærd på nettet. Samtidig er der et tydeligt behov for mere oplysning om, hvordan de gemte data bruges.

Hele 71% er enig eller meget enig i udsagnet “Jeg er bekymret over, at f.eks. Google og Facebook registrerer og gemmer mine aktiviteter på nettet”. Mens 83% er enig eller meget enig i at ”Der er behov for mere information om, hvordan digitale medier bruger og gemmer min aktivitet på nettet til at målrette nyheder og reklamer.”

”Fra politisk side skal der arbejdes på at sikre folk nemme muligheder for at kunne sige fra, når de ikke ønsker, at deres private oplysninger bliver gemt. Danmark er et af de lande, hvor digitaliseringen generelt og den personlige brug af de digitale muligheder for alvor er slået igennem. Det giver en masse fordele, men undersøgelsen dokumenterer også, at borgerne bliver stadigt mere bevidste om de negative sider, som det digitaliserede samfund også fører med sig. At der gemmes private oplysninger, når vi benytter nettet, er der tydeligvis stor bevidsthed om, men det er overraskende, at behovet for mere information om, hvordan private oplysninger gemmes er så stort, som undersøgelsen her viser”, siger Steen B. Andersen (A), DB-formanden, der også er kulturudvalgsformand i Aarhus, på baggrund af undersøgelsen.

Bibliotekerne er allerede gået i gang med at klæde borgerne på til at færdes mere sikkert på nettet. I samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK er kampagnen ”Sikker når du klikker” blevet iværksat, og biblioteker i hele landet er med til at sætte fokus på de mange gode råd til sikker internetfærden, som kampagnen fortæller om.
 

Læs mere om undersøgelsen og dens delresultater på db.dk/undersøgelser – 2017.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...