Intro: Om makerspaces og biblioteker

Skrevet af

8. december, 2021
Download hele magasinet som pdf:

Biblioteker bygger makerspaces på idealer og målsætninger om tilgængeliggørelse, fællesskab og deling omkring teknologi, men de udfordrer også samtidig konventionelle måder at tænke information og rum i et bibliotek.

Makerspaces opererer med et meget håndgribeligt informationsbegreb. Árni Már Einarsson har set på, hvordan dokumenter, mennesker, eksperimenter og tidligere erfaringer bidrager med forskellige typer information i maker-projekter.

Konklusionen er overordnet, at dokumenter vælges, fordi de er let tilgængelig adgang til viden, – mennesker tilføjer fornøjelse og glæde til læringsprocessen, – tidligere erfaringer bidrager til forståelse af brugskonteksten – og eksperimenter bidrager til at tænke teknologi og mulige løsninger og bliver til en vigtig informationskilde.

Aktiviteter i makerspaces kan inddeles i tre kategorier: Formelle, non-formelle og uformelle aktiviteter, der understøtter læring på forskellig vis (og kræver forskellige ressourcer) ifølge Árni Már Einarsson.

Et bæredygtigt makerspace handler om at afbalancere deltagelse (balance mellem rekruttering af nye bruger, vedligehold af eksisterende fællesskaber og række ud til nye brugergrupper), ekspertise (opbygning og fastholdelse af kompetencer) og forankring (i bibliotekets værdisæt og det lokale miljø).

Makerspace aktiviteter – selvstyrede eller instruerede?
På samme måde, som en bog ofte åbner flere spørgsmål, end den besvarer, så udviser makerspace-brugerne en videbegærlighed, en vilje til at fordybe sig og en interesse for at forstå den teknologiunder-støttede verden, vi lever i. Aktiviteterne kan være mere eller mindre instruerede eller helt selvstyrede.

Ifølge Árni Már Einarssons forskning er selvstyrede aktiviteter alene ikke er fyldestgørende, fordi de i høj grad især indfanger de brugere, som i forvejen har interesse og kvalifikationer til at udnytte makerspacets muligheder. Instruerede aktiviteter kan nå ud til brugergrupper, som normalvis ikke er repræsenteret i teknologiudvikling, hvilket gør dem centrale for legitimering af makerspaces på biblioteker.

 

 

 

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.