Intro: Om makerspaces og biblioteker

Skrevet af

Hellen Niegaard

8 december, 2021
Download hele magasinet som pdf:

Biblioteker bygger makerspaces på idealer og målsætninger om tilgængeliggørelse, fællesskab og deling omkring teknologi, men de udfordrer også samtidig konventionelle måder at tænke information og rum i et bibliotek.

Makerspaces opererer med et meget håndgribeligt informationsbegreb. Árni Már Einarsson har set på, hvordan dokumenter, mennesker, eksperimenter og tidligere erfaringer bidrager med forskellige typer information i maker-projekter.

Konklusionen er overordnet, at dokumenter vælges, fordi de er let tilgængelig adgang til viden, – mennesker tilføjer fornøjelse og glæde til læringsprocessen, – tidligere erfaringer bidrager til forståelse af brugskonteksten – og eksperimenter bidrager til at tænke teknologi og mulige løsninger og bliver til en vigtig informationskilde.

Aktiviteter i makerspaces kan inddeles i tre kategorier: Formelle, non-formelle og uformelle aktiviteter, der understøtter læring på forskellig vis (og kræver forskellige ressourcer) ifølge Árni Már Einarsson.

Et bæredygtigt makerspace handler om at afbalancere deltagelse (balance mellem rekruttering af nye bruger, vedligehold af eksisterende fællesskaber og række ud til nye brugergrupper), ekspertise (opbygning og fastholdelse af kompetencer) og forankring (i bibliotekets værdisæt og det lokale miljø).

Makerspace aktiviteter – selvstyrede eller instruerede?
På samme måde, som en bog ofte åbner flere spørgsmål, end den besvarer, så udviser makerspace-brugerne en videbegærlighed, en vilje til at fordybe sig og en interesse for at forstå den teknologiunder-støttede verden, vi lever i. Aktiviteterne kan være mere eller mindre instruerede eller helt selvstyrede.

Ifølge Árni Már Einarssons forskning er selvstyrede aktiviteter alene ikke er fyldestgørende, fordi de i høj grad især indfanger de brugere, som i forvejen har interesse og kvalifikationer til at udnytte makerspacets muligheder. Instruerede aktiviteter kan nå ud til brugergrupper, som normalvis ikke er repræsenteret i teknologiudvikling, hvilket gør dem centrale for legitimering af makerspaces på biblioteker.

 

 

 

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...