Intro: Om makerspaces og biblioteker

Skrevet af

8. december, 2021
Download hele magasinet som pdf:

Biblioteker bygger makerspaces på idealer og målsætninger om tilgængeliggørelse, fællesskab og deling omkring teknologi, men de udfordrer også samtidig konventionelle måder at tænke information og rum i et bibliotek.

Makerspaces opererer med et meget håndgribeligt informationsbegreb. Árni Már Einarsson har set på, hvordan dokumenter, mennesker, eksperimenter og tidligere erfaringer bidrager med forskellige typer information i maker-projekter.

Konklusionen er overordnet, at dokumenter vælges, fordi de er let tilgængelig adgang til viden, – mennesker tilføjer fornøjelse og glæde til læringsprocessen, – tidligere erfaringer bidrager til forståelse af brugskonteksten – og eksperimenter bidrager til at tænke teknologi og mulige løsninger og bliver til en vigtig informationskilde.

Aktiviteter i makerspaces kan inddeles i tre kategorier: Formelle, non-formelle og uformelle aktiviteter, der understøtter læring på forskellig vis (og kræver forskellige ressourcer) ifølge Árni Már Einarsson.

Et bæredygtigt makerspace handler om at afbalancere deltagelse (balance mellem rekruttering af nye bruger, vedligehold af eksisterende fællesskaber og række ud til nye brugergrupper), ekspertise (opbygning og fastholdelse af kompetencer) og forankring (i bibliotekets værdisæt og det lokale miljø).

Makerspace aktiviteter – selvstyrede eller instruerede?
På samme måde, som en bog ofte åbner flere spørgsmål, end den besvarer, så udviser makerspace-brugerne en videbegærlighed, en vilje til at fordybe sig og en interesse for at forstå den teknologiunder-støttede verden, vi lever i. Aktiviteterne kan være mere eller mindre instruerede eller helt selvstyrede.

Ifølge Árni Már Einarssons forskning er selvstyrede aktiviteter alene ikke er fyldestgørende, fordi de i høj grad især indfanger de brugere, som i forvejen har interesse og kvalifikationer til at udnytte makerspacets muligheder. Instruerede aktiviteter kan nå ud til brugergrupper, som normalvis ikke er repræsenteret i teknologiudvikling, hvilket gør dem centrale for legitimering af makerspaces på biblioteker.

 

 

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25. Hvad sker der i Danmarks Biblioteksforening, hvor fremtidens folkebibliotek og biblioteksloven ...

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Til enhver tid tales meget om ungdommen, heldigvis. Det skal vi også gøre, men ikke bare dén med at “alting var bedre i gamle dage” og “hvad skal det blive til med den ...

Finanslov med skrænter

Hvad er op, og hvad er ned på kulturområdet, hvor meget er nye eller gamle penge? “600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, ...

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Om to år åbner nyt bibliotek- og kulturhus i Vejle. Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg. Først i ...

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse. Den er det fundament, vores samfund og historie hviler på, og ...

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal fjerne tabuet om den kunstige intelligens. Asbjørn Skovsende fra Aabenraa Bibliotek blev ikke overrasket, da nogle studerende fornylig efterspurgte bøger, som en chatbot ...

Når teknologien fragmenterer demokratiet

At vi ikke længere ser, hører og læser det samme, er en gammel nyhed, men nu kan vi også få indhold serveret i en hel personlig tilpasset udgave. Vi balancerer på en ...

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Hvor står KB i dag? Direktør for Det Kgl. Bibliotek, Svend Larsen, fortæller om århundredets biblioteksfusion, de store opgaver, bibliotekets placering og om visionen for ...