Danmarks Biblioteker har i den anledning interviewet Anna Mee Allerslev. Den 30-årige radikale politiker er nemlig ikke alene borgmester for beskæftigelses- og integrationsområdet i København. Siden sidste kommunalvalg er hun tillige medlem af KL’s bestyrelse og ny formand for landsforeningens Børne- og Kulturudvalg.
“Reformen indebærer en helt ny måde at tænke skole på. Den største forandring, folkeskolen vil opleve, er det vi kalder “den åbne skole”. Det er også her, jeg ser reformens største fordele, fordi man med dette nye skridt skaber en skole, der bygger på brede og forpligtende samarbejder. Der bliver simpelthen flere parter involveret i at skabe en bedre og mere motiverende og udfordrende skole”, siger Anna Mee Allerslev. “I den nye skole bliver både pædagoger, men også kultur- og fritidslivet og erhvervslivets aktører vigtige medspillere og får mulighed for at bidrage med nye perspektiver på læring og udvikling. Reformen giver derfor nye muligheder for at styrke læring og trivsel – og for at få alle elever med.”
Skal man tro de mange roser, hun fik på 30-årsdagen den 10. juli i år, så kommer vi til at høre meget mere til Anna Mee Allerslev i årene fremover. Hun har, udover en allerede lang politisk indsats bag sig i radikalt regi, også nået at erhverve sig to bachelorgrader i hhv. statskundskab og jura. Og de politiske skudsmål i pressen i forbindelse med fødselsdagen var flotte: Dygtig politisk tænker og taktiker. God til at skaffe sig ørenlyd, og langt mere moden og med større erfaring end mange politikere med flere år på bagen. Sådan!
Reform med potentiale – løft til skolen
I skolen lærer børn at læse, regne og skrive. Det er i hvert fald intentionerne, selvom det, som ofte omtalt i medier og på mange skolemøder, har haltet lidt de senere år. I skolen skal børn desuden lære mange andre ting. De skal lære at bevæge sig og dyrke motion. Og ligeså vigtigt er det, at de stifter bekendtskab med gode læseoplevelser og andre musiske fag og tilegner sig it-færdigheder, så de f.eks. kan søge og begå sig på internettet. Samt – ikke mindst – at de får et godt kendskab til det lokale samfund og lærer at være sammen med andre.
Et øget samspil med lokalsamfundet skal skabe en skole, hvor alle børn både lærer og udfordres mere. Idéen i folkeskolereformen er, at folkeskolen løftes, når den inviterer mange forskellige aktører inden for til at samarbejde om at skabe en god skole, understreger Anna Mee Allerslev i dette interview.
Men ingen torne uden roser, og ingen omvæltninger så omfattende som den nye reform uden massive udfordringer for børn og lærere. I alle tilfælde her i startåret. Som Anna Mee Allerslev ser det, bliver skoleåret 2014/2015 på mange måder et prøveår. “Mange parter skal finde ud af, hvordan hverdagen kommer til at fungere. Det gælder også i nyetablerede samarbejder, hvor der er øget fokus på at skabe faglig synergi omkring børnenes læring og trivsel,” mener hun og pointerer: “Derfor gælder det om at lytte til hinanden og med åbent sind lærer af hinandens arbejdsmetoder, kulturer og kompetencer.”
Forventninger, aftaler og fleksibilitet
Et af de greb, kommunerne med god effekt skal ty til for at sikre en så gnidningsløs overgang til den nye skoledag som muligt, er efter Anna Mee Allerslevs opfattelse afstemning af de forskellige parters forventninger.
“En del af grundtanken i den åbne skole er netop at styrke samarbejdet mellem folkeskolen og det omkringliggende samfund. Kommunerne skal derfor hjælpe med, at der bliver indgået gode lokale aftaler og samtidig give plads til fleksible løsninger. Både til gavn for folkeskolen og for kultur- og fritidslivet. Jeg tror, at det i høj grad handler om at kommunikere de gode historier ud, men også om at erfaringerne deles”, siger hun.
Ifølge Anna Mee Allerslev er en læsefremmende foranstaltning og en digital frontløber som folkebiblioteket i denne forbindelse en helt oplagt samarbejdspartner. “Folkebibliotekerne stiller enorme mængder viden til rådighed, og bibliotekarerne er uddannede til at agere vejvisere i informationssamfundet. Både når det gælder generelle informationskompetencer, og når eleverne skal løse konkrete opgaver,” påpeger hun. “Det er der allerede kommuner, der arbejder med, og jeg er sikker på, at flere vil kunne se en gevinst i det samarbejde.
En sidegevinst vil være, at bibliotekerne i kraft af deres brede tilbud kan pirre børnenes nysgerrighed også uden for skolens rammer og gøre dem fortrolige med alt det, de ellers kan finde på biblioteket.”
Bibliotekets kerneopgave
Folkebibliotekerne har siden midten af 1990’erne været blandt den offentlige sektors frontløberinstitutioner, når det gælder digital omstilling. Men trods det står de i dag mange steder fortsat over for store udfordringer i omstillingsprocessen fra det klassiske bogbibliotek til det moderne bibliotek med både digitale services og fysiske bø-ger, med åbne delvist selvbetjente biblioteker og meget andet. En omstilling, som også er svær at følge med i for mange brugere.
Danmarks Biblioteker spørger derfor også Anna Mee Allerslev om, hvor hun ser folkebibliotekernes værdi og betydning; for den enkelte og for samfundet som sådant.
Hun svarer: “Folkebibliotekerne er det mest brugte kulturtilbud, vi har, og både for unge og gamle, børnefamilier, studerende, ledige og pensionister er jeg sikker på, at det lokale bibliotek gør en positiv forskel. Biblioteket er bemærkelsesværdigt, fordi dets betydning for den enkelte kan være så forskellig”.
Og hun uddyber: “Det kan være det sted, der giver plads til ro og fordybelse. Det sted, hvor man låner de første læs-let-bøger til sit barn. Det sted, hvor man får råd og vejledning, når man er ny i Danmark. Eller noget helt fjerde. Bibliotekernes styrke er deres mangfoldighed – også for samfundet. De er knudepunkter for den information og viden, der binder os sammen. Hvad enten det er helt konkret viden om, hvilke tilbud der er til borgerne i en kommune, eller om det er den kollektive hukommelse, der ligger i at indsamle og gøre de mange materialer tilgængelige for alle.”
KL’s nye formand for børne- og kulturområdet er helt klar i mælet her. “I bund og grund er det folkebibliotekernes opgave at sikre, at alle borgere har adgang til den viden, de har brug for, for at kunne begå sig i vores samfund. Det er kerneopgaven,” slår hun fast.
“I disse år skal folkebibliotekerne særligt bidrage med at gøre det på to områder. Dels at få alle med på den digitale vogn, dels at etablere gode og meningsfyldte samarbejder med folkeskolen, der kan væ-re med til at understøtte både læsning, informationskompetencer og digital dannelse hos børnene.”
Formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg er her helt på linje med Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen Bording Andersen (A), også formand for kulturudvalget i Aarhus og i øvrigt selv skolemand, der om reformen bl.a. har sagt: “Skal vi have visionen om den “åbne skole” op at flyve, så skal de nye samarbejdsmuligheder inkl. øget dialog med folkebiblioteker planlægges og op at stå”.
Kronerne – og prioriteringerne
Det leder naturligt frem til et spørgsmål om udviklingen siden kommunalreformen: Hvordan harmonerer den betydning, som samfundet tillægger folkebiblioteket, med, at der i kommunerne siden kommunalreformen har været en tendens til ikke at spare på den eventprægede/spektakulære del af kulturen, men til gengæld på bibliotekerne?
Hvortil Anna Mee Allerslev svarer: “Det er rigtigt, at kommunerne de senere år har oplevet et behov for, at de leverer service på nye måder. På biblioteksområdet har vi set lukninger af flere af de mindre filialer, men til en satsning på de større, centrale biblioteker, der kan løfte nogle andre opgaver og nå ud til nye målgrupper.
Samlet set er der stadig rigtig mange, der bruger bibliotekerne – også til meget andet end at låne bøger. Samtidig er det klart, at kulturområdet lige som mange andre områder har stået for skud, når man har skullet finde de penge, der har manglet i kommunekasserne.”
KL og aktuelle udfordringer: Hold fast i mødet mellem mennesker
Som KL’s formand for kulturområdet i kommunerne er Anna Mee Allerslev optaget af mange spørgsmål og overvejelser lige nu.
“Vi kommer fremover til at se kultur- og fritidsområdet i et meget bredere perspektiv. Tendensen ude i kommunerne er, at kulturområdet fylder mere og mere i velfærdsdebatten som helhed”, på-peger hun. Det er forholdet til sundhedsområdet et godt eksempel på, men også i relation til urbaniseringen er kulturen et centralt område i dag. “Mange kommuner arbejder målrettet for at brande kulturområdet som et led i at styrke den lokale udvikling, og blandt andre bibliotekerne er gennem deres kulturtilbud med til at gøre lokalsamfundet attraktivt.”
Bred kulturen ud
I den varme sommers medie- og kulturdebat har flere indlæg og artikler været inde på, at de fleste udstillinger, teaterforestillinger og festivaler har svært ved at nå og at interessere store dele af nydanskerne. Mange af dem kritiseres for at foretrække ‘arabisk tv-underholdning via diverse satellitkanaler’. Hvad er din kommentar til det, spørger Danmarks Biblioteker.
“Vi skal blive bedre til at brede kulturen ud og nå ud til flere målgrupper. Et af formålene med f.eks. folkeskolereformen er netop at mindske betydningen af de sociale baggrunde ved at præsentere eleverne for et mangfoldigt kulturliv. Grundlæggende mener jeg, at det er vigtigt at deltage og have en interesse for det samfund, man lever i. Men kultur har mange former, og man kan ikke måle integration og medborgerskab på antal solgte billetter til museer og friluftsteatre. Det er langt mere komplekst og mangesidet”, mener Anna Mee Allerslev.
En anden stor og kompleks udfordring handler ifølge Anna Mee Allerslev om omstillingen til et stadig mere digitalt samfund. “Vi står over for et paradigmeskifte på digitaliseringsområdet i forhold til kulturen. Det bliver lettere og lettere at opleve og forbruge kulturlivet gennem apps, sociale medier og streamingtjenester. Kunsten bliver derfor både at holde fast i det mellemmenneskelige møde og sikre de sociale rammer igennem f.eks. folkeoplysende foreninger og samtidig forholde sig til eksempelvis de juridiske barrierer, der ligger i distribution af digital kultur. Dét er en stor udfordring”, lyder det fra den unge københavnske politiker.
Biblioteket & mig
Anna Mee Allerslev er personligt meget glad for folkebiblioteket, og familiemæssigt set har hun en usædvanlig stærk biblioteksbaggrund. Hun fortæller: “Jeg kommer fra en biblioteksfamilie. Min morfar, mormor og bedstemor var alle bibliotekarer, og min far skolebibliotekar. Så jeg elsker bøger og biblioteker, og har altid brugt dem meget.”
Hun indrømmer dog, at hun nu mest køber bøger og tilføjer: “Når jeg får børn, vil jeg helt sikkert også gøre, hvad jeg kan for at få dem til at holde af bøger og få de mange oplevelser gennem bøgerne, som jeg har haft og stadig har. Vi vil bestemt også tage på bibliotekerne. Især fordi biblioteker i dag fortsat er bøger, men også så meget andet, og de er utroligt børnevenlige. F.eks. er et af vores nyere biblioteker her i København, Biblioteket i Nordvest, som jeg har besøgt en del gange, et fantastisk sted for hele familien.”
