IVA fusionerer med Københavns Universitet

Skrevet af

16. oktober, 2012

På forsknings- og uddannelsesområdet har IVA i de senere år arbejdet hen imod at blive fuldt ud kompatibel og sammenlignelig med de danske universiteter. Generelt har IVA således længe været i gang med en bevægelse ‘ind imod’ universitetsverdenen.

Afsættet
IVA har siden 2009 haft et særligt tæt forsknings- og uddannelsessamarbejde med Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS) ved Københavns Universitet (KU). Dette samarbejde har bl.a. betydet en øget tilgængelighed af fag og fagkombinationer for IVAs studerende, ligesom det på forskningssiden har resulteret i diverse fælles afholdte forskningsseminarer og konferencer. Alt sammen noget, der har gavnet IVAs studier og forskning, som derved er blevet kvalificeret og udfordret i større miljøer. Dertil kommer også flere større forskningsprojekter, hvor IVA og KU (samt flere) også samarbejder, eksempelvis LARM-projektet, hvor DRs lydarkiver nyttiggøres på nye måder (se eventuelt mere på www.iva.dk).

På positivsiden
Med fusionen kan IVAs rejse som højere forsknings- og uddannelsesinstitution fra den første bacheloruddannelse i 1998 over de første ph.d.-stipendiater i 2000 til indsættelse af IVAs første professorer i 2001 og udstedelsen af første doktorgrad ved IVA i 2006 nu siges at være fuldendt. Dertil skal også lægges de senere års stærke internationalisering, hvor IVA har etableret en række intense samarbejder og nye studiemuligheder, bl.a. et fælles kandidatudbud med Humboldt Universitet. IVA står nu i en situation, hvor vi kan tilbyde KU et internationalt anerkendt forskningsfelt i form af informationsvidenskab med en profil, hvor sociologisk-kulturvidenskabelige tilgange er væsentlige.
IVA’s forskning vil gennem fusionen blive eksponeret og kvalificeret i et bredere miljø og samtidig træde ind i en traditionsrig forskningstung institution.

På uddannelsesområdet er gevinsterne, at man kan tilbyde IVAs studerende muligheder for tilvalg, valgfag og sammensætning af fag på en måde, IVA inden for egne rækker ikke ville være i stand til at gøre. IVAs studerende står simpelthen stærkere på denne måde. Dette er naturligvis ikke kun til gavn for IVA, men i høj grad også til gavn for det samlede danske biblioteksfelt, der får kandidater med endnu flere forskellige kompetencer og profiler. Hvilket i øvrigt også gælder i forhold til de øvrige aftagere af IVAs kandidater, som i de senere år har aftaget en støt stigende andel af den samlede kandidatproduktion.

Integritet og identitet fremover
Det er klart, at IVA har drøftet fordele og ulemper ved en fusion. KU er som bekendt meget, meget større end IVA, og man kunne frygte, at IVAs særlige faglighed og profil i øvrigt kunne drukne lidt i den store sammenhæng. Vores drøftelser med KU peger dog ikke i den retning. Der er på KU stor forståelse for, at også KU kun opnår den fulde gevinst ved netop at få et nyt og markant fagområde. Fra starten af drøftelserne har IVAs integritet og identitet stået centralt, og vi er samlet set overbevist om, at fusionen med KU betyder en videreførelse af det fag, vi kender, men på et styrket grundlag.

Til alle de positive grunde kommer også et element af rettidig omhu – en sober erkendelse af, at IVAs position som fuldt selv-stændig universitær institution på længere sigt ville blive vanskelig. Ressortflytningen til Uddannelsesministeriet i oktober 2011 betød, at IVA i dag står som en af de mindste institutioner overhovedet i denne sammenhæng. De fordele, vi ovenfor har fremhævet, og som kan opnås gennem fusionen med KU, ville omvendt være elementer, som nemt kunne komme til at mangle ved et fortsat liv som fuldt selvstændig institution.

Godt udgangspunkt
IVA anno 2012 er en forsknings- og uddannelsesinstitution, der de seneste tre år har oplevet store stigninger i ansøgertal til studiet, flere forskningspublikationer, øget grad af internationalisering, styrkede eksterne relationer og, ikke mindst, en velfungerende administration. Samlet set har vi i ledelsen på IVA derfor vurderet, at tiden til at søge en fusion med KU er helt rigtig, fordi IVA som forsknings- og uddannelsesinstitution er bedre rustet end nogensinde før.

Vi glæder os til det fortsatte samarbejde med hele biblioteksverdenen, der i vores optik er både en afgørende samarbejdspartner og en central aftager af vores kandidater, der allerede fra januar 2013 forventes at få et eksamensbevis fra KU.

Største optag på IVA i 10 år
I denne omgang fik 252 ansøgere brev om, at de er optaget på bacheloruddannelsen på Det Informationsvidenskabelig Akademi. Samlet set er der tale om det største optag i 10 år på bacheloruddannelsen på IVA.
Af de 252 er 208 optaget i København mod 200 i 2011, hvor 12 kom på en stand-by-liste. På IVAs afdeling i Aalborg optog man i år 44 mod 51 sidste år, så her er der ved studieårets start enkelte ledige pladser.

 

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse