JA! Det er bibliotekets arbejde

Skrevet af

13. juni, 2018

Spørgsmålet om bibliotekets rolle i forhold til specifikke brugergrupper har også huseret i den offentlige debat. Hvis man laver et forløb for stress-ramte, går man så ind over jobcenterets opgaver? Hvis man har læseklubber for psykisk sårbare, er det så psykiatriens opgaver, man tager? Nej. Det er det ikke. Der findes mange gode eksempler på projekter i biblioteksdanmark, og service, som løfter eller hjælper brugerne med at komme igennem svære perioder, situationer eller valg. Alt sammen holdt solidt inden for rammerne af bibliotekslovens formål.

Hvem handler det om?
Mennesker, der ikke har en fast bopæl, har nedsat syn, er gangbesværede eller ordblinde har ofte samme eller større behov for at bruge informationsservices, IT eller for det pusterum en time i en god stol med en bog eller en avis giver fra hverdagen. De-sværre har denne gruppe ofte ikke samme muligheder for at bruge biblioteket som andre.

WHO estimerer, at med den stigende ældregruppe er antallet af borgere med særlige behov omkring 40%.

I trepartsforhandlingerne har de 600.000 læsesvage voksne fyldt. Disse tal siger tydeligt, at det er en stor del af vores borgere, der har behov for at bruge bibliotekets tilbud, men ikke nødvendigvis mulighed for det.

Ofte bliver enkelttilfælde og specifikke projekter opløftet i den nationale diskussion, når det stilles spørgsmål til, hvad bibliotekerne skal. Og ofte er det eksempler på projekter og services, hvor der kan stilles spørgsmål ved, om opgaven er biblioteksrelateret, eller om målgruppen er relevant for bibliotekerne.

Tilbuddene for disse målgrupper skal være de samme som til andre borgere, men borgernes udgangspunkt er forskellige og det betyder, at tilbuddenes udformning også må være det.

Gør det lettere
Er både en opfordring og et projekt. Gør det lettere er et nationalt projekt støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Det er et samarbejde mellem NOTA, 10 folkebiblioteker, Danmarks biblioteksforening og en række andre aktører. Det har til formål at forbedre betjeningen af voksne ordblinde og læsesvage på biblioteket. Det er først for nyligt blevet lovpligtigt, at kommunerne skal kunne teste for ordblindhed. 28 kommuner er indtil videre tilmeldt projektet, som både arbejder med kompetenceudvikling, brugerforståelse, formidlingsmaterialer og wayfinding.

En hjørnesten i projektet har været, at de lokale tovholdere på deltagerbibliotekerne har interviewet voksne med ordblindhed i deres eget bibliotek. De har dermed fået øjnene op for, hvilke udfordringer målgruppen møder i præcis deres biblioteksrum.

De data er blevet brugt til at gøre de teoretiske og praktiske dele af kompetenceudviklingen for deres kolleger mere vedkommende. Den basispakke, biblioteket har modtaget, har i flere tilfælde knopskudt, og fokus på målgruppen har bredt sig ud over det sigte projektet oprindeligt havde. Nogle steder har man tænkt målgruppen ind i forbindelse med ny skiltning, et bibliotek har brugt det udleverede materiale som skabeloner til at lave nye produkter i deres maker space. Nogle biblioteker har fået nye samarbejdspartnere som f.eks. produktionsskoler, borgerservice, voksenundervisningstilbuddene og andre kommunale partnere.

Dét, at det samlede personale har viden om brugernes udfordring og har set hinanden i øjnene og sagt, at det er vigtigt, at denne målgruppe også har adgang til bibliotekets tilbud, betyder, at voksne med læseproblemer bliver tænkt med i nogle af de generelle ændringer, services og tilbud, der oprettes i stedet for kun at have et udvalgt tilbud til målgruppen.

Kultur på recept – fire kommuner arbejder målrettet med kulturtilbud til langtidssygemeldte borgere med depression, angst eller stress. Projektet er et samarbejde mellem flere kommunale enheder, hvor borgeren gennemgår et kulturforløb, som på biblioteket tager udgangspunkt i litteraturen. Brugerne deltager i det, der hedder guidet fælleslæsning, et koncept, der ikke kræver forberedelse for at være med i en læsekreds.

Ensomme ældre – Tænketanken Fremtidens Biblioteker har, støttet af Velux Fonden og i samarbejde med en række biblioteker, testet en række metoder til at afdække, hvordan biblioteket som ramme omkring aktiviteter kan gøre en forskel for de ældre. Det har udmøntet sig i en række forløb i samarbejde mellem biblioteker og boligsociale tilbud og til udviklingen af en værktøjskasse, der gør det nemt lokalt at gå i gang med at lave kulturtilbud til ældre ensomme.

Men kan vi gøre det bedre? JA, det kan vi
Flere af de projekter, der findes, er enkeltstående og finansieret af projektmidler. Det betyder også, at de ofte kører i en afgrænset periode og derefter nedlægges. Vi har brug for en diskussion af, hvordan vi sikrer et grundtilbud på tværs af kommunerne.

Lige nu er der talrige eksempler på, hvordan biblioteker løfter opgaver relateret til brugere med særlige behov, som kommunerne har brug for tit og ofte i samarbejde med andre institutioner.

De enkelte kommuner har sjældent ressourcer til at have folk ansat, der kun arbejder med og ved noget om brugergrupper med særlige behov. Der er derfor behov for samlende initiativer, for værktøjskasser og for samarbejde mellem kommunerne, hvis vi skal kunne tilbyde lige adgang til kultur og information til borgere med særlige behov i hele landet.

Der har tidligere været fora, netværk og erfa-grupper både regionalt og nationalt. Lige nu er der ikke noget. I et samfund, der bliver baseret mere og mere på skrift og på evnen til at finde de rigtige informationer, betjene sig digitalt, bliver vi nødt til at tale om, hvordan vi vil sikre borgere med særlige behov et reelt bibliotekstilbud og en mulighed for at deltage i debatten, kulturen og betjene sig selv.

Er det bibliotekets opgave? Ja, det er det!
Og vi skal sikre, at de gode initiativer fortsætter og kommer de rigtige borgere til gode, at erfaringerne bliver samlet op, og at resultaterne bliver spredt til alle relevante kommuner.
 

MARIE ENGBERG EIRIKSSON, udviklingskonsulent, Gladsaxe Bibliotekerne

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...