Jeg har en stor kærlighed til bibliotekerne

Paw Østergaard Jensen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening fra 21. april 2022 og fire år frem. Foto: Thomas Evaldsen.

Skrevet af

Hellen Niegaard

15 august, 2022
Download hele magasinet som pdf:

INTERVIEW

Hvad driver Danmarks Biblioteksforenings nye formand, hvad får samfundet til at fungere, og hvor skal bibliotekets rolle styrkes?

Kultur spiller helt fantastisk sammen med det sociale område, fastslår Danmarks Biblioteksforenings formand. Biblioteket og litteraturen er en regulær empati-motor og en nøgle til et stærkt lokalsamfund.

Biblioteket skal styrkes som hele Danmarks rum gennem fornyet fokus på ikke-brugere, public-service biblioteket og ny kick-start af lovforberedelserne.

En frisk sommermorgen har Danmarks Biblioteker sat Paw Østergaard Jensen, ny socialdemokratisk formand for Danmarks Biblioteksforening, stævne på Albertslund Bibliotek til et 100-dages interview. Vi mødes for at tale om, hvordan han ser sin opgave som formand for hele landets biblioteksforening og aktuelle spørgsmål både når det gælder biblioteks- og kulturpolitik.

Allerførst er det naturligvis oplagt at spørge om, hvad der får Albertslunds Kommunes formand for Social- og Sundhedsudvalget til at stille op til en kulturpolitisk organisation som Danmarks Biblioteksforening (DB).

I formandens optik er kultur og biblioteker og social udvikling to sider af samme sag. Som han siger det:

– Kultur spiller helt fantastisk sammen med det sociale område. Og gennem vores morgensnak bliver det stadig mere tydeligt, at troen på den kombination er en stærk drivkraft for den nye DB-formand.

Samfundets krydsfelt

Kultur og ikke mindst biblioteker kan noget, som efterspørges i det moderne samfund, indleder formanden. Viden, indsigt og kulturoplevelser ville mange nok umiddelbart pege på som bibliotekets bidrag til samfundet. Paw Østergaard Jensen er ikke uenig, men har også øje for andre stærke sider af stor betydning.

– Kulturen og biblioteket er den direkte vej til mental trivsel med tid til ro, livskvalitet og mulighed for at møde det uventede. Det med ikke hele tiden at være på rejse. At skulle flytte sig fra 1 til 2, fra 2 til 3 og fra 3 til 4 uafbrudt – det, tror jeg, ikke er sundt. Jeg tror derimod, det er sundt at give sig tid, at sætte sig ned og bare kigge lige ud i luften. Nogle gange med en bog i hånden, nogle gange – lægge den fra sig og tænke over det, man har læst. At opleve ro og at fordybe sig, det er vigtigt for alle.

Hvad driver dig som politiker?

– Vi mangler jo meget, meget lidt i vores samfund. Nogle få mangler noget, men de fleste har det man behøver. Men noget af det, som får mennesker til at fungere dårligt disse år, er det mentale, og her kan biblioteker og kultur noget, som ikke fås andre steder. Derfor er det også vigtigt at tænke kulturen ud af egen boks. For mig er det desuden vigtigt, at der er kultur til alle, det er vejen til at få samfundet til at hænge sammen og vigtigt i vores demokrati. Det arbejder jeg for både i Danmarks Biblioteksforening og i kommunalbestyrelsen.

Hvordan det?

– I en kommune skal der være noget for alle. Et sted som Albertslund skal være en by i sig selv. Forstået på den måde, at der både skal være finkultur, biografer og mere folkelig kultur. For nogen er kultur sport, og det er også godt nok og skal heller ikke glemmes. Det er vigtigt, at man som menneske kan se sig selv som en del af en hel, lille virkelighed. Ingen skal gå forgæves. Det er Albertslunds ambition, og det var det, jeg især var optaget af, mens jeg tidligere sad i Kultur-og Fritidsudvalget. Men at kommunen skal kunne selv og skal kunne være noget for sin egen befolkning, gælder alle kommuner. Albertslund er ikke stor, 27.000 borgere, men alligevel optaget af kultur og dens betydning.

Demokrati, empati og sammenhængskraft

Lige så vigtigt er det, at kulturen også overrasker, påpeger Paw Østergaard Jensen.

– Jeg tror, at biblioteket vil vinde, hvis man kommer mere ud og overrasker folk, dér hvor folk er. Der ligger en enorm vigtig opgave for kunst og kultur i at række ud over sin egen sfære. Hvis et demokratisk samfund, lille eller stort, skal hænge sammen i en kommune eller i andre sammenhænge, skal man se ud over sin egen næsetip. En anden mangelvare i det her samfund er empati. Hvor får man forståelsen for andre end en selv – og hvor kan man opleve det? Det kan man dér, hvor man kan møde nogen, der er anderledes end en selv. Og det kan man i den grad på biblioteket.

Biblioteket er simpelthen den mest tværkulturelle institution, vi har i Danmark, fastslår formanden.

– Det er ovenikøbet mere tværkulturelt end folkeskolen, som den har udviklet sig i dag, og som ellers har haft den samme ambition. Men her ser vi en anden udfordring. Omkring halvdelen af os bruger ikke biblioteket. Og det gælder, ved vi, bl.a. midaldrende mænd med ingen eller kort uddannelse. Derfor skal der tænkes anderledes.

Den nye formand ser gerne et styrket samarbejdet med alle sider af lokalsamfundet. Fra folkeskolen til andre lokale folkeoplysningsaktører og f.eks. sporten, når bibliotekerne skal række længere ud.

Paw Østergaard Jensen blev valgt som ny formand for DB på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 21. april 2022 i Aalborg

Læsning og livsmod

I mange år har børns læsning været faldende, og DB har bl.a. sammen med en række andre partnere udarbejdet et forslag til en national læsestrategi, som har fået stor opmærksomhed. Selv om det store fald nu tegner til at være standset, er børns læsning fortsat udfordret. Af både sociale medier og når det gælder opmærksomhed, og den falder med alderen, viser en ny undersøgelse Børn og unges læsning 2021 fra juni udarbejdet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Center for Anvendt Skoleforskning. Men læsning og evnen til at kunne fordybe sig er afgørende for alle mennesker, fremhæver Paw Østergaard Jensen.

Formanden ved, hvad han taler om. Ikke alene er han selv en stor læser, men tror på bibliotekets kerneydelser og dets opgaver, når det drejer sig om adgang til bøger og viden. Det viser hans egen vej til læsning.

– Min vej til læsning er en barsk, men også fantastisk vej. Som barn var jeg ikke god til at læse, fordi jeg blev mobbet ind til omkring 4. klasse i min skole i Nordvest, hvor jeg tre måneder før ferien simpelthen besluttede, at jeg ikke ville tilbage i den klasse og i stedet gik på skolebiblioteket. Det fik jeg lov til, og der fandt jeg ro. Og her begyndte jeg at stave mig gennem først lette og siden sværere bøger med lidt hjælp fra skolebibliotekaren. Da jeg startede på en ny skole i 5. klasse, havde jeg lært at læse – og har læst siden.

Jeg læste al muligt, alle de danske ungdomsbogsforfattere fra 1920’erne, 30’erne og 40’erne. En kæmpe lang serie med danske klassikere, jeg slugte det hele. Selv om jeg rent faktisk ikke er opkaldt efter bøgerne om Paw, så gav Paw og Paw i urskoven, de gamle bøger af Torry Gredsted, mig virkelig noget livsmod.

– Vi bliver alle sammen til kommissærer eller mandagstrænere, når vi læser enten en dansk krimi eller når vi læser om fodbold. På Folkemødet i juni diskuterede vi ’Hvordan gør vi læsning til et spørgsmål om trivsel?’ På Kulturmødet på Mors i august deltager jeg i en debat om identitet, og der er mit udgangspunkt betydningen af at læse. Ved at læse bøger, kan du prøve at være alle. Man kan træde ind i andres rolle. Vi skal i dag forstå alle mulige identiteter og køn. Ingen andre veje er lige så gode til det som litteratur – det skulle måske lige være teater. Det er en formidabel vej til at udvikle empati. At kunne sætte sig i andres sted for en kort stund – ved at læse en bog. Man kan kalde biblioteket og litteraturen for en empati-motor, mener formanden.

Bibliotekslandskab og kvalitet

Ser man på biblioteksudviklingen siden kommunalreformen i 2006, er der tyndet meget ud i adgangen til lokale biblioteker og fra 2007 i kommunesammenlægningernes navn lukket et stort antal filialer.

Hvordan hænger den udvikling sammen med en ambition om at nå længere ud og nå folk, der hvor de er?

– Selvfølgelig kan der være god mening i at slå ting sammen og tænke i rationaler og stordrift mange steder, men alt andet lige er der for de fleste danskere blevet længere til biblioteket. I mange kommuner er stort set kun gamle hovedbiblioteker tilbage som filial- eller lokalbiblioteker. Ofte i sammenhæng med andre tilbud. Hvilket godt kan give mening, da folk så at sige så nærmest får øje på biblioteket, når de alligevel f.eks. er henne for at spille en kamp eller hente børn på skolen.

Hvordan kan man styrke biblioteksdækningen?

– Vejen frem er samarbejde med nogen, der er derude i forvejen. Det kan være gennem kontakter i det boligsociale arbejde, landsbyfællesskaber eller firmaer.

Formanden peger på, at dem, der ikke bruger biblioteket, måske i virkeligheden er den vigtigste målgruppe for biblioteksindsatsen lige nu. Og som man kunne se på den seneste kvartalsstatistik, så er syv ud af 10 lånere kvinder. Det er der ikke noget galt i, men mændene skal også have tilbuddet og mulighed for at se, hvad et bibliotek er i dag. – Det begynder allerede i skolen, det kan vi jo se. Her har vi et særligt ansvar.

Hvad skal man gribe til?

– Albertslund lukkede tidligere filialer, langt før min tid, men her har vi oprettet en pulje, som retter sig mod det nordlige område, og som kan bruges til aktiviteter som f.eks. biblioteksforedrag, der er rykket ud lokalt. På den måde, kan man faktisk godt gøre noget i de områder, der ikke har et filialtilbud. 

Formanden har selv stået for lokale aktiviteter:

– Vi startede ikke med at have et sted men med at lave aftale med interessante og relevante folk, der kunne holde foredrag – biblioteket betalte honoraret, og derefter fandt vi så et sted at mødes. Det har også sine udfordringer. Nogle steder var det let som i bebyggelsen Galgebakken med tradition for fælles aktiviteter, andre steder var man mere ligeglade. Men man skal prøve alle muligheder som bl.a. at gå sammen med sportsklubber og andre steder, hvor folk kommer og samles. Mænd render typisk rundt i klubberne, og det ville være oplagt der at nå de folk, vi gerne vil have fat i. Vi skal også have øje for de unge og f.eks. ud på erhvervsuddannelserne.

– Jeg tror, vi skal arbejde sammen med endnu flere lokale spillere end bibliotekerne gør i dag. Man skal tage en chance og komme ud af sin komfortzone. Stort set alle biblioteker har en arrangementsansvarlig og fremfor at facilitere læsekredse, som langt hen ad vejen klarer sig selv, er der noget at gøre for biblioteket der. Her i Albertslund har vi vel omkring 20 læsekredse, og i et par stykker af dem sidder der et par mænd.

Formanden griner højt og erkender ’det er jo det, vi politikere har – ambitioner på andres vegne’.

– Selvfølgelig skal læsning ikke stoppes ned i halsen på folk, men de skal i hvert fald vide, hvad det er de siger nej til. Jeg har fuld respekt for folk, som ikke læser, det er fair nok. Men jeg tror, det er godt at læse. Og der er ikke nogen litteraturform, der er forkert.


Albertslund og biblioteksbudgetterne

Kommunen ligger på 2. pladsen og relativt højt, når det gælder biblioteksbudgettet med 818 kroner (2020) pr. indbygger, mens gennemsnittet er på omkring 435 kroner. Hvordan ser den nye formand på udviklingen i biblioteksbudgetterne, der i flere år har været for nedadgående, mens andre kulturindsatser blev tilgodeset, hvis der ikke ligefrem var tale om generel nedskæring af pengene til kommunernes kultur?

– At føre en decideret kampagne for at øge kulturbudgetterne og budgetterne til bibliotekerne ville være omsonst. Hvad der nok kunne lade sig gøre var at række ud efter flere opgaver, og det synes jeg ville være naturligt. Kunst og kultur er selvfølgelig noget i sig selv – men kan derudover også, som vi har talt om, betyde en masse på andre måder. Det, tror jeg, er vejen til at sikre de budgetter, vi har og til at undgå nedskæringer. Og hvem ved – måske endda på sigt også til at øge dem. Men der følger selvfølgelig arbejde med, og det skal man være klar over. Enhver formand bør kæmpe for bedre budgetter, og vi skal i alle tilfælde i DB’s Forretningsudvalg se på nogle store og voksende udgiftsposter som digital service.

Albertslund Bibliotek, opr. bygget 1973 og placeret mellem rådhuset og Albertslund Centrum, blev i 2003-2004 totalrenoveret af Henning Larsens Tegnestue. Foto Albertslund Kommune.

Loven og en særlig opgave

Dannelse/udsyn, læsning, demokrati og IT-kompetencer. Loven om biblioteker fra år 2000 er forberedt i informationssamfundets start, og selv om både internettet og elektroniske ressourcer i den blev sidestillet med bøger og andre trykte materialer, afspejles hverken bibliotekshverdagen i dag eller f.eks. de direkte demokratirelaterede opgaver, de forskellige digitale indsatsområder og den voksende brug af biblioteket som lokalsamfundets fælles møde-, arbejds- og fordybelsessted.

– Folkebiblioteket er en kerneopgave for samfundet og demokratiet. Lokalt er bibliotekerne forskellige, og det skal de som en del af de kommunale selvstyreopgaver have lov til at være, men vi skal have en lov som adresserer den virkelighed og de behov, vi har ude i bibliotekerne – og sætter barren så tilpas højt, at Danmark fortsat kan levere biblioteker med en kvalitet, som før placerede dem blandt verdens bedste.

– I dag er biblioteket ikke alene et hus for bøger men i høj grad også et hus for mennesker. Meget af det, vi bruger biblioteket til i dag skal skrives ind i loven. Det er samtidig vigtigt, at den frisætning, der ligger i loven i dag i forhold til kommunerne, som driver bibliotekerne rundt om i landet, ikke går tabt. Vi skal undgå begrænsninger. Det skal vi arbejde med, og det skal vi gøre sammen med andre organisationer og medlemmer, ligesom vi skal tale med Folketingets politikere.

– Der skal også fornyet opmærksomhed om bibliotekernes helt særlige opgave og muligheder, når det gælder om at bekæmpe ulighed traditionelt og digitalt.  Der, tror jeg, vi nok kunne finde en allieret i kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, som klart fremhævede den rolle på Danmarks Biblioteksforenings Topmøde sidst i april, og det vil DB tage op med ministeren. Folketingsvalget ser nu ud til at være lige om hjørnet, men det gælder også  i forhold til den næste regering og en ny kulturminister.

Fokus i Danmarks Biblioteksforening

Biblioteksforeningen er unik i sin medlemssammensætning med kommunerne og deres kulturpolitikere, og bibliotekernes fagfolk samt andre centrale aktører samlet et sted. Her arbejder man sammen for folkebiblioteket og dets grundidé om oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet for alle borgere – fysisk og digitalt, i alle kommuner. Det er landets mest besøgte kulturinstitution.

Hvordan vil du styrke foreningen?

– Biblioteksforeningen er en lobbyorganisation for de kommuner, som er med, i dag 79 kommuner + Flensborg Kommune. Det er samtidig en medlemsorganisation som skaber kampagner sammen med bibliotekerne, laver kulturkonferencer og huser Tænke-tanken Fremtidens Biblioteker.

Min ambition er naturligvis at få alle kommuner med. Det styrker vægten, når vi taler med Folketinget og andre af vores partnere. Jeg vil gerne mødes med kommunerne og høre, hvad der brænder på, og hvor der er udviklingspotentialer.

– Det er vigtigt i en tid, hvor bibliotekerne ikke prioriteres højt økonomisk i kommunerne. Stort set alle biblioteker har lavere budgetter i dag end ved kommunalreformen i 2007. Men heldigvis satser man også flere steder med bl.a. nye fantastiske biblioteker med stor samfundseffekt – både på brugersiden og for lokalområdet.

DB Forretningsudvalg 2022-2025. Forrest fra venstre Johs Poulsen (B) Herning, Annette W. Godt bibliotekschef Allerød og faglig næstfmd., Kristine Nygaard, bibliotekschef Aalborg, Carsten Petersen (C) Sorø, formanden selv. Bagerst Signe Bekker Dhiman (A) Aabenraa, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg og Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring og politisk næstfmd. Foto: Thomas Evaldsen.


Paw Østergaard Jensen ser som formand frem til de næste fire års arbejde sammen med både Repræsentantskabet og i særdeleshed med Forretningsudvalget, som for alvor kommer i arbejdstøjet på et internatmøde den 2.-3 september.

– Det er vigtigt at have en bredt sammensat forening, hvor alle politikere – både kommunale politikere og faglige politikere – inddrages i arbejdet.

FAKTA
Paw Østergaard Jensen, 57 år, er medlem af Albertslunds kommunalbestyrelse. Her sidder han som formand for Social- og sundhedsudvalget og bl.a. i Økonomiudvalget. Han er desuden med i en række kulturinstitutioners bestyrelser. Og har siden 2014 været medlem af forretningsudvalget for Danmarks Biblioteksforening.

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...