Et veldrevet og tidssvarende bibliotek, forudsætter ifølge alle tre panelister en ordentlig dialog og et godt samspil mellem kommunale politikere og bibliotek.
“Det sker, at man som leder får et negativt syn på kommunalpolitik og ser politikere som modstandere. Jeg tror på det kommunale demokrati. På trods af de problemer det kan medføre”, indledte Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef i Esbjerg og medlem af det afgående Repræsentantskab. Men hun erkendte også, at det kræver en stor indsats at få etableret biblioteket i politikernes bevidsthed. Man skal være udholdende og konstant præsentere dem for tanker og ideer, men omvendt kan bibliotekets ledelse blive beriget med perspektiver udefra. I Esbjerg har man rigtig gode erfaringer med at samarbejde via etablering af en særlig fælles platform – en lokal biblioteksbestyrelse.
Hvad med at omdøbe Danmarks Biblioteksforening til Danmarks Bibliotekers Forening, foreslog John Larsen, biblioteksleder i Odsherred og nyvalgt medlem af DBs Repræsentantskab. For bibliotekerne er, ifølge ham, ikke én samlet størrelse, som udvikler sig i den samme retning eller i det samme tempo. Dét er også afgørende at få forklaret politikerne: “Også politikere mindes deres barndoms bibliotek, og det er sandsynligvis deres mest opdaterede billede. En god strategi er at få fortalt en opdateret historie.” Og en historie der viser det enkelte biblioteks særlige vilkår og potentiale.
Selvom man som biblioteksleder ikke er politiker, så kan man ikke se bort fra, at bibliotekerne er en del af en politisk styret struktur. Jørgen Bartholdy fra Skanderborg Bibliotek understregede i sit indlæg, at det netop er ude i kommunerne, at det er muligt at komme i dialog med politikerne og bruge dem som sparringspartnere. “Politikerne skal involveres i forhold til visionerne. De har direkte kendskab til de muligheder, der findes. Vi taler ud i et tomt ekkorum, hvis det faglige ikke bliver udfoldet i samarbejde med andre.”
Hvad mener I om dét, der er allermest vigtigt – økonomien i en tid med ned-skæringer og voksende opgaver. Er vi biblioteksledere berøringsangste her, spurgte Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg og medlem af DBs Forretningsudvalg, panelet. Slet ikke, sagde Bartholdy, og han pointerede bl.a., at når han ikke selv havde haft besparelser men budgetøgning i år, så handlede det om flere ting. Først og fremmest om en god dialog med politikerne om opgaverne – kig ikke så meget på pengene men på hvad et godt bibliotek betyder, sagde han. Han fortalte også, at han i flere år konsekvent havde flyttet penge fra personalekonti bl.a. som led i automatisering.
Rolf Hapel, forvaltningschef for Borgerservice & Biblioteker i Aarhus, slog på betydningen af at italesætte den ramme, som biblioteket fungerer i samfundsmæssigt set. Vi er selv nødt til aktivt at definere ledelsesrummet, for vi er i benhård konkurrence med andre væsentlige områder f.eks. ældreområdet, sport og andre kulturområder m.v. Vi får ingenting, hvis ikke vi offensivt går ind i budgetmæssige ‘håndgemæng’, mente Hapel.
Lad os ikke stirre os blinde på totalbudgettet, opfordrede Ravinder Kaur-Petersen, biblioteks-chef i Ballerup og nyvalgt medlem af Repræsentantskabet. Se på muligheder og på hvad, der sker i løbet af året, sagde hun og slog et slag for tillægsbevillinger. Hun opfordrede også til, at der arbejdes mere med veje til at tydeliggøre betydningen af bibliotekets indsats, herunder med at påvise effekten af bibliotekets service over for politikerne.
