Joy Mogensen landets nye kulturminister

Skrevet af

13. august, 2019

Opfordringen fra statsminister Mette Frederiksen til at indtage posten i Nybrogade 2 kom nok bag på de fleste og også på 39-årige Joy Mogensen selv ifølge hendes egne ord ved tiltrædelsen den 27. juni, hvor hun af sin forgænger Mette Bock blev prist for sin "energi, hjerte, ånd og intellekt".

Joy Mogensen kommer med en solid kommunalpolitisk baggrund som socialdemokratisk byrådsmedlem siden 2006 og borgmester i Roskilde 2011-2019. Hun har en BA i kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet og er tidligere konsulent for Rambøll og Teknologisk Institut.

Hvordan ser fremtidens bibliotek ud?
Joy Mogensen er ikke ukendt i bibliotekssammenhæng og deltog i livlig debat om folkebibliotekernes samfundsværdi på DB Topmødet i 2015 i Aarhus.

Til at skitsere sine input til fremtidens bibliotek, brugte Joy Mogensen her et par dengang højaktuelle metaforer. ”Fremtidens bibliotek skal turde lukke underholdningsorkestret. Fremtidens bibliotek skal turde lave en 1864-serie. Fremtidens bibliotek skal turde blive beskyldt for både at være for mainstream med på noden i sin fascination af alle de nye medier og for oldnordisk gammeldags i sin insisteren på at være nørdernes rum til fordybelse og dannelse.

Eller for at blive mere konkret: Fremtidens bibliotek bygger fortsat på de fire rum for læring, inspiration, møder og skabelse, for de er den brede dannelses fire hjørnesten. Men de kommer til at blive udsat for en stadig hurtigere forvandling. Fremtidens bibliotek vil skulle kunne varetage flere nye opgaver for det offentlige, som i stadig højere grad ser en værdi i at koble disse opgaver til en bred dannelses- og identitetsbærende institution som biblioteket. I denne proces bør bibliotekerne være proaktive ved at sætte de nye opgaver i rette perspektiv ift. de fire hjørnesten, og også sætte grænser”, lød det.

Præcis hvordan den nye kulturminister ser på bibliotekernes fremtid i dag, vil vise sig i den kommende folketingsperiode. Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen (A) formand for Kulturudvalget i Aarhus, ser frem til samarbejdet med Joy Mogensen og det nye Folketing.

■ Mød kulturminister Joy Mogensen til Høringen: Hvem tager ansvaret for at fremtiden læser? om bl.a. en national læ-sestrategi den 11. september på Christiansborg, se bagsiden. 

Omtale fra Danmarks Biblioteker nr.4, 2019.

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...