Just make it!

Skrevet af

Pernille Carneiro Juel

23 april, 2014

Sæt mennesker sammen, der har lyst til at skabe noget i fællesskab – og gå så i gang. Omtrent sådan kunne en meget forenklet opskrift på et makerspace lyde. Overalt i verden pibler de frem. Folk mødes i kældre for at nørde med it, folk samles til repair-café og giver nyt liv til ting, der er gået i stykker, og folk udveksler kreative ideer på nettet.

Rygtet om, at de kan noget, disse makerspaces, har også bredt sig til bibliotekerne, sådan som flere projekter i bl.a. København, Aarhus og Roskilde biblioteker det seneste år har vist. Nysgerrigheden var derfor stor, da biblioteksfolk tirsdag den 1. april i år var samlet til en national konference om maker-kulturens potentiale inden for biblioteksverdenen.

Fællesskabet som grundidé
Hvad går det hele ud på? Konferencen gav en række eksempler på vellykkede makerspaces i både ind- og udland. Gennemgående for dem alle var idéen om at bringe borgernes kreative kompetencer i spil. I do nothing alone, lyder et af maker-kulturens mantraer, og det understreger, hvor vigtigt fællesskabstanken er for maker-kulturen. Når alle medbringer noget, så opstår der et rigt fællesskab med vidt forskellige værdier og kompetencer.

På mange måder minder makerspaces og bibliotekerne om hinanden. Begge vil gerne stimulere borgerne til læring og samtidig øge det samlede vidensniveau. Begge har en vision om at integrere vidensformidling i de nye medier. Og begge arbejder for at styrke kontakten til lokalsamfundet og andre netværk. Så hvad er det nye ved maker-kulturen? Og kan vi bruge den til at ruste bibliotekerne til fremtiden?

Det handler ikke om materialer
Et af de mere kendte eksempler herhjemme er Fablab i Valby. Her følger man MITs (Massachusetts Institute of Technology, Boston) mange kriterier for et fablab om fine maskiner og dyre 3D-printere. Men man har samtidig et ønske om at være et åbent og let-tilgængeligt makerspace. For i bund og grund handler fablabs og andre makerspaces hverken om teknik eller it-udstyr. Det handler om at stille nogle fleksible rammer til rådighed og lade folk selv lære sig noget nyt og lade dem udvikle videre – gerne sammen – meget mere end det handler om teknik og isenkram.

For os som biblioteker kan det være en skræmmende tanke at lægge mindre vægt på de fysiske materialer. Traditionelt set er vores services bygget op omkring dét at finde relevant information frem og at låne materialer ud, fysisk eller digitalt, og dén tankegang hænger stadig ved. Men hvad nu hvis folk i stedet for en bog fik en færdighed med hjem, når de havde været på biblioteket? Hvad nu hvis biblioteket var dét sted, hvor man hang ud med andre guitar- og musikinteresserede på linje med bibliotekernes læseklubber?

Prøv det!
Udover fællesskabet, så er hurtighed en vigtig del af maker-kulturen. Her er ingen stiftende generalforsamlinger og ingen tætskrevne kommissorier. Har man en idé, skal den udvikles og afprøves – ikke gennemtænkes og gennemskrives. Måske er det i virkeligheden hér, bibliotekerne har mest at lære af makerspaces. For ser man på bibliotekerne, er der en tendens til, at vi laver vores egne projekter helt færdige, førend vi serverer dem som færdige services og slipper dem løs for brugerne.

Hvis vi i stedet blev bedre til at lave nogle foreløbige modeller, som man kan teste og udvikle på blandt virkelighedens brugere, så kunne vi måske blive endnu bedre til at ramme brugernes behov og lave endnu bedre tilbud.

Med konferencen blev der sat punktum for et toårigt samarbejdsprojekt mellem Aarhus Biblioteker og Borgerservice samt Roskilde Bibliotekerne. Men bibliotekernes udvikling af makerkultur er kun lige begyndt. Den 9. maj inviterer Aarhus Bibliotekerne til Mini Maker Faire specielt for bibliotekspersonale.

Find viden og inspiration på www.folkelab.dk.

 

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...