Kampen om adgagen til eBøger. Set fra Seattle…

Skrevet af

Rolf Hapel

9 december, 2019

Også i USA kæmper bibliotekerne på vegne af brugerne for at give fri og lige adgang til eBøger. For nylig har Mac-millan, et af de store forlag, iværksat et tiltag om, at biblioteker kun kan købe ét eksemplar af en eBogslicens de første otte uger efter udgivelsen.

Større bibliotekssystemer køber ofte flere hundrede eksemplarer af hver eBog, så frustrationen er udbredt. King County Library System, som ligger udenfor Seattle og har den højeste cirkulation af eBøger i USA, har netop besluttet at undlade indkøb fra Macmillan. Andre biblioteker vil følge.

American Library Association (ALA) har iværksat en modkampagne, #eBooksForAll, og har i skrivende stund indsam-let over 192.000 underskrifter imod beslutningen. ALA leverede i oktober en rapport til en senatshøring om de mange hindringer, forlagene stiller i vejen for bibliotekernes adgang til det digitale bogmarked i form af urimelige prissætninger, embargoer og direkte afvisning af salg til biblioteker.

Argumenterne er almenvellets interesse i et frit og åbent informationssamfund, bibliotekernes betydning for økonomisk udvikling og livslang læring, og et digitalt mediemiljø, hvor forlagenes praksis i stigende grad hæmmer amerikanernes ret til at læse, og hvad og hvordan de ønsker det – og dermed truer de fundamentale frihedsrettigheder fra First Amendment of the Constitution.

Bogmarkedet domineres af ”The Big Five” Peguin Random House, HarperCollins, Simon & Schuster, Hachette og Macmillan. De sidder på 80% af det traditionelle bogmarked og 50% af eBogsmarkedet og dikterer, hvilke eBøger bi-bliotekerne kan få adgang til gennem ‘grossister’ som Overdrive og hvilke licensmodeller, der gælder.

Den mest almindelige model er One-copy/One-user, der betyder, at når en bruger har ‘lånt’ eBogen, kan ingen andre få adgang.

En eBog-licens kan typisk indeholde 26 lån og en løbetid på to år til en pris, der kan være fem gange højere end for privatkøbere. Biblioteket skal genkøbe licensen, når de 26 lån er nået, eller når de to år er gået. Indtil for et par år siden var denne model enerådende, men så tillod HarperCollins Cost-per-circulation modellen, der tillader mange samtidige brugere. Bibliotekerne betaler så en aftalt pris per ‘udlån’. Det er dog kun et mindre udvalg samt bagkatalogen (tre år eller ældre), der er omfattet.

ROLF HAPEL er professor ved University of Washington’s Information School, Seattle.

 

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...